Annonce

Annonce

Brev:

Mangel på søvn er ved at køre os helt ned


13. maj 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Mangel på søvn er ved at køre os helt ned

Kære Helen

Jeg henvender mig til dig fordi vores søns mangel på søvn er ved at køre os helt ned. Han er 11 mdr. og har haft svært ved at sove helt fra han blev født.

Har altid sovet meget let, også som spæd, og har haft brug for hjælp til at sove videre efter ca. 30 min. Han er blevet ammet rigtig meget og det har været det, der har kunnet hjælpe ham videre til at sove igen. Det har så taget overhånd i længere perioder hvor han faktisk har ligget ved mig og mere eller mindre suttet på brystet konstant, hvilket jo har gjort at jeg har sovet meget let og han har vækket mig hver halve til hele time.

Vi har læst bogen "sov igennem uden gråd" og brugt den i en periode hvor han også lærte at blive puttet i egen seng uden at skulle ligge ved brystet til han sov og han kan nu falde i søvn uden at have brystet i munden. Men de videre forbedringer af søvnen er udeblevet og han falder tilbage hver gang han er syg hvilket han desværre er rigtig ofte. Han vil under ingen omstændigheder have sut, det har vi ihærdigt prøvet.

Jeg vil prøve at ridse situationen op som den er lige nu:

Han bliver puttet mellem 19 og 20 afhængig af hvor sent han er stået op efter sin eftermiddagslur. Jeg ammer ham i et køligt og rimelig mørkt soveværelse mens jeg synger den samme godnatsang hver dag. Her falder han godt til ro men sover ikke. Jeg lægger ham i sin seng hvor han nu reagerer med at spjætte af glæde. Han har en sovekanin med stille musik som han puttes med. Han vil ikke længere falde i søvn alene (græder hvis jeg går) så jeg lægger mig i min seng (opad hans) med en hånd på hans bryst. E

fter noget tid falder han i søvn efter at have leget lidt med sin dyne (han ligger den over hovedet og hviner af fryd når han trækker den af igen). Jeg ligger bare med lukkede øjne uden at snakke med ham, hvis han engang imellem begynder at klynke lidt bruger jeg vores soveord "shyy shyy puttesove" hvilket har en god effekt. Så dette fungerer sådan set udemærket, selvom vi er nød til at have min mand med indover da jeg om 2 mdr. skal starte på arbejde hvor jeg har aftenvagter.

Det der så sker, er at han efter 1 times tid begynder at vågne grædende op med jævne mellemrum. Jeg prøver at berolige ham mens han ligger i sin seng men som regel er jeg nød til at tage ham op.

Tidligere ville jeg have ammet ham og så ville jeg kunne putte ham igen med det samme, men nu har jeg besluttet at det bliver nød til at høre op med det amning hele tiden og jeg forsøger derfor at trøste ham uden. Han går fuldstændig i flitsbue af frustration, skubber mig væk og river kradser men jeg prøver at vugge og visse ham, fortæller ham at jeg ved det er svært men at han er dygtig og godt kan lære at falde i søvn igen.

På et tidspunkt ...


Annonce

... bliver han så træt at han falder i søvn på min arm og jeg kan lægge ham, måske efter 3-4 forsøg. Men så vågner han igen efter 1/2 til 1 time og det hele starter forfra. Ved midnatstid ammer jeg ham med det samme han vågner og igen ved 4-5 tiden. Derimellem vågner han med jævne mellemrum og ovenstående gentager sig, bortset fra at jeg om natten ligger med ham i min seng og prøver at berolige ham liggende da jeg ikke kan holde til at gå rundt hele tiden. Det hjælper ham helt tydeligt at jeg er der og nusser ham selvom han også kan være så vred at han skubber mig væk.

Dagsrytme:
Han vågner typisk ved 6. 30 tiden eller lidt senere afh. af natten.

Han sover 2 gange dagligt hvor han skal trilles i søvn i sin barnevogn. Lurene svinger meget og det er længden af disse der afgør rytmen da han ca. er vågen ca. 3 timer mellem, men altså en formiddagslur og en eftermiddagslur. Han vågner som regel og skal visses/trilles i søvn hver halve time nogle gange mindre/oftere. Nogle gange kan luren strækkes til 1 time andre gange helt op til 2 timer, men altså meget sjældent uden opvågninger.

Han får øllebrød til morgenmad, grøntsager og kød middag og aften og grød om eftermiddagen. Derudover ammer jeg ham mindst 4 gange til mellemmåltid. Synes det er svært at presse mere mad ind da han jo tager lang tid om at spise.

I nat har han været vågen 3 1/2 time mellem 23 og 2.30 og hans lure i løbet af dagen idag er urolige. Jeg har f.eks været ude hos ham 5 gange mens jeg har skrevet dette brev.

I dagtimerne er han en meget glad dreng som trives og har en normal udvikling. Kan godt mærke at han er mere træt nu hvor vi kæmper med ham om natten end før hvor han bare fik lov at småspise hele tiden.

Han er dog rigtig meget syg og bliver forkølet meget let. Han spiser godt når han er rask, men hvis han er sløj vil han udelukkende ammes. Ved ikke om det kan hænge sammen med hans dårlige søvn. Har fået tjekket hans ører flere gange hos egen læge og der er ikke noget at se.

Dette er virkelig ved at drive os til vanvid. Vi elsker jo vores søn overalt og vil ham det bedste. Jeg bryder mig ikke om at han skal være alene når han græder men jeg kan efterhånden ikke selv falde i søvn når jeg endelig har chancen og i det hele taget kommer alt jo til at handle om søvn. Det slider i den grad på vores forhold og det gør mig rigtig ked af det. Jeg frygter når jeg skal starte på arbejde om 2 mdr. Vi har en datter på 7 år som altid har sovet fantastisk godt så det har været noget af et chok at få sådan en lille søvntyran.

Mit brev blev meget langt. Håber du har orket at læse det til ende. Ved at du har skrevet en bog men er ligenu så træt at jeg ikke engang orker at gå igang med endnu en bog.

Med venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce