Svar: Antal amning pr. dag
Kære Ulla
Tillykke med den lille pige :)
Det lyder som om at du ammer rigtig meget og spørgsmålet er hvorfor det er nødvendigt ...
Når børn melder sig hyppigt ved brystet, så kan det skyldes at de forsøger at sætte mælkeproduktionen lidt op, det giver netop mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time, så det kan være udtryk for dette.
Det kan også skyldes at din datter lige nu har en alder, hvor hun er meget opmærksom på verden og hvad der sker omkring hende. Når du ammer hende, så slipper hun brystet, kigger på dig, smiler, pludrer, tager fat og dier lidt igen, slipper, kigger på dig osv. Det betyder at børn i denne alder godt kan komme ind i en rytme, hvor de slatspiser lidt fordi meget andet er mere interessant end at spise.
Det kan også handle om at hun måske glider lidt ud på brystet og ikke holder vakuum helt godt nok til at arbejde sufficient ved brystet, hvorfor hun er nødt til at spise hyppigt, for at få sit behov dækket - jeg kan ikke ud af dit brev se om hun altid har spist sådan eller om det er noget nyt ... Der kan være flere årsager til at barnet har svært ved at få rigtigt fast om brystet.
Da din datter kun er 4 måneder gammel så synes jeg at du i første omgang skal prøve at følge denne ammerytme:
Start med at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur. Am hende i den traditionelle stilling og når hun slipper, så bøvser du hende og så lægger du hende til samme bryst igen men i tvillingestilling. På den måde hjælper du hende til at få 'tømt' brystet bedre og få den lidt federe og mere mættende mælk med ud. Inden hun så skal sove næste lur, så tilbyder du hende toppen fra modsatte bryst og putter hende lige derefter.
Når hun så vågner, så starter du på det bryst, hvor hun tog toppen før, ammer hende i den traditionelle stilling, vender hende og fortsætter på samme bryst men i tvillingestilling og inden hun så puttes til næste lur, så ammer ...
... du hende fra modsatte bryst.
Det vil naturligt gøre at du lige de næste par dage fortsat ammer 10-12 gange i døgnet som nu - men denne måde at amme på skulle gerne øge din mælkemængde og samtidig også mætte din datter lidt ekstra så du på sigt kan nøjes med kun at amme hende en gang - nemlig inden hun puttes til lur.
Hvis ovenstående ikke øger din mælkemængde tilstrækkeligt og giver lidt længere lure og færre amninger, så lyder det som om at din datter har brug for lidt ekstra og du kan så overveje om du f.eks. vil supplere hende med en flaske mme eller om du vil give hende lidt skemad.
Fordelen ved flasken er at hun kan drikke forholdsvis store mængder og mme vil normalt mætte mere end modermælk. Man vil normalt mærke en hurtigere effekt ved at supplere med flaske, netop fordi hun vil kunne drikke en større mængde med det samme. Men måske vil hun ikke have flasken og foretrækker den ægte vare, så er det fint at give hende lidt grød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vælger du at begynde med grød, så start om dagen, f.eks. formiddag eller frokost. Giv hende risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoa og varierer stille og roligt med lidt forskelligt frugtmos som topping. Giv hende lidt vand af kop - et lille snapseglas, der passer til hendes lille mund.
Giv kun 3-5 skefulde i starten, det skal ses som smagsprøver og hun skal have tid til at lære teknikken og øg hende så langsomt over flere dage. Når hun kan spise 1/2-3/4 dl og det går fint, maven fungerer osv. så kan du begynde at give hende 2 gange dagligt og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos til aften - her er hun nok omkring 5 måneder.
Så hvis en øgning af din mælkemængde ikke er nok til at give mere mæthed, så vil det være fint at starte op med lidt mme eller med lidt grød - alt efter, hvad du mener vil passe bedst til jer og hvad du tror din datter vil være mest parat til :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.