Annonce

Annonce

Svar: Usikker 3-årig pige


26. maj 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Efterkatten

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du skal prøve at skelne mellem selvtillid og selvværd, for det er to vidt forskellige ting.

Selvtillid handler om det du beskriver, at kunne tegne mennesker, kunne dække bord, tælle til 5 og trække tal til og fra hinanden. Selvtillid handler om at hun har tillid til sine egne evner, det handler om at gøre, om at kunne noget, at være god til bestemte færdigheder.

Men det jeres datter har brug for er selvværd. Og det handler til gengæld om at føle at hun har værdi, at hun i sig selv er vigtig fordi hun er den hun er (ikke for det hun kan), at hun ved at hun har en ganske særlig plads i jeres familie, fordi hun er ligepræcis den hun er og at ingen andre kan tage hendes plads, for ingen er som hende. Selvværd er altså noget mere indre, hvor selvtillid er noget mere ydre, - kan man næsten sige.

Mit råd til jer er at I prøver at flytte fokus på hvad hun kan og mere til, hvad værdier hun har for jer. Det må nogle gange være rigtig svært at være den ældste og have en lillebror på 20 måneder og en mere på kun 5 måneder. Og så er hun tilmed pige, der naturligt forsøger at være sød og hjælpsom, tage hensyn osv. fordi hun er en sød og stille pige - men stadig må det være rigtig svært for hende og hun har rigtig meget brug for at I ser hende, som den pige hun er inderst inde og hun har brug for at I lader hende forstå at hun er noget ganske særligt, fordi hun er lige præcis den hun er.

Der findes en rigtig god bog om emnet, den hedder "Glade børn med højt selvværd" og den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog. Du finder den i min bogguide.

Det er helt normalt at hun gerne vil det samme som andre og skifter mening efter hvad andre vælger, det hører også med til den alder hun har og den udvikling ...


Annonce

... hun går igennem. Hun skal jo netop til at finde ud af, hvordan hun påvirker andre og hvordan andre også påvirker hende.

Piger i børnehaven kan faktisk nogle gange være meget stride overfor hinanden, netop så det kun er "dem med lyserød" der må lege sammen og I skal naturligvis prøve at tale med pædagogerne om, hvordan de oplever jeres datter og legen mellem børnene i dagligdagen.

Måske oplever de hende også som en lidt stille pige, en pige der nogle gange trækker sig og ikke står først i rækken "tag mig, tag mig" og det er naturligvis okay, men der ligger naturligvis også en pædagogisk opgave i at give hende mod til at sige fra og turde være sig selv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I kunne overveje at tale med pædagogerne om, hvorvidt man (de og jer) kan gøre noget specielt for at hjælpe jeres datter, men det kunne også være at man på et mere overordnet plan kunne tale med børnene om at alle er forskellige, hvorfor man er det, hvori forskelle består og hvorvidt det mon egentlig har noget betydning. Man kan jo sagtens være en lige så god ven selvom man har en anden hudfarve, bruger briller eller går med blå kjoler i stedet for lyserøde ... Og en sådan snak kan være udmærket at tage allerede i børnehaven, det behøver ikke kun være i skolen :)

Man kunne også forestille sig at der i institutionen kunne laves nogle gruppelege, hvor pædagogerne havde bevidst fokus på de 'lidt stille piger' og netop fik grupperne sammensat, så de fik mulighed for at træde lidt mere frem, fik sagt noget og på den måde blev støtte i at have en mening, deres egen mening. Der er sandsynligvis flere stille piger i institutionen end bare jeres datter og jeg synes det vil være helt relevant at tale med pædagogerne omkring denne problematik.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce