Svar: Vågner mange gange om natten - 8 mdr.
Kære Kala
Der kan være flere grunde til at jeres dreng vågner og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad det kan handle om :)
For det første skal du sikre dig at han ikke vågner, fordi han har ondt, det kunne meget vel være smerter fra ørerne, som gør at han sover godt, men kortvarigt, vågner op, græder, får sut, beroliges sover korvarigt videre godt og vågner igen. I kan få ørerne tjekket af en ørelæge uden at have henvisning. I kan også i et par dage forsøge med lidt smertestillende, for at se om han med det sover bedre og mere sammenhængende. Hvis det virker, så må han jo have ondt ... Men ellers skal han naturligvis ikke have medicin og det bør altid vurderes i samarbejde med lægen :)
For det andet skal I sikre jer at han ikke vågner fordi han er afhængig af sin sut. Hvis han altid får sutten i munden, når han skal sove og du også giver ham den i munden hver gang han vågner, så risikerer man at han kommer ind i det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om at han bliver afhængig af sutten, for at kunne komme videre i søvnen.
Når vi sover, så vågner vi alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat, skifter stilling, trækker dynen om os, sparker dynen af, putter os ind til vores partner osv. Når vi har disse små opvågninger så registrere vil at alt er som da vi faldt i søvn og hvis han der lærer at han kun kan komme videre i søvnen med sut i munden, så vil han klynke og være urolig, indtil du kommer med sutten.
Når han sover dybt, så vil han slappe af i alle sine muskler og sutten vil naturligt falde ud af munden. Når han så har sine små opvågninger, så er det vigtigt at han kan komme videre i søvnen uden at få sutten hver gang. I stedet for at give ham sutten, så kan du hjælpe ham med kærtegn, beroligende ord, putte ham med dynen osv. Men uden at give ham den afhængighed, den vane at han skal have sutten af dig hele tiden for at kunne sove. Det gælder både dag og nat ...
Og så kan det også handle om udvikling. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu, han er i separationsfasen og det betyder at han blandt andet har en stor motorisk uro i kroppen, han har rigtig svært ved at finde fysisk ro, når han skal sove og derudover har han ekstra stort behov for at se dig, for at vide at han ikke er alene, at du ikke har forladt ham.
At han er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at ...
... bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at mærke og undersøge, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
At barnet øver motoriske færdigheder, øver sig i at kravle osv. sker hele tiden - både når barnet er vågen og når barnet sover. Barnet får sig altså i søvne lagt op i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi barnet gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Barnet laver også det man kalder "headbanging" hvor barnet gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Det er altså en situation, som man faktisk har et ord for og det kan meget vel være den uro I oplever om natten :o)
Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det at hans drømmeaktivitet er meget stor lige nu, kan også være årsag til at han vågner hyppigt og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fasen varer som regel et par måneder og så er det ovre igen. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet sutten hver gang han vågner op om natten ...
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, han lyder til at spise godt, få sit behov for mælk dækket og han lyder umiddelbart til at trives. Så mit umiddelbare bud er at det er en af ovenstående 3 ting, som påvirker hans søvn hos jer.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god pinse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to