Svar: Renlighedstræning - nu ?
Kære Claras mor
Da Clara skal være storesøster i Juli, er det vigtigt at I ikke presser hende unødigt til at blive renlig. Der kan, som du selv er inde på, godt ske tilbagefald og det er vigtigt at hun selv er helt med og klar ...
Jeg kan ikke helt ud af jeres beskrivelse gennemskue om hun levere noget på potte/toilet mere eller mindre tilfældigt fordi hun bliver sat der, eller om hun reelt begynder at have fysiologisk styr på sin vandladning og afføring.
Et godt tegn til at hun er fysiologisk parat er, at hun kan holde sig tør mindst 3 timer. Kan hun det?
Derudover har det at blive renlig 3 faser - først kommer hun og siger at hun har lavet i bleen og gerne vil have en ren ble på, dernæst kommer hun også siger når det sker "nu tisser jeg" og tilsidst, når hun at sige til lige inden ...
Det lyder umiddelbart som om at jeres datter godt kan være igang med første fase og det er super fint, det skal I være glade for og så er det vigtigt at motivere hende til at prøve at sige til, når det sker. For derefter at hjælpe hende med at nå det lige inden.
Jeg er ikke tilhænger af at man tager bleen af for hurtigt. Jeg synes det er vigtigt at give barnet en succesoplevelse med en tør ble, fremfor det ...
... nederlag det er at have våde bukser. Derfor vil jeg foreslå at man bruger buksebleer, som trækkes op og ned som et par underbukser og så indfører man faste toilettider.
Hun skal ikke spørges "skal du tisse?" for så siger hun nej og tisser 10 minutter efter ... I stedet skal hun følges på toilettet til faste tider, det vil sige der, hvor det er normalt at I også tisser. Som det første når man står op om morgenen, det sidste inden man går i seng, man tisser inden man løber ud for at lege, inden man kører op for at handle osv. her skal hun følges på toilettet som en naturlig del af hverdagen og en regel der gælder for alle "Kom vi skal lige tisse inden vi kører". :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun kan holde sig tør i 3 timer, så kan I godt forsøge at indføre faste toilettider og se hvad der sker. Hvis hun ikke kan det, så lyder det som om at hun skal have lidt mere tid og så må I se, hvad der sker i løbet af sommeren og hvordan det hele kan passe ind med at hun også bliver storesøster og stilles overfor nye store krav der :)
Det bedste udgangspunkt for samarbejdet er jo altid at hun selv kommer og siger, at hun gerne vil prøve at tisse på toilet eller smide bleen ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.