Svar: Morgenen især med mad
Kære mor
Ligesom vi voksne kan være A- eller B-mennesker, så kan børn også have forskellige søvnrytmer og hos børn kalder vi det Lærker og Ugler.
Det lyder umiddelbart som om at I har en lille ugle hos jer. Uglerne kan ikke lide at stå op, de har svært ved at vågne og svært ved at komme i gang. Tingene om morgenen tager lang tid, de bliver let kede af det, føler at man jager med dem og det kan give store konflikter. De elsker derimod aftenerne, det er den bedste tid på dagen, det er der de er mest årvågne, aktive og effektive. Det er på det tidspunkt, de tænker bedst, og der elsker de at lege. Derfor er det ofte svært at få dem i seng, for de vil hellere lege og have det sjovt, og har bestemt ikke lyst til at sove ... :)
Når man skal op om morgenen, når dagen skal starte i børnehaven, når man skal være aktiv sammen med de andre børn, have overskud til at lege osv. så kan det naturligvis være lidt svært at være Uglebarn. Det ville sikkert passe ham meget bedre, hvis han kunne få lov til at sove til han vågnede af sig selv, tulle rundt i nattøj og ikke blive afleveret før kl. 11 .. men sådan fungerer det desværre ikke.
Derfor er I stadig nødt til at sikre jer at han kommer op i ordentlig tid (det sikrer at han også er i stand til at sove i nogenlunde tid om aftenen) og det er super vigtigt at I søger for at have samme rytme uanset om det er weekend eller hverdag. Han tåler ikke særligt store udsving, så får han lov til at sove til han vågner af sig selv i weekenden, så vil det ødelægge rytmen både mandag, tirsdag og onsdag ... torsdag vil måske gå meget godt, fredag ligeså, men så ødelægges det igen og næste uge starter på samme trælse måde :)
Samlet set får han umiddelbart sit søvnbehov dækket og det er helt okay at han sover 1-1½ times middagslur, når han har brug for det.
Men de trælse morgener tænker jeg altså især skyldes hans søvnrytme, han er en langsom starter :)
Men når det er sagt, så er der jo også ting som skal nåes om morgenen og det kan her være nødvendigt at I hjælper ham lidt på vej. Både i forhold til at minimere kravene til, hvad han selv skal gøre, ...
... men også ved f.eks. at lave små billeder, som viser hvad I skal nå - hvis han gerne vil gøre tingene selv og er en dreng med lyst til stor selvstændighed. Det at han kan se små billeder af "tøj der skal på", "skålen med morgenmad", "tandbørsten" osv. gør at han kan se rækkefølgen og I slipper for hele tiden at skynde på ham. Tag ham med i processen med at få lavet disse billeder.
Nogle gange kan det også være en god idé at vende rundt på rækkefølgen, således at hvis han lige nu starter med at få tøj på først og morgenmad bagefter så kan I prøve at starte med morgenmaden og så først tage tøj på efterfølgende. Rækkefølgen kan nogle gange påvirke det hele meget.
Med hensyn til mad og hvordan det skal serveres og hvad I serverer så lyder det som om at I skal tage lidt flere beslutninger her. Han vil naturligt med den alder han har, vælge intuitivt og lystbetonet og det betyder at hvis I spørger hvad han vil, så kan I være sikre på at han 5 minutter efter vil noget andet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor er det en god idé at I ikke spørger for meget, men tager beslutninger for ham. Lad være med at sige "vil du have brød eller grød?", "skal brøddet skæres ud?" osv. men simpelthen laver en tallerken til ham, med mad som I synes han kan spise. Der skal være valgmuligheder og det vil være en god idé at give en tallerken opdelt i rum, så han kan få og vælge mellem lidt forskelligt og I skal her sørge for at der altid er et eller andet han godt kan lide.
Det gælder både morgen, frokost og aften at maden skal serveres adskilt og at der skal være valgmuligheder. Han har stadig brug for mange måltider i løbet af en dag og derfor må I også holde fast i at hvis I tilbyder ham god, børnevenlig mad og han så ikke vil have det eller kun spiser lidt - så er det sådan, så skal han ikke have specielle retter lavet særligt til ham, men må så vente med at spise mere til næste måltid tilbydes. Med små hyppige måltider dagen igennem vil der ofte ikke gå mere end 1½ time før han atter tilbydes mad, så han kommer ikke til at sulte :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :) Håber I her er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer