Svar: Kan/vil ikke falde i søvn om aftenen

---

Kære Nina

De fleste børn har stadig brug for middagslur i 2½ års alderen, men ikke alle ... Det lyder dog som om at din datter har brug for sin lur stadigvæk, da du jo rent faktisk vækker hende - så hun sover jo godt og må derfor have behov for at sove, når hun sover.

Jeg synes derfor I skal holde fast i middagsluren som den er nu og så er spørgsmålet, hvad der sker, når I putter hende om aftenen?

Det lyder for mig som om at I er kommet ind i en rytme, hvor jeres datter forventer at putteritualet skal trække ud og at det er noget langvarigt noget. Hvad laver I når hun skal sove og hvordan foregår jeres putteritual? Og kunne det tænkes at hun har sin bedste tid om aftenen ...

Når man skal se på børns søvnrytme og vurderes deres søvn og hvordan de sover, så er det vigtigt at medtænke at børn ligesom os er forskellige. Hos voksne taler vi om A- og B-mennesker, hos børn kalder vil det for Lærker og Ugler.

Hvis vi nu forestiller os at jeres datter er en lille ugle, det vil sige en pige der har mest energi om aftenen, så vil det være hendes bedste tid på dagen, det er her hun er årvågen, tænker klart, leger godt osv. og så vil hun naturligt ikke i seng om aftenen. Tilgengæld vil hendes morgener ofte være lidt svære, hun vågner her ofte ikke af sig selv og det hele går lidt langsomt, hun pjevser, har brug for hjælp osv. om morgenen, morgenerne er for hende lidt svære at overskue.

Når man har et barn med en sen søvnfase og man gerne vil have vendt lidt rundt på det, så barnet begynder at kunne gå lidt tidligere i seng, så er det rigtig vigtigt at anerkende at hun om aftenen faktisk er mest frisk og derfor er det enormt frustrerende at skulle ligge i sin seng. Det kender I også fra jer selv, det er super frustrerende, at ligge i sin seng og ikke kunne sove.

Når børn protesterer mod den sædvanlige klokken 20 putning, så er man altså nødt til at se på, hvorvidt det tidspunkt egentligt er passende for barnet eller om noget andet passer bedre. Det er dog også sådan at man ikke bare kan putte barnet senere, man er nødt til at se på hele dagens rytme og således forsøge at skabe en rytme, som fungerer for både barn, forældre og den hverdag vi alle skal have til at fungere.

Der kan ske det at når barnet går sent i seng, så bliver alle dagens tidspunkter rykket. Middagsluren kommer også til at ligge sent og i weekenden lykkes det måske at sove ½ time længere om morgenen ... Hvis man vil ændre på den sene søvncyklus, så er man derfor nødt til at stå op til den tid, man ønsker dagen starter på uanset om det er hverdag eller weekend. Man er nødt til at putte til middagslur den tid det skal være og så må man gøre det at man putter 15 minutter tidligere dag for dag om aftenen. Forsat op til samme tid om morgen, samme rytme dagen igennem, men puttes sent og dog tidligere og tidligere aften efter aften.

Jeres stå op tidspunktet og puttetidspunkter lyder fine for hendes alder og I skal således holde fast i den rytme hun har - både hverdag og weekend.

Men om aftenen er I nødt til at lave en ændring og det handler om at hvis jeres datter først er putteklar kl. 22, så putter I hende først kl. 22. Stadig tidligt op, holdes igang om dagen osv. og næste aften puttes hun så 21.45. Næste aften 21.30, næste aften kl. 21.15 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som I føler er passende.

Det giver naturligvis en periode, hvor hun godt kan virke lidt ekstra træt og det er her vigtigt at I holder hende i gang, så hun ikke begynder at sove ekstra om dagen - for så indhenter hun jo det forsømte der og vil ikke forlænge sin nattesøvn og komme tidligere i seng, hvilket jo er det I ønsker.

Når man putter barnet sent, så sent at man med sikkerhed ved at hun falder i søvn i løbet af få minutter, så har det den fordel at hun lærer at lægge sig til at sove med det samme. Hvis man bliver ved med at putte kl. 20 ...

---

---

... og hun først sover kl. 21 eller senere, så lærer hun at putteseancen skal vare en time ... Derfor er det en god idé at putte hende senere end hendes behov reelt er, simpelthen for at få vanen ind med at skulle sove og ikke lege og lave sjov, når man ligger i sin seng.

Derudover skal I tage hensyn til hendes alder, behov for at I sidder hos hende, læser en historie, taler lidt om dagen, alt hvad hun har oplevet osv. Ligesom I også skal signalere at det er sovetid nu og ikke lege eller underholdningstid. Hun har jo også en alder, hvor hun naturligt prøver grænser og hun ved godt, at der er hyggeligt og sjovt i stuen og derfor vil hun naturligvis ikke være i sin seng på værelset, hvis hun oplever at I sidder og hygger jer sammen i stuen - det er helt naturligt at hun vil være en del af fællesskabet.

Derfor er der også en opgave i at få signaleret at der rent faktisk ikke sker noget spændende, når hun først er lagt i seng og at hun derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Børn i jeres datters alder vil ofte være bange for mørke og det er vigtigt med en lille natlampe, så hun kan orientere sig. Det er også vigtigt at døren til værelset står åben, så hun kan høre at hun ikke er alene og ved at I er der og så kan man overveje om det er tiden til en åben seng, så hun kan komme til jer ved behov og så I kan sidde på sengekanten hos hende og give hende lidt ekstra kontakt, når hun skal sove.

Hvis hun er glad for den seng hun har nu og ligger i tremmeseng, så lad hende i første omgang blive liggende, så I undgår at hun stiger op og ud af sengen igen og igen og igen ...

---

---

---

Vis hende at I er der og ikke går fra hende men i stedet stiller du dig i nærheden og laver noget praktisk. Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Du skal altså stille dig på hendes værelse eller lige udenfor i gangen, hvor hun kan se og høre dig - så du ikke går fra hende, så du er der, men så hun samtidig lærer at ligge trygt og roligt i sin seng, fordi det er det hun skal nu.

Samtidig med at du stryger tøj, lægger tøj sammen eller hvad du nu laver, så skal du berolige hende og betrygge hende verbalt og fortælle hvad du vil have hende til ”jeg er lige her, læg du dig bare ned ned”, "Mor passer på dig, jeg står lige og ordner tøj, jeg er her, læg du dig bare og hvil dig lidt" osv.

Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Så hos jer handler det altså om at få ændret lidt på rytmen og den vane I er kommet ind i, hvor selve putningen trækker for meget ud. Og så vil jeg foreslå jer at sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal vise hende at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge hende ved jeres tilstedeværelse (være i nærhede eller gå frem og tilbage) og ved verbalt at fortælle hende, hvad I vil. Netop det at hun selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at hun gør nu.

Det var en masse oplysninger og en masse at arbejde videre med, rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---