Brev:
Ustyrligt temperament
Hej Helen
Vi har brug for et godt råd - og hvor er jeg glad for at have mulighed for at få et af dig! :)
Vores datter Ida er for ca. 3 måneder siden begyndt i vuggestue efter at have været i dagpleje ca. 5 måneder.
Det går egentlig ok, og Ida virker glad og dejligt stimuleret. I forhold til dagplejeverdenen (som vi nu ellers også blev glade for) får hun nu rig mulighed for at udfolde sig i leg, musik, udendørsaktiviteter osv. osv. - dog er der nogle ting, som jeg går og tumler med - tanker om, hvordan hun egentlig oplever sin hverdag.
Den sidste måneds tid er hun nemlig begyndt at udvise et voldsomt temperament herhjemme. Allerførst må jeg hellere beskrive Ida - hun er selvfølgelig skrupdejlig... ;-) - vi har udover Ida også Mikkel på 15 år (min mands søn, som bor lige meget hos os som hos sin mor - en uge ad gangen) tillige med Emma - vores hund.
Ida og Mikkel er superglade for hinanden - Ida stråler, når Mikkel kommer hjem - og det smitter vist af den anden vej - det er skønt at se dem sammen.
Ida har altid været et glad barn og er tillidsfuld osv. osv. - men er altså nu begyndt at udvise et temperament, som gør at jeg bliver en anelse urolig - men måske er det blot normalt i hendes alder - har søgt efter lignende herinde og kan godt se et mønster - skriver nu alligevel om vores situation konkret - du har tidligere hjulpet med at give os fred i sindet med andre ting.
Vi har lige haft nogle fridage og Ida har været syg i ugen der lige er gået - så vi har haft god tid til at hygge og lege - hun henter dog sit overtøj adskillige gange om dagen og vil tydeligvis gerne ud (hun har haft feber og har haft en voldsom forkølelse) - og vi skulle derfor ikke så meget ud.
Men tilbage til temperamentet...
Hun kan pludselig midt i en leg eller blot ud af ingenting - bliver gal i skralden og slå, rive/nive, nikke skalle (!) og bide - jeg er helt rystet over, den kraft hun lægger for dagen, når hun tager fat. Endvidere kan hun finde på at slå sig selv - hvis der er et eller andet, der ikke passer hende - kan hun begynde at slå sit eget hovede ind i væggen, eller ned i gulvet.
Når sidstnævnte sker er jeg i tvivl om jeg skal sige nej/stop (det gør jeg oftest), eller om jeg skal ignorere det (det har jeg også prøvet) - begge dele resulterer i at hun fortsætter og jeg til sidst tager hende op og så bliver hun rigtig gal - og græder.
Hvorfor gør hun dette?
Har tænkt på, om det er fordi der sker ting og sager i vuggestuen, som gør hende frustreret og ked af det.
Hun snakker og vi kan mærke, at hun næsten forstår alt hvad vi siger, og hun snakker på livet løs - det er fantastisk dejligt og sjovt at høre hende lærer nye ord hver dag - men selvfølgelig kan vi ikke føre en samtale med hende om vreden.
Jeg arbejder skævt i forhold til at hente og bringe i vuggestuen, så det er min mand, der afleverer hver morgen og oftest henter - jeg forsøger så at hente 1-2 gange om ugen - og nyder det!
Dog har jeg i vores vuggestueoplevelser en hel del, som jeg lige skal vænne til. Dels er der det manglende opsyn med børnene, tillige med den manglende tid fra pædagogernes side til alt lige fra at tørre næser til at hjælpe med at spise.
I vores indkøringsuge så jeg, at børnene sidder i bare lår og spiser frokost - fordi de bagefter skal sove (det er så nemmere at putte dem) - dét kan jeg slet ikke ha'. Har bedt om, at Ida får sine sovebukser på, når hun spiser, men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke, at de husker det. Hun er konstant forkølet og har lidt af feberkramper tidligere, så jeg er ...
