Brev:
Svøb eller ikke svøb
Kære Helen
Jeg har et spørgsmål ang. sovevaner for min søn på snart 8 uger.
Problemet er, at han er næsten umulig at få til at sove om dagen i hvert fald i mere end 30-45 minutter af gangen. Kort sagt, så powernapper han sig gennem de lyse timer.
Om natten går det for det meste rigtig godt m.h.t. søvn, her sover han 2-3 timer ad gangen inden han vågner og vil have mad. Jeg tager ham så over i vores seng og ammer ham, bøvser ham og lægger ham til at sove i sin vugge igen, som regel uden den store ståhej. Dog kan han have lidt svært ved at falde til ro igen, men efter 10-15 minutter hvor han enten ligger tæt op af mig eller på min mave + evt. bliver bøvset igen falder han til ro – dejligt :)
Om dagen ser det, som sagt, noget anderledes ud.
Typisk vågner han et sted mellem 5.30 og 6.30 afhængig af, hvornår han sidst blev ammet. På det tidspunkt ammer jeg ham og skifter ham. Nogen gange kan han så sove 1-2 timer igen, men ofte ligger han og siger ”trykke-lyde”. Han er ofte lidt utilfreds på det tidspunkt på dagen og har svært ved at komme af med afføringen. Når han har fyldt bleen første gang typisk et sted mellem kl. 8 og 9 holder han op med lydene. Indtil da virker han urolig og vil gerne ligge på min mave, hvor han så ligge og ”bøvler” lidt rundt.
Det hjælper meget på hans velbefindende når han får lavet stort første gang, men jeg kan ikke få ham til at sove trods det. Han udviser ellers alle tegn på træthed: virrer med hovedet fra side til side, små øjne, klynke-gråd m.v. Jeg er med andre ord ikke i tvivl om, at han er træt. Nogen gange kan han ligefrem ligge og rulle med øjnene.
Jeg går så i gang med at forsøge at putte ham: giver ham overtøj på, hvis han skal ud at ligge i barnevognen og svøber ham ellers i et tyndt bomuldstæppe, da han har det med at vække sig selv med moro-refleksen ellers. Typisk går det fint med at få ham lagt i sin lift og som regel sover han stadig, når jeg går fra barnevognen eller rummet, han ligger i.
Der går imidlertid ikke mere end 10-30 minutter (oftere 10 end 30) før jeg, i babyalarmen, kan høre, at han ligger og siger lyde. Nogen gange presselyde, som om han skal af med afførring, men ofte bare ”spædbarnslyde”, der tydeligt indikerer, at han er vågen. Når det har stået på 5-10 minutter bliver han utilfreds og begynder at klynke. Lader jeg ham ligge begynder han at græde… Jeg tager ham op, trøster ham og ligger mig typisk med ham på maven, hvorefter han som regel falder hurtigt til ro og ligger sig til at sove. Derefter starter det hele forfra :)
Han kan holde sig kørende i helt op til 8-9 timer bare med powernaps.
Jeg har forsøgt rigtig mange strategier:
- Svøb eller ikke svøb
- Vente forskellige tidsintervaller fra han er begyndt at falde i søvn på min mave, til jeg putter ham. Både 5, 15, 20, 30 og 45 minutter er forsøgt uden at jeg kan finde noget mønster i det.
- Regulere på amningen.
Han bliver ammet ca. hver tredje time og der er masser af mælk, for han tager fint på, ca. 250 gr. om ugen i gennemsnit indtil nu. Så jeg er meget overbevist om, at ...
... det ikke sult, der er grunden til, at han ikke kan sove. Der er heller ikke noget mønster i om han bliver lagt lige efter han har fået mad eller efter 1-2 timer – han vågner uanset hvad. Jeg har også forsøgt at give ham en ekstra tår inden jeg putter ham, hvis det er længe siden (mere end to timer) han sidst fik mad. – Det har heller ikke haft nogen effekt.
Han sutter effektivt og får fra begge bryster hver gang. Hvis han er ved at falde i søvn nusser jeg ham, så han holder sig vågen og får det hele med (den fede mælk). Han ”tømmer” begge bryster helt hver gang. Ofte skifter jeg ham mellem første og andet bryst for at være sikker på, at han får ”fuld ration”.
- Gå med barnevognen eller lægge ham ud uden at gå med den. Han kan godt gås i søvn, men vågner efter kort tid uanset hvor længe jeg har gået med den (har forsøgt alt mellem 5 og 45 minutter).
- Lade ham falde i søvn på min mave mens jeg ligger enten i stuen på sofaen eller i soveværelset for derefter at ”tippe” ham af. Det er faktisk det, som oftest har givet resultat, men det er langt fra en sikker metode…
- Lade fjernsynet køre i rummet eller lægge ham, hvor der er helt stile
Jeg sørger for, at han er godt ”tanket op” både med opmærksomhed/øjenkontakt og mad + at han har ren ble inden han bliver lagt. Derudover har jeg forsøgt at holde ved hvert nyt forsøg i et par dage for at give det tid til at virke, men uden held…
Det eneste der virker hver gang er at lade ham ligge på min mave, så kan han sove flere timer i træk og vågner først, når han er sulten, men det er jo ikke ligefrem nogen løsning…
Jeg kan ikke finde ud af, om det er fordi han har et stort behov for tryghed eller det bare er blevet en vane for ham. Underligt nok havde han en helt fantastisk rytme de første 1-1½ uge af sit liv: han sov 2-3 timer, vågnede, fik mad og blev nusset og sov igen.
Derefter fik han bøvl med maven, og det har han stadig af og til, hvor han tager sig nogle gevaldige skrigeture indtil han får bøvset eller pruttet. Det var dengang jeg begyndte med at ligge med ham på maven for det var det eneste, der kunne trøste (at ligge og blive vugget dér).
Det er dog ikke mit indtryk at det er maven, der er på spil hver dag, da mønstret er det samme selvom han er veltilpas: ”snakker”, smiler og spræller glad med arme og ben.
Nogen gange kan han være svær at få til at bøvse, men om natten giver det aldrig problemer, hvis ikke han kommer af med al luften den vej, han sover alligevel…
Det er super-dejligt, at han sover om natten, men jeg føler mig lidt som en fange i mit eget hjem, eller rettere på min sofa, når det eneste, der kan få ham til at sove er, at han bruger mig som levende sovepude. Det føles nogen gange som om det meste af dagen går med at forsøge at putte ham og jeg når i hvert fald stort set ikke andet end det, så det tærer på overskuddet!
På et tidspunkt om eftermiddagen kan det tit lykkes at få ham til at sove 1½-2 timer i træk, men det er først når han er nærmest ”bevidstløs” af træthed.
Har du nogen idéer til, hvad jeg kan gøre?
Venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.