Svar: Vil ikke sin far

---

Hej med dig

Jeres søn reagerer ikke med afvisning overfor far, fordi far gør noget forkert eller fordi han ikke kan lide sin far - han reagerer som han gør, med ekstra stort behov for mor, fordi han er blevet storebror og har rigtig svært ved at dele mor med en anden. Når han klynger sig særligt til dig, så er det for at blive bekræftet i at du stadig er der for ham og det har i princippet ikke noget med far at gøre - det er noget som sker mellem dig og din dreng.

Derfor protesterer han også højlydt, når han bliver fjernet fra ammesituationen af far og det er far det går ud over, netop fordi det er far der fjerner ham ... men det er ikke fordi der er noget galt med far, det er fordi jeres dreng bliver frustreret over at skulle dele mor, at han ikke kan få dig for sig selv. Derfor virker det også, når du kommer ind på værelset og tager over - så kan han falde dig om halsen og få følelsen af at du stadig er der for ham og det er lige præcis det han søger.

I skal hos jer finde balancen imellem at du er der, viser ham at du stadig har plads i dit hjerte til ham osv. men samtidig skal far og søn også gøre ting sammen, som kun de to kan og gør - netop fordi mor er optaget af lillesøster. Far og søn skal have fokus på "far og søn" ting, på en verden som kun de to kan have sammen, som du og lillesøster ikke er en del af.

Det er også super vigtigt at du bakker op omkring far og direkte verbalt siger "det gør far, det er han super god til" eller lignende, så jeres dreng hører at du faktisk mener at far sagtens kan overtage nogle af de ting, du normalt ellers har ...

---

---

... gjort.

Og så skal far også passe på ikke at trække sig, men i stedet komme ind i kampen ... faktisk et meget godt billede. Han kan vælge at sætte sig på udskiftningsbænken og vente på at han måske bliver kaldt ind i kampen, eller han kan vælge at være aktiv på banen og vise jeres dreng at det er hundrede gange bedre, når det er far end når det er mor. Han skal gøre det interessant at være sammen med far, det skal være sjovt, spændende, udfordrende og det skal være 'drenget'.

Når jeres søn så har brug for trøst, brug for at blive puttet, holdt om osv. så er det sandsynligvis mor der må på banen og naturligvis skal give ham det han også har behov for der.

---

---

---

I skal naturligvis overveje hvad kampe I skal tage og hvornår far skal klare det alene og hvornår det er fint at du tager over. Nogle gange må du træde til, netop fordi det ikke handler om selve situationen men om at han har brug for at mærke at du er der for ham stadigvæk. Andre gange skal du ikke blande dig og det er helt fint, at far sætter sig på gulvet eller på sengen i værelset og taler lidt med jeres dreng, er til stede, er rolig, giver plads og viser at han sagtens kan rumme den frustration og de følelser jeres dreng har.

At kunne rumme betyder at kunne holde ud at han har det som han har det og at man ikke tager det personligt. Men at det er helt okay at han bliver ked af det, frustreret, vred, bange eller hvad det nu er. Og så være til rådighed pg være parat til at hjælpe, trøste, kramme og bagefter lege, når der så atter er ro på :)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---