Svar: Mad og søvn - pige på 7 mdr.
Kære Mette
Det vil være passende med 4 amninger eller flasker dagligt, med den alder Alma har nu. De fire amninger vil normalt ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Amningen om formiddagen (inden morgenluren) og om eftermiddagen forsvinder altså nu og amningen inden middagsluren vil du fint kunne erstatte med en flaske, når hun skal passes og stadig så amme hende 3 gange dagligt.
Det vil derfor være oplagt at du ikke ammer hende inden hun skal sove morgenlur mere, men i stedet putter hende og lærer hende at sove uden denne afhængighed. Samtidig vil det give hende lyst til at spise mere rigtig mad, når mælkebehovet nedsættes.
Da din datter står tidligt op, er det naturligt at hun også sover sine lure om dagen tidligt. Det betyder naturligvis at hun lige nu stadig har brug for 3 lure dagligt og det er okay, det lyder jo ikke til at påvirke hendes nattesøvn i større grad. Det vil dog være udmærket at arbejde lidt på en længere middagslur midt på dagen, netop for at hun begynder kun at sove 2 lure dagligt og det kan her godt være nødvendigt at du i en periode putter hende i barnevognen, da du har erfaring for at hun sover længere og bedre i den ... Det må du prøve at vurdere.
For at vende hende til mad der skal tygges, så er det en god idé at give hende mad i hånden som hun selv spiser, opbløder med spyt og sidder og gumler på. Det kan være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), det kan være blød frugt som f.eks. en appelsinbåd eller et stort jordbær, som hun får lov til at sidde med og gumle på - pas på med æbler og lignende, som knækker let og dermed kan sætte sig fast i halsen. Det kan også være kogte grøntsager, en kartoffelbåd eller lignende som I får om aftenen.
Hendes mos skal gøres langsomt grovere, så hun vender sig til at spise mad med lidt mere bid i. Det gøre i starten ved at tilsætte lidt kogt kød eller fisk, - hun kan f.eks. også få lidt kødsovs op på den måde vende sig til at få mere smag og tygge mad. Også små bidder af indmaden af en frikadelle kan du give hende eller måske små bidder af en meget blød bolle - for at se hvordan hun reagerer på det. Lad hende spise / smage mere og mere af jeres mad.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes i mors seng, for at trække tiden lidt inden hun står op.
Hvis hun har brug for at sove tidlig lur, så puttes hun til lur og får først morgengrød, når hun vågner. Hvis hun har sovet lidt længere, så kan hun få ...
... grød inden hun puttes til lur. Hun skal ikke længere ammes inden lur.
Morgen: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: lidt frisk frugt i hånden at sidde med selv, og også gerne frugtmos (evt. jerntilskud), vand af kop.
Morgen og formiddagsmåltid må evt. slås sammen afhængig af hvornår og hvorlænge hun sover
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur kl. 12, sover her normalt dagens længste lur. Put hende evt. i barnevognen og gå en tur med hende
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover sandsynligvis en powernap her sidst på dagen, for at kunne holde sig vågen til om aftenen - ellers bliver eftermiddagen for lang, når hun sover tidligt dagen igennem.
Aften 18: Familiemad, ris med sovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), laks fra ovnen, kødsovs, grøntsager - mosede grøntsager og også kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med selv. Der skal være mad i hånden og der skal gives mos med ske. Maden skal smage af noget og tage udgangspunkt i jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Ammes
I skal være opmærksomme på den tredie lur som ligger sent om dagen, fordi den naturligt godt kan påvirke nattesøvnen. Men lige nu fungerer det med de 3 lure og det synes jeg er fint - man skal i princippet ikke ændre noget, som fungerer ... Når hun starter med at blive passet ude, vil der naturligt også ske en ændring i hendes søvn - hun vil måske blive mere træt, fordi hun får mange nye oplevelser, hun vil måske sove mere uroligt, fordi alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme osv.
Du må lige nu gå ud fra at hun sover som hun har behov for, selvom hun sover mindre end gennesnittet. Hun vågner jo af sig selv og hun udvikler sig også fint og godt - så mon ikke det er en periode som handler om at hun lige nu ikke har tid til at sove tiden væk, men er nødt til at følge med i hvad der sker i verden ... :)
Med hensyn til at koge sutteflasker, så behøver du ikke gøre dette, med mindre mælken skal opbevares i flaskerne og stå på køl til senere brug .. Du kan sagtens vaske flasker op i opvaskemaskinen, men det anbefales faktisk at man skolder flaskerne efterfølgende, for at fjerne evt. sæberester ...
Jeg håber ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder