Brev:
Klassikeren: søvn... zzz
Kære SuperHelen
Jeg har læst en del af dine fantastiske og konstruktive svar til andre og vil nu gerne bede om lidt hjælp. Vores dejlige søn på 4 ½ måned er blevet en natterøver, og rytme skal vi efterhånden lede længe efter. At han har fået svært ved at sove i en bil hjælper desværre ikke på det.
Jeg stræber efter at få ham til at sove 15 timer i døgnet – 4-6 timer om dagen fordelt på 2-3 lure i barnevognen og 9-11 timer om natten. Han bliver puttet og sover mellem 19.30 og 21.30, afhængig af hvornår hans sidste lur ligger. Den sidste uges tid har det altid været til den sene side. Han er som regel vågen 2 timer om morgenen, inden formiddagsluren, og 2 timer mellem 2. og som regel 3. lur og så 3 timer inden sengeputning. Så det passer med ca. 9 vågentimer i dagtimerne.
For ca. 3 uger siden præsterede han at sove fra 21-06 i et stræk uden én opvågning. Tidligere havde han kørt med to opvågninger kl. 2 og kl. 5 (ca.) eller blot en opvågning ved 4-tiden. Kunne ammes og sove videre uden problemer. Så kom vi ham i tremmesengen, polstret op med puder og tæpper for ikke at gøre den for stor, parkerede den ved siden af min side af sengen, med åben side ind mod mig. Sådan som han sov før tremmesengs-tiden, bare i en lille babyseng. Flytningen til tremmesengen gav et par ekstra opvågninger, kunne dog oftest klarest med sutten eller en optagning og max 10 minutters vuggen i armene.
Men så begyndte han at brokke sig ved brystet om dagen (fik første menstruation efter fødslen kort efter) men kunne spise pænt om natten en ekstra gang. Så begyndte han at spise pænt igen om dagen (altså ammes), og vi begyndte med grød for en uges tid siden. Han kan spise 1 dl fint nu, og vi giver den som regel ved 18-19-tiden. Men han vågner stadig suverænt meget om natten. Uden at være sulten egentlig og ofte med glad pludren.
Jeg bestikker ham med brystet, for jeg higer jo selv efter nattesøvn… Og ofte ligger jeg ham ved siden af mig i sengen efter 2. opvågning, da jeg ved at have genindført ligge-amning bedre kan få ham til at sove igen. Han sover som regel max 3 timer af gangen om ...
... natten nu. Om formiddagen kan han så nappe mellem 2 ½ og 4 ½ time i barnevognen. Han sover godt i barnevognen, skal efterhånden sjældent trilles for at falde i søvn. Skal nogle gange lige give ham sutten og to tril frem og tilbage, that’s it.
Jeg kan ikke lide at vække ham, men måske jeg skal gøre det for at få kørt en mere fast rytme i ham? Jeg vil også gerne give ham grød ved frokosttid snart (ikke at jeg tror, han higer efter det, bare for at få noget struktur på den lille gut).
Og hvad gør jeg ved en dreng, der vågner frisk om natten? Jeg har prøvet at lade ham ligge og pludre – der går op mod 2 timer, før han brokker sig, mest fordi han så ikke selv kan falde i søvn, og vupti et styks bryst klarer ærterne. En sut og lidt vuggen klarer det i hvert fald ikke efter så lang vågentid. Og vågner han og er så ”frisk”, kan en sut og vuggen i armene heller ikke klare det. Jeg kan desværre ikke sove ved siden af sådan en pludregøj om natten. Og min tålmodighed er ikke til at lade ham fortsætte med at pludre til han brokker sig. Skal han på eget værelse mon?
Og hvordan får jeg ham lært, at det er dejligt at sove i bilen? Han har tidligere kunnet falde i søvn efter max 10 min. kørsel, men en tur hjem fra Vestjylland til Østjylland for ca. 3 uger siden spolerede det. 2 timers kørsel blev til 3 ½ times kørsel. Vi kørte hjem, da han var overtræt, måtte holde ind efter 20 minutter, gav ham trøste-bryst, hvorefter han faldt i søvn. En halv time senere blev han vækket, da føreren af bilen stoppede og smækkede med døren (han er stadig i bad standing;-) ), og så kørte sirenen ellers hele vejen hjem. 20 min.s kørsel, ind og trøste, lang tur hjem… Siden da har han haft rigtig svært ved at sove i bilen, ikke at han brokker sig over at komme i autostolen eller noget, han brokker sig bare, når han bliver træt og ikke fatter, at han bare skal lukke øjnene.
Vores dreng er ellers en virkelig glad og tilfreds dreng, brokker sig sjældent og virker faktisk aldrig sulten, når han vågner, men hvordan får jeg ham til at sove bedre om natten og i en bil?
Mange håbefulde hilsner
Iben og Tobias
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.