Annonce

Annonce

Brev:

Meget problematisk nattesøvn


17. maj 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Meget problematisk nattesøvn

Hej Helen

Først, tillykke med din rigtig gode bog. På trods af læsningen er vi nået til at kunne sætte ordne yderst desperat på listen over ord ifbm. vores søns nattesøvn, så her kommer en længere udredning af situationen.

Problem
Siden han kom til verden har nattesøvnen ikke været god – dagssøvnen er ikke problematisk. Ca 1 gang om ugen sover han 4 timer i træk. Fra ultimo december til og med april er han vågnet ca hver anden/ tredie time. Her i maj måned er det blevet lidt bedre, hvilket vil sige at han tager flere aftener/ nætter med længere stræk.

Livsforløb
Som nyfødt og ca 4 mdr frem mente lægerne at han led af kolik, dog græd han ikke på bestemte tidspunkter og heller ikke i timer i træk. Han har døjet med hård mave og været forstoppet et par enkelte gange – det er dog ikke et problem længere. Vi forsøgte 5-6 behandlinger ved kiropraktor, som fik ham rettet ud, da han buede lidt til den ene side, og ved behandlingerne reagerede han også på tryk i den ene side af nakken og lænden. Det hjalp dog ikke rigtig på hans mave, gråd eller sovning. Senere forsøgte vi 2 behandlinger ved zoneterapeut, men så heller ingen reaktion dér.

Vi har tænkt os, at vores søn skal have taget blodprøver, for at få tjekket alt er okay på den front. Har yderligere lige fået et nummer af en veninde til en zoneterapeut/clairvoyant – tænker du det er et par forsøg værd?

Sygdom
Fra januar til og med marts har han været syg 6 gange (feber, forkølelse, bronkitis), hvilket selvfølgelig har haft betydning for hans søvn. Under disse sygdomsperioder har vi oftest vugget ham i søvn i vores arme og efterfølgende lagt ham i sin seng. Har også i nogle perioder sovet sammen med mig (moren). Men i de uger hvor han har været rask har hans sovning været det samme. Fik sine to nederste fortænder i dec/jan og lige nu er han i gang med at få sine to fortænder og vist også en hjørnetand.

Medio april fik han lagt dræn i ørene, da speciallæge fandt vedvarende tryk i begge øre – han har ikke på noget tidspunkt haft mellemørebetændelse. Samme nat og et par uger efterfølgende sov han endnu værre end før – drænene er blevet tjekket to gange og skulle sidde hel fint.

Udvikling
Han er ca. 78 cm lang og vejer ca 12 kg.
1. maj begyndte han for første gang at skubbe sig fremad på gulvet og lige nu kravler han rundt og afsted på opdaglese, dog fladt liggende. Han kravler rundt og leger på gulvet når han ikke spiser, sover eller er med os ude.
1. juni starter han vuggestue på trods af jeg (moren) først starter arbejde ultimo august.

Dvs. at jeg har gået hjemme med ham i nu 11,5 mdr – kan det være et problem?

Soveomgivelser og dagsrytme
Kom på eget værelse medio marts, uden det gjorde forskel i hans søvn. Har sovet med juniordyne i 6 mdr. og har altid brugt sut. Han kan oftest godt finde sutten om natten. Har de sidste uger sovet med mørklægningsgardin og den sidste uge sovet med sengerand, hvilket heller ikke har vist effekt. Prøvet flere dage i træk med at lade en lyskæde være tændt i hans værelse, men ser igen forskel i hans ...


Annonce

... sovemønster.

Når vi ligger ham om aftenen har vi følgende rutine:
Natble, nattøj, ind i stuen og læse bog, tandbørstning samt MME i stuen, ind på værelset og ligges i sengen, hvor der siges godnat til hans tre bamser. Herefter roder han rundt og har svært ved at finde ro, han græder ikke, hvorfor vi ligger en hånd på ham, vender ham på siden og nusser hans ryg. Oftest vender han sig af sig selv og ellers vender vi ham om på maven, da han falder yderligere til ro, nusses og falder til sidst i søvn.
Vi har forsøgt at gå ud af værelset inden han sover, men det har ikke vist sig som nogen succes, han kører helt op i det røde felt.

Søvn, fra tidspunktet han sover, lyder for tiden:
Formiddag: 9.30 til 10.30/10.45 (vækkes nogen gange)
Eftermiddag: 14.15 til 15.45 (vækkes oftest)
Aften: 20.20

Vi er begyndt at vække ham om dagen for at undgå at han sover for meget. Har de sidste 6 dage byttet om på hans soveperiode formiddag og eftermiddag, da han begyndte at være MEGET træt tidligt på aftenen, hvorfor vi tænkte, at han så måske skulle sove 1,5 time om eftermiddagen istedet for 1,5 time om formiddagen. Vi tror det er okay, da han virker frisk og glad efter bare en times søvn om formiddagen. Derudover læste vi også i din bog, at børns rytme oftest har den korteste lur om formiddagen, hvorfor vi ville prøve at se om det gav positiv effekt... desværre ikke. De sidste dage har han dog virket noget træt efter han har været vågen i ca 1,5 timer.

Burde han sove mere? Eller skal vi forsøge kun at lade ham sove én gang om dagen f.eks. fra 12-14 ?

Hans typiske madplan lyder som følgende
Kl. 7.15: Blanding af havregrød/ krudtuglegrød med sveskemos. Vand.
Kl. 9: 120/150 ml MME i flaske (hvis han er meget træt) ELLER ymer med havregryn og evt frugt ELLER et stk franskbrød med smør. Vand.
Kl. 11.15: Rundom rugbrød, som er lidt større en normalen, med smør og forskelligt pålæg (hummus, makrel, hytteost, pesto, leverpostej, kødpølse...). Vand og mælk.
13.45: Ymer med havregryn og oftest noget frugtmos ELLER et stk franskbrød med smør (kommer an på hvad han fik kl 9). Vand.
16.15: Brød, havregryn ELLER ymer + evt frugt
Ca 18: kartoffel/ris/pasta og kogt hakketkød af okse eller kylling med revet grøntsager i/ medisterpølse + evt gulerødder, ærtemos, tomatsovs eller kokosmælksovs med en masse grøntsager blended i.

- Broccoli og blomkål har han ikke ville spise og får det galt i halsen (selv om det er blødt pga udkog).
Ca 19.40: 120/150 ml MME i flaske

Vi er i dag gået i gang med at supplere med grønt til frokost samt giver grønt og lidt frugt kl
16.

Som jeg skrev i starten er vi desperate og har virkelig brug for hjælp til at få ham til at sove om natten, da vi er fuldstændig udkørte og tomme for flere ting vi kan forsøge. Min kæreste er træt på arbejdet, jeg forsøger at sove når vores søn sover, men kan ikke rigtig finde ro når jeg ligger ned lige for tiden.

Håber du har nogle løsningsforslag, ideer, evt et skema med spisetider, sovetider etc. som vi kunne forsøge at følge slavisk.

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce