Svar: Han hiver sin søster i håret

---

Kære Tvillingmor

Det lyder som om at der er godt gang i tingene hjemme hos jer :)

Der sker rigtig meget med dine børn lige nu. Børn i 1-3 år har behov for rigtig meget kærlighed og accept. Det er en spændende men også meget følsom alder, hvor de hele tiden udvikler sig og lærer nye færdigheder. Man oplever ofte hurtige stemningsskift, der er ikke langt mellem glæde og vrede.

Dine børn er først lige på grænsen til deres tumlinge alder og der er ingen tvivl om at du vil se mere og mere selvstændighed og egen vilje de næste måneder, år frem. De er stadig så små at de er nødt til at bruge deres kropssprog rigtig meget, for at markere hvad de vil eller ikke vil og børn kommunikerer og erfarer med deres krop i denne alder. Det betyder at de reagerer meget fysisk, når følelserne kører i kroppen på dem, både, når de er glade, kede af det, sure eller hvad de nu føler.

Børn i denne alder kan blive meget vrede. De kan sparke, slå, bide og kaste med ting, skubbe, rive osv. og man er naturligvis nødt til at stoppe dem i dette, så de ikke yder skade på sig selv eller andre. Det er således en alder, hvor der bliver bidt, slået og hevet i hår og børn i den alder er ikke særligt modtagelige for at noget gør ondt på andre. Men man kan langsomt prøve at få dem til at forstå det. Det kræver dog en stor portion tålmodighed og omsorg.

Jeres dreng skal lære at det går ondt, når han hiver nogen i håret og det tager lang tid for ham at lære ...

Måske gør an det, fordi han bliver vred. Han mister selvbeherskelse og forløber sig og nogle gange er han måske selv ligeså overrasket over hvad han gjorde, som I andre er. Det tager tid at ændre dette og jo mere I skælder ud, jo mere forkert kan han føle sig og det kan faktisk nogle gangeforstærke problemet, fordi det at have skyldfølelse gør det sværere for barnet at styre sig.

Vreden hos barnet kan godt være opsparet, altså en reaktion på gentagne frustrationer, hvor bægeret så tilsidst flyder over. Det ser man nogle gange i situationer, hvor barnet pludselig og helt umotiveret går hen og slår et andet barn.

Han kan også slå, skubbe, rive fordi han føler sig truet eller bange, føler sig trængt op i en krop. Han ved ikke hvordan han skal komme væk eller få det til at stoppe og så reagerer han fysisk ved netop at rive, skubbe, slå eller bide.

Måske gør han det også fordi han ikke føler at I lytter. Måske er det fordi du siger nej til noget og han ønsker at markere at her er noget han rigtig gerne vil ...

Det er vigtigt at I prøver at finde ud af, hvad situationer der gør at han river i hår, hvad årsagen er, måske er der forskellige forklaringer og så skal I tænke over, om det er en ...

---

---

... måde, hvorpå han får jeres fulde opmærksomhed på. Du skriver at han lige nu søger dig rigtig meget, virker meget morsyg og negativ kontakt er bedre end ingen kontakt, så måske handler det om at han lige nu har brug for at mærke at du er der for ham 100% og at du skal prioritere at give ham ekstra nærhed.

Prøv at analysere lidt på de forskellige situationer, prøv om I kan finde årsagen, så er det lettere at reagere hensigtsmæssigt.

Nogle gange skal man sige "Nej!" og sætte ham fra sig, andre gange skal man med ord fortælle at man godt ved, hvad han føler lige nu og hvorfor han bliver sur. Ikke at det er okay at gøre som han gør, men at I forstår det. Og atter andre gange skal man ignorere det, lade være med at give det opmærksomhed, så det bliver uinteressant og atter andre gang igen, så skal man prøve at give barnet masser af fysisk kontakt og nærhed, stoppe barnet i at slå og rive og i stedet give barnet en kildetur "du skal ikke rive i mit hår, du skal kildes skal du ...." :o) så han får den kontakt han søger, men på en positiv måde.

Nogle gange så kammer det også over og det der kan være ment som kærtegn, bliver pludselig til slag. Her skal man naturligvis fortælle ham at han ikke skal slå eller rive, men "ae ae" istedet.

---

---

---

Med hensyn til vuggestuen, så er det pædagogernes opgave at hjælpe ham der - du kan ikke gøre noget, når du ikke er til stede :)

Med hensyn til at spise med ske, så er de fleste børn faktisk omkring 16 måneder inden de mestrer dette, så jeres dreng er bare ikke så hurtig som sin søster, men stadig godt med :) Hjælp ham med skeen og lad ham så spise med gaffel og med hænderne, det går lidt lettere.

Opdragelse handler generelt meget om at fortælle dine børn hvad du gerne vil have dem til mere end at fortælle dem alt det du ikke vil. Så i stedet for at skælde ud over at maden smides på gulvet, så øv dig i at sige "ind i munden skat, mmm mam-mam, spise maden, smager godt" eller lignende så fokus kommer på det du gerne vil :)

Selvfølgelig er der visse regler som børnene allerede nu godt kan følge - f.eks. at man sidder ved bordet når man spiser og ikke går rundt med mad. At man skal have vasket hænder i forbindelse med måltiderne, bleskift osv. At man ikke må slå, rive i hår - men skal ae-ae i stedet for osv. Det er helt fint at du hjælper dine børn med at følge sådanne regler, ved at have en fast måde tingene foregår på. Men de vil stadig handle meget impulsivt og deres udforskningstrang er stor, så ofte vil de små nej'er du giver bliver overhørt og de vil gøre det modsatte af hvad du gerne vil :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---