Svar: Søger diskussion og konflikt

---

Kære Napoleons mor

Jeres datter lyder til at være rigtig godt med sprogligt og som en pige der elsker at lege med ordene, variere sit sprog, måske synger hun også, siger rim og remser og bruger i det hele taget sproget rigtig meget.

Det gør naturligvis også at hun et eller andet sted er meget bevidst om, hvordan sproget kan bruges og hun bruger det ... hun spørger, diskuterer, forventer forklaringer, kommentere, argumenterer og hun gør det naturligvis for at lære, men også fordi det er hendes natur, hun er en sådan type.

Nogle gange spørger hun sikkert om ting der ikke er til at svare på og hvor du bliver overrasket over at hun overhovedet kan tænke sådanne tanker. Og det er okay at du nogle gange ikke ved det, måske kan du i stedet møde hende med et modspørgsmål "det har jeg ikke tænkt over, hvad tror du?" og så få en snak om det hun selv tænker og få hende til at fortælle mere i stedet for at diskutere eller blive sure på hinanden.

Hvis hun er meget empatisk, det er der jo børn som er allerede i den alder, som er meget hurtigt opfattende og analyserende, og som kan aflæser folk på ganske kort tid, så vil hun naturligvis med det samme gennemskue, når du bliver usikker, eller irriteret på hende eller andet og det er her meget vigtigt at du er ærlig samtidig med at du anerkender hende. Så hvis hun spørger om noget og du ikke svarer, så virker det naturligvis provokerende på hende og det er langt bedre at du åbent og ærligt siger "det ved jeg ikke" eller "sådan er det, fordi jeg siger det" eller "jeg vil ikke diskutere det med dig, jeg synes vi skal gøre xx i stedet for".

Og her er det også vigtigt en gang imellem at bruge humor, sige "altså børn som spørger og spørger - de skal ...

---

---

... kildes" og så fange hende og kilde hende, og på den måde give hende masser af kontakt og nærhed, og få hele situationen ændret, få hende drejet væk fra at ville diskutere og skabe konflikt.

Og nogle gange må du jo godt sige fra, melde ud at tingene er som de er og at det er dig der bestemmer fordi du er voksen. Ligesom du andre gange naturligt skal imødekomme hende og tale med hende om, hvad hun tror, tænker og mener, så hun også får lov til at diskutere ting og føler at hendes mening også har værdi.

Nogle ting kan du diskutere med hende og andre ting skal I ikke diskutere og ja, så bliver hun vred og frustreret og det skal du så hjælpe hende med at håndtere. Det gør du ved at fortælle hende at det er okay at blive sur, men det er stadig dig der bestemmer.

---

---

---

Og så skal du give hende masser af udfordringer som vil fange hende og interessere hende. Hun lyder til at være en kvik pige, så find på nye ting, spil spil, læs bøger, lav noget som udfordrer hende på flere punkter. Måske er hun også perfektionist og skal have tingene på bestemt måde eller bliver helt knust, når det så ikke lykkes - det skal I arbejde med, hun skal lære at det er okay ikke altid at være den der vinder eller at det er okay at tegningen ikke bliver ligesom din, for du har øvet dig i mange år osv.

Hun har rigtig meget brug for dig, som du skriver, og det er vigtigt at du er der for hende, rummer hende og nogle gange holder om hende, som en lille baby hvor du lader din krop omslutte hendes og bare beroliger. For ligeså stor hun nogle gange er, ligeså lille er hun andre gange og det er vigtigt at du prøver at lade hende være begge dele :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---