Svar: Overgang til at sove selv

---

Kære Mette

Dejligt at høre at I har købt min bog :)

Ida har rigtig meget brug for at I sætter jer hos hende om aftenen, taler lidt om dagen der er gået, alle de oplevelser hun har haft både hjemme og i vuggestuen - både de gode og de mindre gode oplevelser ...

Netop fordi der både udviklingsmæssigt og i dagligdagen sker rigtig meget for Ida, er det vigtigt at I hjælper hende med at få bearbejdet nogle af alle disse tanker inden hun skal sove, for at hun bedre kan overgive sig til søvnen. Ingen kan sove med tankemylder, det kan vi heller ikke selv og derfor skal vi hjælpe hende med at få hovedet tømt for tanker.

Put hende i seng og sæt jer ved siden af hende, og tal lidt om dagen "i morgen da du stod op, fik du havregrød, mmm, det smager godt, så skulle du i vuggestuen og ... det var sjovt. Men så faldt du og slog hul på knæet, AV det gjorde ondt, så fik du plaster på og så pustede den voksne ..." osv. Så I får talt lidt om alt det der er sket og hun kan kigge på plasteret og huske hvad der skete og på den måde få det bearbejdet.

Giv hende også en godnathistorie, hvor I sidder og læser højt, viser hende billeder osv. men samtidig naturligt holder fast i at hun ligger i sin seng. I sidder der, I læser for hende og hun ligger stille og lytter til hvad I fortæller.

Put hende så sent, at I er sikre på at hun er parat til at sove. Det kan godt være at hun et par aftener først skal puttes kl. 20.30 for at putningen ikke skal trække ud. Derefter kan I så prøve at putte hende kl. 20.15, så kl. 20 osv. så tidspunktet passer. Det lyder umiddelbart tidligt at putte hende allerede kl. 19, når hun vækkes kl 7 og sover 2 timer til middag. De fleste børn vil i jeres datters alder have brug for måske 13 timers søvn i døgnet og det vil derfor være passende at blive puttet kl. 20, blive vækket kl. 7 og sove to timers middagslur mellem 12-14 ...

Når jeg anbefaler at I putter hende sent til at starte med, så er det fordi I er kommet ind i en rytme, hvor det næsten er blevet mere reglen end undtagelse at putningen skal vare 1 time eller mere og det er I nødt til at bryde, ved at putte hende, når I er sikre på at hun er træt nok :) Og så kan tidspunktet flyttes frem, når hun har fået ritualet med om at putningen ikke vare mere end måske 15 minutter.

Hvorvidt I skal sidde hos hende eller gå, når godnathistorien er læst afhænger af hele situationen. Hvis hun har brug for at I lige sidder der og holder hende i hånden og hun så sover i løbet af få minutter, så er det super, så skal I ...

---

---

... blive der. Hvis hun ser jeres tilstedeværelse som underholdning og sjov, så vil det være fint at gå.

I kan så vælge at gå frem og tilbage med få minutters mellemrum eller I kan vælge at stille jer i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det at være i gang med noget praktisk signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Du skal altså stille dig i værelset eller lige udenfor døren, hvor hun kan se og høre dig - så du ikke går fra hende, så du er der, men så hun samtidig lærer at ligge trygt og roligt i sin seng, fordi det er det hun skal nu.

Samtidig med at du stryger tøj, lægger tøj sammen eller hvad du nu laver, så skal du berolige hende og betrygge hende verbalt og fortælle hvad du vil have hende til ”jeg er lige her, læg du dig bare ned”, "Mor passer på dig, jeg står lige og ordner tøj, jeg er her, læg du dig bare og hvil dig lidt" osv.

---

---

---

Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Det er den metode jeg vil foreslå jer at benytte jer af. I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal samtidig vise hende at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge hende ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle hende, hvad I vil. Netop det at hun selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at hun gør nu.

Det at være tilstede i rummet, men med ryggen til eller med blikket fjernet kan være problematisk fordi det kan gøre hende ekstra uroligt. For hvorfor sidder I der, hvorfor reagerer I ikke normalt - der må være noget galt, når I opfører jeg sådan og derfor sover hun ikke, men holder sig mere vågen ...

Håber du/I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---