Brev:
Vågner hver 15. minut
Kære Helen
Jeg skriver og beder om din vurdering af vores situation, idet min lille søn, som er 10 måneder gammel, sover meget dårligt om natten og vågner i perioder hver 15. minut.
Lidt baggrund
Min søn blev født en uge over termin ved et akut kejsersnit. Det var meget voldsomt, og han udviklede efterfølgende et hold i nakken, som tog flere måneder at få bugt med. Jeg nævner dette for at illustrere, at hans første levemåneder ikke var nemme. De første måneder var han meget sensitiv overfor nye indtryk og desuden meget tryghedssøgende, hvilket jeg reagerede på ved at beskytte ham og give han fysisk nærhed. Jeg bar ham meget i bæresele og havde ham med overalt, når han kunne klare det, hvilket også har gjort vores tilknytning meget tæt og fysisk. Han blev ammet fuldt ud til han var 6 måneder gammel.
Nakken er heldigvis ok igen - han voksede sig sandsynligvis fra det, og udvikler sig i dag fint og alderssvarende. Han spurter rundt på alle fire, rejser sig op ad ting, og kan gå nogle skridt til siden med støtte.
Humør og dagligdag
Min søn er sædvanligvis en glad, lille dreng. Han er imødekommende, åben og aktiv. Om 14 dage starter han i dagpleje. Til daglig forsøger jeg at give ham stimulerende oplevelser hver dag; vi er uden for, tager på ture både alene og sammen med andre, leger med andre børn mv.
Nattesøvn - eller mangel på samme
Da han var omkring 8 måneder gammel begyndte han at sove meget dårligt og vågne mange gange i løbet af natten. Dengang ammede jeg stadig, og en natlig amning ved 3-4-tiden kunne stort set altid få ham til at falde til ro og sove godt et par timer derefter. Sundhedsplejersken mente, at det var et naturligt led i hans udvikling og ville blive bedre. Det gjorde det også, men nu er den gal igen og værre end nogensinde.
Jeg lægger ham i seng mellem kl. 20 og 21, og har sjældent vanskeligt ved at putte ham. Vi synger en sang og nusser lidt, hvorefter han falder i søvn. Det varer sjældent mere end 10 min. Men - han vågner igen allerede efter en times tid, og derefter ca. hvert kvarter/halve time gennem store dele af natten! Jeg er stoppet med at amme efter anbefalinger fra sundhedsplejerske (ca. en uge før disse problemer opstod). Ud på morgenen falder han som regel dybere i søvn og kan sove 2-3 timer i træk, indtil han vågner af sig selv og vil op ca. kl. 6.30. Det bliver til rigtig mange opvågninger i løbet af en nat.
Opvågningerne
Selve opvågningerne er kortvarige. Han begynder at grynte, klynke og til sidst at græde, hvis jeg ikke griber ind. Han kravler op at sidde, tumler ...
... rundt i sengen, men virker alligevel ikke helt vågen. Jeg lægger ham ned igen, putter ham og giver ham nogle gange sutten, og så sover han videre, indtil det samme gentager sig ca. 15-30 min. senere.
En vigtig ting at tilføje er, at jeg begyndte at gå i seng samtidig med ham, da problemerne startede for et par måneder siden, da jeg kun selv fik så lidt søvn. Han sover stadig hos os i soveværelset, da vi ikke har et børneværelse til ham endnu (pga. istandsættelse af hus). Dermed frygter jeg, at jeg har vænnet ham til, at jeg ligger næsten ved siden af ham om natten, og det er som om, han har en radar, der registrerer, hvis jeg forlader rummet. Kan det være mig, han efterspørger, når han, halvt i søvne, tumler rundt om natten? Lader jeg ham ligge, stiger uroen som sagt og han vågner efterhånden helt og begynder at græde.
Vi er opmærksomme på hans middagssøvn (som er væsentlig bedre end nattesøvnen), han sover ca. 4 timer i alt om dagen, fordelt over to omgange, hans kan være svær at få til at spise tilstrækkeligt, fordi han er så træt, men er stadig en stor dreng, som ligger på toppen af kurverne. Vi forsøger at holde faste men fleksible dagsrutiner, har hyggelige og rolige putteritualer, giver flaske inden sengetid, sover i et mørkt rum, tænder ikke en masse lys om natten, sørger for ro, god sovetemperatur osv. Og så har vi naturligvis været hos læge – ørerne mv. er fine.
Men min skønne, lille dreng sover så dårligt om natten, at han nærmest er kronisk overtræt, pylret, morsyg og ingen appetit har. Han er desuden ved at få flere tænder (har nu 6).
Mine tanker
Derfor: er det et naturligt udviklingstrin, som giver ham så dårlig nattesøvn i denne 10-måneders alder? Jeg ved, at alderen naturligt giver en motorisk uro, som kan gøre det vanskeligt at falde til ro, men han er jo så nem at putte?
Kan uroen skyldes drømme? Han falder jo til ro, så snart han mærker, at jeg er der (Det bliver kun sjældent til gråd - kun hvis jeg forsøger at lade ham ligge og falde i søvn igen selv).
Kan det skyldes den afsluttede amning? En slags tryghedssøgning? Sult? (uroen starter jo allerede efter ca. en times søvn..) Kan tandgenerne være så voldsomme? Er det fordi jeg ligger i nærheden?
Jeg er klar til at forsøge HVAD SOM HELST for at give mit barn sin gode nattesøvn tilbage, så han også kan fungere godt om natten igen og klare den kommende opstart i dagpleje. Alt - lige med undtagelse af at lade ham græde sig selv i søvn. Det strider fundamentalt imod alt, hvad jeg står for som kærlig mor og menneske.
Kærlig hilsen
Marlene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.