Brev:

4 årig med hidsighedsanfald

Kære Helen

Jeg er tyndslidt og fuldstændig udmattet! Og jeg aner ikke mine levende råd.

Jeg og min mand har en datter på 4 og en på 1. Min henvendelse drejer sig om hende på 4 år. Hun er frygtelig hidsig og helt utrolig vedholdende. Hvor skal jeg starte...

Hun har altid været temperamentsfuld og da hun var igennem den berømte trodsalder i 2-3 årsalderen var hun lidt ekstra hidsig, men jeg har egentlig altid syntes vi kunne håndtere det ved at lave aftaler med hende, konsekvenser for dårlig opførsel og belønninger for god opførsel. Men i de seneste uger er det spidset fuldstændigt til og jeg kan slet ikke kende hende.

Et eksempel er når hun skal i seng. Hun jubler ikke ligefrem, men hun gør det altid uden protester. Vi børster tænder osv., hygger os med bog i sengen, synger en sang og siger godnat. Og så starter det... Hun vil gerne have at vi sidder hos hende. Og det har vi ALDRIG gjort. Hun har altid sovet alene og aldrig i vores seng. Vi er altid gået fra hende inden hun sov og aldrig haft problemer med det.

Men nu vil hun have vi er der. Hvis vi bliver der, begynder hun at synge, danse og lege med os i stedet for at lægge sig til at sove ("mor, jamen, jeg kan jo ikke sove") og hvis vi siger godnat og går flipper hun fuldstændigt ud. Igår skreg og græd hun fra kl. 19.30 til kl. 23, hvor jeg gav op og lagde hende i min seng hvorefter hun sov efter 1 minut. Måden hun flipper ud på er ved at skrige (så hun i øvrigt vækker min anden datter som så også er oppe hele natten) og græde og nægte at lægge sig i sin seng.

Hun virker oprigftigt ulykkelig, men hvis vi prøver at tale hende til fornuft siger hun at hun gerne vil skændes og at hun synes det er sjovt når vi bliver sure på hende. Men hun græder og græder. Vi prøver med det søde, med det konsekvente, med det sure og til sidst er vi så opkørte alle sammen at vi råber og skriger af hinanden. Både min datter, min mand og jeg.
Jeg vil bare have at hun skal høre efter og lægge sig i sin seng. Men hun giver bare ikke op...

Et andet eksempel er generelt når hun ikke får sin vilje. Igår hentede jeg ...

... hende i børnehaven og hun ville gerne have en legekammerat med hjem. Jeg sagde nej, fordi vi skulle ud og handle og jeg kunne ikke lige overskue tre børn i Føtex. Hun lagde sig med det samme ned på gulvet i børnehaven og smeltede fuldstændigt ned. Jeg kunne ikke komme igennem til hende og endte med at en pædagog måtte hjælpe mig med at bære hende ud i bilen fordi hun sprællede så meget! Så fik jeg hende spændt fast og vi kørte afsted til Føtex.

Efter 10 minutters intens gråd over at legekammeraten ikke måtte komme med hende hjem, faldt hun til ro fordi jeg begyndte at snakke om noget andet. Så spurgte hun om hun måtte få en bolle i Føtex - ja, sagde jeg, selvfølgelig må du det. Efter 10 sekunder sagde hun: "Jeg vil ha bollen nu!" Jeg svarede at jeg jo ikke havde en bolle i bilen, men at hun kunne få den når vi var i Føtex om 1 minut. Hun fik et nyt flip og skreg at jeg var dum og hun ville have den bolle NU!

Pædagogerne i børnehaven siger at hun også flipper ud dernede når hun ikke får sin vilje, men at hun hurtigt bliver god igen.
Det gør hun ikke derhjemme. Jeg tror godt jeg kunne håndtere det hvis det hurtigt gik over eller man kunne tale hende til fornuft, men vi snakker jo flere timer hvor jeg skal kunne rumme hendes hidsighed og anklager! Jeg kan simpelthen ikke holde det ud...

Og jeg starter altid med at tale pænt og roligt og prøver med alle mine pædagogiske talenter, men ender altid med at blive sur på hende.

Mht. sovningen skal jeg huske at sige at jeg har prøvet at indføre et token economy system - hvor hun får en stjerne hver gang hun har lagt sig pænt til at sove og sovet hele natten i egen seng og når hun har 10 kan hun komme i biffen - hun har ikke en eneste endnu! Og det er hun også sur over...

I det hele taget føler jeg at der er noget der ikke stemmer. Vi er en lykkelig lille harmonisk familie, hvorfor er hun så vred? Jeg synes ikke hun trives og jeg ved ikke hvorfor.

Kan du på nogen måde hjælpe mig? Jeg er som sagt lige ved at pakke sydfrugterne... Det er blevet en ond cirkel af manglende søvn og overskue.

Hilsen Agnete

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: