Svar: Stimulering og søvn
Kære Dorte
Det er helt normalt at Malthe har brug for at sove meget stadigvæk og kun er korvarigt vågen. Han bruger sin vågne tid til hovedsageligt at spise og blive skriftet, pludre lidt og måske spise igen inden han så atter sover. Og de fleste børn vil ikke kunne være vågne i ret lang tid af gangen. Nogle gange vil han måske være vågen i 2 timer, andre gange måske kun i 45 minutter, hvor de føles som om at han nærmest kun vågner for at spise og så sover han igen ... Det er helt normalt og helt okay - han er jo stadig bare et lille myr.
Det er meget fint at du holder ham tæt på dig, så du lærer ham at kende, bliver i stand til at tyde hans små signaler osv. ligesom det gavner ham, at mærke dig, din varme, din hjerterytme osv. Jo mere fysisk kontakt og nærhed du kan give ham jo bedre er det faktisk - især, når han nu ikke lå i maven helt længe nok ...
Det kan hjælpe dig at svøbe ham, det kan gøre skiftet fra din favn og ned i lift eller vugge lettere. Det at blive svøbt kan hjælpe ham til at holde sammen på sig selv rent fysisk, så hans arme ikke får lov til at blafre, men så han hjælpes til fysisk ro og lettere kan overgive sig til søvnen.
Det kan også være en idé med en doo-doo bamse eller lignende, som kan spille lyde fra livmoderen, det kan virke meget beroligende på små børn og det kunne måske hjælpe jer især om aftenen, hvor han har en vågenperiode omkring midnat og tydeligt har svært ved helt at finde ro.
I kan også overveje om han ville have glæde af at ligge i en leandervugge eller om I skulle købe en sansegynge til ham, som I her og nu kan hænge op indenfor og lægge ham på i løbet af dagen - og som I senere kan bruge i haven som udendørsgynge til begge drenge ... Jeg har set at man nogle gange kan købe dem billigt i Føtex og Bilka, men tror ikke at de vægtmæssigt kan klare helt så mange kg, som den originale, så skal den bruges ude af begge drenge senere, bliver I måske nødt til at investere i en original model ....
Det vil kunne være dejligt for ham at ligge og blive bevæget, og når han basker med armene og begynder at bruge sine ben, så vil gyngen bevæge sig lidt og det vil være god stimulering. Han vil kunne begynde at kigge sig omkring og på den måde bruge sine sanser mere og mere.
Men ellers er det jo det tætte, det nære, den fysiske kontakt han lige nu har mest brug for og den bedste stimulering er jeres ansigter. At se på jer, forsøge at efterligne ...
... jeres mimik, lytte til jeres stemmer, jeres lyde og pludren - det har han mest brug for lige nu. Så at han bruger sine vågne periode til at sidde hos jer og pludre, det er helt fint, det er hans behov lige nu, I skal ikke gøre en masse ekstra eller en masse mindre :)
Du kan prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan dog også være der lige når han er ved at vågne lidt op fra en lur). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham her, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Det lyder dog umiddelbart som om at du er fint opmærksom på hans signaler og behov for stimulering og ro .. Men alt er stadig nyt og I skal lige finde ud af det hele alle sammen og vende jer til at være en familie på fire - og der er, som du skriver, naturligvis forskel nu og da I fik storebror ... men det lyder som om at I er godt på vej og klarer det rigtig fint :)
Håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.