... altid lidt urolig, når hun bliver syg.
Men tilbage til temperamentet...
Når jeg henter Ida er de som regel ude og leger (dét elsker hun) - men som regel leger hun ikke sammen med nogle af de andre børn (velsagtens parallelleg eller?) - jeg bruger altid lidt tid sammen med hende på legepladsen eller på at bare være i vuggestuen inden vi pakker os og tager hjem. Jeg har spurgt ind til, om hun leger sammen med de andre børn i hverdagen, og snakker altid med pædagogerne.
Til om hun legede med de andre børn, svarede de, at hun som regel knuger legetøjet ind til sig, hvis der kommer andre børn hen til hende og der kommer ikke noget leg ud af det. Jeg tolker det som jungleloven - jeg er bange for, at hun har fået nogle knubs i forbindelse med at hun er landet i vuggestuen - og at hun husker det og altså ikke har tillid til de andre børn - endnu - men det kommer vel nok...?
Jeg ville nu også blive ked af det, hvis hun slår de andre børn uden grund (altså slår først). Har været tilstede flere gange, hvor jeg ser børnene være efter hinanden. Forleden stod jeg lige ved siden af Ida og en dreng bevidst slår efter Ida med en skovl i sandkassen. Vi stod der alene, og jeg fik Ida med over til gyngen i stedet... - men Ida ville jo blot have 'taget imod', hvis jeg ikke havde været der - dét gør mig rigtig ondt.
Mens jeg har skrevet har vi lige siddet og hygget os - dvs. igen - midt i en hyggetid - vi havde lige læst og så lidt teletubbies - så begyndte hun at slå sig selv med dvd-kassetten - da jeg sagde til hende at hun skulle stoppe og at det gjorde ondt begyndte hun at slå på mig.
Når hun gør det, så gør jeg altid følgende: Holder hende (gør naturligvis ikke ondt), siger til hende, at hun skal kigge mig i øjnene (hvis ikke hun gør det) og siger så at hun skal stoppe og lade være med at slå (i et meget bestemt tonefald), så lægger hun hovedet bagover og nærmest ruller øjnene bagud også (ushh, jeg bliver hver gang chokeret og dårlig til mode - men er meget bevidst om ikke at lade mig mærke med det). Så begynder hun igen at slå og det hele gentager sig - når hun er ved at være rolig, siger jeg til hende at hun ikke skal slå, men være sød og beder om at få et kys og et kram. Så får jeg det - og hun falder ned igen.
Men hvad er det der sker - forstår det ikke?
Jeg har som sagt tænkt, om det var noget i vuggestuen, der tricker hende - men hun virker glad - jubler når min mand kører ind på parkeringspladsen om morgenen. Vi forsøger at gøre hendes dag så kort som muligt - vi afleverer ca. 7:30 og henter ca. 15:30-16:00 - men lidt en lang dag, det er det.
Så har jeg tænkt, om det er opmærksomhed hun søger - men det kan jeg heller ikke tro. Vi er meget sammen, men måske føjer vi hende lidt for meget. En af os er altid sammen med hende, hun får selvfølgelig lov til at lege selv, hvis hun gør det. Pyhh, det er ganske besværligt at beskrive, ville ønske jeg lige kunne ringe til dig og forklare - synes der er så mange basisting, du har behov for at vide, hvis du skal have en chance for at svare.
Og tilbage til at føje for meget - vi sætter grænser for hende - men hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg godt se, at vi ikke er særlig 'skrappe'. Kan det være det, hun savner?
Jeg vil så gerne, at hun udvikler sig til den dejlige pige som hun jo er - og vil gerne gøre det rigtige i forhold til at opdrage hende - og altså få tøjlet hendes ustyrlige temperament.
Kan du ud fra ovenstående nogenlunde få et overblik over situationen - og hjælpe mig/os med vejledning i at gøre det rigtige?
Mange hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.