Svar: Hvor meget mælk og hvordan?
Hej med dig
Jeg anbefaler normalt at børn i 9 måneders alderen ammes eller får flaske 3 gange dagligt og i 10 måneders alderen nedsættes dette til 2 gange dagligt.
Derudover dækkes barnet behov for mælk via den mælk der indgår i madlavning, det er både grød lavet med mælk eller med mælk på, ost som barnet spiser, sovs I får, eller surmælksprodukter, som din datter gerne må få som mellemmåltid + naturligvis hvis barnet drikker mælk af kop, men vand er og bliver den bedste tørstslukker.
Hvis du sørger for at din datter få ca 500ml mælk dagligt, så vil hun være rigtig fint dækket ind. En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Evt. ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mælk (mme eller sødmælk), mælk (mme eller sødmælk) af kop eller vand.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, stykker af grøntsager, stykker af frikadelle, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer eller lignende, Suppleres gerne med lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, en portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med revne æbler, banan mv. Vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager, sovs osv. Mad der smager af noget og tager udgangspunkt i jeres mad, der er mad i stykker og mos. Vand eller ...
... mælk (sødmælk eller mme af kop)
Suppleres evt. med en godnatgrød lavet med mælk (sødmælk eller mme)
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. amning og sover videre uden yderligere bryst

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du ammer 2-3 gange dagligt, bruger mme eller sødmælk i morgen og aftengrød, giver hende surmælksprodukt 1 gang dagligt og i øvrigt laver lidt sovs, bruger ost osv. i maden, så er hun dækket fint ind med mælk og så skal hendes væskebehov dækkes af vand - super at hun er gladest for dette :)
De to amninger i 10 måneders alderen vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Og du må tro på at hvis din datter ikke vågner, så har hun ikke behov for brystet. Hun lyder til at have en god evne til at regulere sit behov. Men, hvis du vil sikre hende ekstra væske, også fordi I bor varmt og du også gerne vil have mælken i hende, så am hende inden sengetid, igen omkring midnat og lad hende så bare sove og starte dagen med grød, hvori der så er mælk :)
Hun må med den alder hun har nu både få brystmælk, modermælkserstatning og sødmælk. Komælk kan udgøre en større del af hendes indtag, men brystmælk eller mme bør bibeholdes 2 gange dagligt til hun er 1 år.
Jeg har prøvet at lave planen med fødevarer, som jeg går ud fra at du kan få fat i, fiberholdigt brød kan du måske selv bage, surmælksprodukter kan man få i stort set alle lande, det samme gælder fisk, grøntsager, frugt, ris og pasta ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.