Svar: Begyndt at hade sin seng
Kære Adams trætte forældre
Det vil være en rigtig god idé at I får tjekket Adams ører, nogle gange når børn vægrer sig mod at blive lagt i deres seng og også sover uroligt og har mange opvågninger om natten, så skyldes det at barnet har problemer med ørerne. I kan bestille tid direkte hos en ørelæge - I behøver ikke henvisning.
Nogle børn forbinder deres seng med noget ubehageligt, hvis de har fået lov til at græde længerevarende i sengen, hvis der ikke er blevet reageret. Det kan både være fordi han har fået lov til at græde, når han er blevet puttet fordi I f.eks. har kørt en metode hvor "han skal lære at falde i søvn selv" eller det kan ske, hvis han f.eks. er vågnet og har været rigtig ked af det og I så ikke har hørt ham og derfor har været for lang tid om at reagere. Sådanne oplevelser kan nogle gange gøre, at barnet forbinder sin seng med noget ubehageligt og noget utrygt og derfor vægrer sig mod at blive lagt der. Om det kan være tilfældet hos jer ved jeg ikke - det er jo første gang I skriver til mig :)
Derudover tænker jeg at det er super vigtigt at han igen begynder at forbinde det at skulle overgive sig til søvnen med noget dejligt og noget rart og derfor vil det være super godt, hvis han lige nu bliver ammet mere eller mindre i søvn. Amningen skal indgå som en fast del af hans putteritual, fordi amningen gør ham tryg og den vil hjælpe ham med at overgive sig til søvnen på en naturlig og rar måde.
I løbet af dagen kan du amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der, så får I begge hvilet jer godt. Samme princip kan du så overføre til om aftenen, hvor du også ammer ham i soveværelset og så kan du forsøge at putte ham i sengen lige der, hvor han er lige ved at falde i søvn, men stadig registrerer, hvor han bliver lagt. Han skal altså ikke puttes spilvågen, men puttes fra mors favn og ned i sengen lige der, hvor ham misser med øjnene men er fuldstændig tryg og rolig ved at skulle overgive sig til søvnen.
Jeg ved ikke hvor fysisk stor han ...
... er - men hvis det er muligt at svøbe ham i et klæde eller i dynen allerede når han bliver ammet, så vil det være rigtig godt. Så føles skiftet mellem favn og seng ikke så stort. Når han så ligger i sin seng, så er det vigtigt at du stadig har hænderne på ham så han mærker nærheden, mærker at du er der og luller ham til ro, der hvor han ligger. Måske skal han op i favn igen, beroliges, betrygges og atter puttes i sengen når han igen er rolig. Det kan godt være nødvendigt at gøre dette flere gange i en periode, for at få ham gjort helt tryg ved sin seng igen.
Og så lige en lille sidebemærkning ... :) At sove fra 19-05 uden at få mad er super flot og det ses at børn pludselig har et par nætter, hvor de gør dette. Det er dog ikke noget I kan forvente og især ikke når han nu er begyndt med skemad. Hans væskebehov er ligeså stort som hidtil, skemaden kommer ud over hans vanlige indtag af mælk og derfor vil han naturligt have behov for hyppig amning - ofte netop aften og nat ... Så er det dejligt at han har kunne sove et langt søvnstræk - men I kan ikke forvente at han gør det de næste par måneder. Han har brug for mælk netop i ydertidspunkterne.
Det er derfor et reelt behov at blive ammet igen f.eks. kl. 01 og en plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre i mors seng, vågner ofte også med en morgenamning
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften eller tidlig nat: Ammes
Mange børn har faktisk i denne alder behov for amning både kl. 20, 23.30, 03 og 06 - men nogle børn vil trives fint med amning kl. 20, 01 og 05 og det kunne godt være tilfældet hos jer - men relevant med mælk på ydertidspunkterne er det altså stadig :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.