Svar: Potte/toilettræning
Kære Rikke
Hvor er det dejligt at alle undersøgelser på sygehuset har vist sig okay og at alt er som det skal være. Jeg vil tro at en stor sten er faldet fra jeres hjerter ... :)
Umiddelbart lyder det ikke som om at Emil er fysiologisk parat til renlighed lige nu - et godt tegn er, at han kan holde sig tør i mindst 3 timer, kan han det, så vil det være fint at prøve at tage bleen af ham her til sommer så han på den måde bliver opmærksom på hvad det er der sker, hvordan det føles og så måske når at sige til lige inden. Men det kan også godt være at han først er parat til næste sommer, når han er 3 år og det er helt fint og helt normalt :)
Når han protesterer over at få bleen på, så er det sandsynligvis ikke udtryk for at han vil være renlig, men udtryk for at han synes den er irriterende og så er der jo også lidt grænseprøvning i det - han er jo i en grænsesøgende alder lige nu og vil derfor ofte sige nej til mange ting :)
Men igen kan du jo godt prøve at motivere ham til ikke nødvendigvis at bruge bleen selvom han har den på, forklare at han gerne må tisse på potte eller toilet.
Det lyder som om at en toilettræner er lidt for voldsom for jeres dreng og at han måske i stedet skulle have en potte. Tag ham evt. med ud, så han kan finde en potte og selv være med til at vælge. En potte er for mange børn trygt og rart, den står på gulvet og samtidig bliver urin og afføring ikke væk i et hul som i toilettet, det bliver liggende i potten, så de kan følge med i hvad der sker og man har ikke fornemmelsen af at miste balancen, når man sidder på en potte, det kan man godt have på et ...
... toilet eller på en toilettræner.
Jeg er ikke tilhænger af at tage bleen af for tidligt, det er vigtigt at give barnet den succesoplevelse det er at have en tør ble, fremfor det nederlag det er at have våde bukser. Men samtidig må man jo også nogle gange prøve, fordi barnet selv kommer og siger at det vil have bleen af og det skal man naturligvis anerkende og så gøre et forsøg.
Men her er det så super vigtigt at barnet også har vist interesse for at sidde på toilet eller potte, for i stedet for bleen skal man så indføre faste toilettider og et er vigtigt at barnet hjælpes til dette og også er indstillet på det. Så sålænge han ikke vil det og næsten virker skræmt over toilettet, så lyder det som om at bleen skal blive på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos jer lyder det umiddelbart som om at der skal lidt mere tid til, han er ikke helt parat endnu, men interessen er der, opmærksomheden til dels - I må prøve at se tiden lidt an og det er vigtigt ikke at forcere noget. Hvis I presser ham til at sidde på sin toilettræner, kan I risikere at han bliver så utryg ved det hele at han går helt i baglås og så trækker det ekstra langt ud.
Så i første omgang forsøge at finde ud af om en potte virker mere tryg, gør den det, så kan I indføre at han prøver at sidde på den en gang imellem og vender sig til det. Det skal være sjov og leg. Når sommeren så kommer, så lader I ham rende rundt i haven uden ble, tag evt. potten med ud, fortæl ham at den er klar når han skal tisse og prøv så at se om han kan finde ud af det.
Men ellers - ro på - det kan sagtens være at han først er parat om et år og det er som sagt helt normalt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer