Svar: Han hører ikke efter

---

Kære Signe

Når børn ikke hører efter hvad der bliver sagt, hvis de griner når vi siger noget eller hvis de lader som ingenting, så skyldes det ofte at de bliver skældt for meget ud ... Så når jeres dreng reagerer som han gør og du synes han ikke respekterer jer, så tænker jeg at I er nødt til at gribe i egen barm og lige overveje, hvordan I egentlig virker .. for som du selv skriver, så ender det ofte med at I skælder og smælder for meget og når du lægger ham i seng, så får du tårer i øjnene fordi du ser hvor lille en dreng han egentlig er, men næste dag starter I forfra ...

Der er kun jer voksne til at ændre på dette og derfor er det super dejligt at du skriver og godt at du gerne vil gøre noget ved hele situationen.

Som forældre til en 3 årig bliver vi ofte meget fokuserede på alt det som barnet gør galt, alt det barnet gør forkert. vi har stor fokus på alt det vi ikke vil have, men vi glemmer ofte at fortælle hvad vi vil i stedet for. Det er enormt vigtigt at vi fortæller vores børn, når de gør noget som vi synes er dejligt og rart, når vi virkelig nyder at være sammen med dem, så de mærker hvad det er vi gerne vil. Som udgangspunkt vil børn jo gerne gøre det som gør deres forældre stolte og glade, de vil ikke gøre ting som gør os sure og kede af det og derfor er det vigtigt også at fortælle dem, når de gør noget godt. Når de gør noget af det som vi gerne vil se mere af.

Når din dreng ikke hører efter, så hører han ganske givet hvad du siger, men han har ikke lyst til at se på dig, han har ikke lyst til at se vreden og det anklagende udtryk i dine øjne.

Når han bliver ved indtil du tager fat i ham eller når han efter at have været sendt på værelset fortsætter med at lave ballade, så er det ikke for at være bevidst ulydig, så er det fordi han lige nu oplever at der er på den måde han får den største opmærksomhed på og negativ kontakt er bedre end ingen kontakt ....

Der er ingen tvivl om at det er svært at skulle dele mor og far med lillebror. Især fordi der stilles store krav til at være den store "nu må du tage hensyn", "du må selv lige tage dine sko på", "du må lige vente lidt" osv. Hele tiden føler han sandsynligvis at han skal klare sig selv, vente og forstå, - meget mere end lillebror skal og det gør ondt inden i. Han ser lillebror som en rival, det er en konkurrent til en plads i jeres hjerte og det reagerer han naturligvis på.

Jalousi mellem søskende vil ofte handle om:

- Barnet vil føle sig tilsidesat
- Barnet føler sig ikke som den foretrukne
- Barnet føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Barnet oplever at have en rival
- Barnet føler sig usynlig
- Barnet føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Barnet føler ikke at der er kærlighed nok til alle

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at han får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet.

Samtidig skal han jo så også have sat lidt grænser, for han har jo også en grænsesøgende alder og I må derfor godt sige f.eks. "Jeg kan godt ...

---

---

... forstå du synes lillebror er irriterende, men jeg vil ikke have du slår!" eller hvad det nu er. Så I forsøger at finde en balance imellem at lytte og anerkende de følelser han har, men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire.

Han har brug for at I prøver at sætte jer lidt ind i hans verden, giver ham lidt mere tid, lidt mere omsorg, lidt mere opmærksomhed. Han har brug for at I laver ting med ham alene, at der er "dig og mig tid" med mor og ham, far og ham - uden lillebror.

Han skal lave ting sammen med jer, som man netop kan fordi man er ham - det skal være noget som I har sammen, noget han nyder og virkelig sætter pris på. Det kan være at tage en tur i svømmehallen med ham alene, eller at tage med far op og vaske bil.

Time out skal ikke bruges dagligt og bør kun bruges, når intet andet virker og når der har været en advarsel. Time out børn i princippet også kun bruges, hvis han f.eks. bevidst gør noget som kan skade andre, så kan I sige "jeg sætter dig her, fordi du sparkede mig, man må aldrig gøre noget som gør ondt på andre!"

Men ellers så kommer I altså længst med at lytte til ham og anerkende ham, spørg ind til ham "hvad sker der lige her?" og find ud af, hvad det handler om - i stedet for at skælde ud.

---

---

---

Trusler som "Hvis du ikke gør som vi siger så får du ikke noget fredagsslik" eller lignende - det er altså ikke godt. Han kan slet ikke forholde sig til straf på denne måde og forbinder absolut ikke noget der er sket få eller flere timer forinden med at man om aftenen ikke må få slik ...

Skæld ud, bebrejdelser og trusler er ødelæggende for hans selvværd og det bør så vidt muligt ikke forekomme.

Alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og hvor følelsen af afmagt medfører at de har lyst til at straffe barnet på en eller anden måde. Men det er ikke barnets skyld, det er fordi vi som voksne har for travlt, er for stressede, er for trætte og det udløser urimelige reaktioner mod barnet. Det er urimeligt fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, hvilket børn helt naturligt er, når de er trætte, sultne, undersøgende eller måske bare gerne vil have kontakt.

At give sanktioner overfor børn kan uanset om det er fysisk eller verbalt være skadeligt og skabe angst og usikkerhed hos barnet. Usikkerhed fordi barnet har brug for at vide, at det kan stole på sine forældre.

Prøv derfor i stedet at bruge humor en gang imellem, for det er jeres kontakt og nærhed han søger. Han har brug for at mærke jer og mærke sig selv - ikke brug for at blive sendt væk. Humor kan bruges på den måde at I siger "nå skal du være fræk din lille bøllespirer, her i huset kilder vi de frække børn" og så kilde ham så han er lige ved at gå til. Efter en god kildetur, hvor han har fået masser af fysisk kontakt og har fået nogle af sine frustrationer ud af kroppen, vil han være meget bedre til at høre efter hvad I siger.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---