Svar: Trodsalderen? - 2 år, 11 mdr.

---

Kære R

Det lyder bestemt som om at din datter lige nu går igennem en lidt svær periode og det kan sagtens handle om den selvstændighed hun lige nu er igang med at udvikle. Det kunne dog også godt lyde som om at hun måske er lidt ked af nogle ting i børnehaven, måske har nogen sagt noget til hende, drillet, eller andet som gør at hun hjemme naturligt bliver mere pylret, overskuddet er mindre og der skal ikke så meget til før verden for hende braser sammen ...

Jeg synes derfor du skal prøve at tale lidt med pædagogerne om hvordan det går i hverdagen, hvordan hun leger, om hun har nogen at lege med og hvordan de leger sammen. Det kan også være at der er sket ændringer i børnehaven, nye pædagoger, ændringer i personale / tryghedspersoner der forsvinder eller pludselig er på en anden stue osv. - det kan børn naturligvis også reagere på.

Men ellers så spiller alderen jo også ind og "nej, nej, nej" er naturligt udtryk for at ville selv - frustrationen der følger er så udtryk for endnu ikke helt at kunne selv :)

Sætninger som "gå med dig" og "lad mig være" skal du naturligvis respektere, men samtidig huske på at din datter også har brug for dig og du derfor også er nødt til at være til rådighed. Jeg synes derfor du skal prøve at sætte lidt ord på, når du mærker at hun lige der ikke har brug for dig og f.eks. prøve at sætte lidt ord på det du tænker "det er fint at du lige nu vil være lidt alene, jeg går lige ud i køkkenet så kan du kalde, når du har brug for mig og ellers så kommer jeg ind til dig igen lige om lidt, jeg vil gerne hjælpe dig". Helt så lang en sætning kan hun nok ikke rumme, men mere så du forstår tanken bag. Altså give hende plads, men samtidig vise hende at du er der for hende, når hun er parat til det.

Sætninger som "jeg er da ligeglad" opstår sandsynligvis fordi hun hører det i børnehaven og naturligt skal prøve af, hvad der sker, hvordan du reagerer, når hun siger sådan. Fuldstændig på samme måde som hun måske vil sige at "du er dum" eller andet - som en slags grænsesøgning.

Her skal du naturligvis vurdere situationen og hvorfor hun siger som hun gør. Hvis hun siger det for at prøve grænser, så skal du naturligvis fortælle hende at det vil du ikke høre, det er ikke pænt at sige sådan - i visse situationer kan det jo grænse til at være flabet ... Men hvis hun siger det som udtryk for at mangle andre ord, at hun ikke er i stand til at sige det hun egentlig mener, fordi hendes ordforråd ikke slår til, så skal du naturligvis ikke skælde hende ud, men i stedet guide hende og lære hende, hvad man kan sige i stedet.

Det er enormt vigtigt at du er i stand til at rumme hendes følelser. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det, som hun har ...

---

---

... det - uden at ville ændre på det. Det er helt okay at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Du skal vise hende at hun gerne må have disse følelser, du er der for hende, du forsøger ikke at lave følelserne om og du tager det ikke personligt - især det sidste er måske vigtigt for dig. Du skal sige til dig selv, at når din datter har sine følelsesmæssige frustrationer, så er det fordi hun lige nu går igennem en svær alder og det behøver ikke at være fordi du gør noget forkert.

Det er vigtigt at du med dine ord, viser hende at du forstår hende, forstår hvad der sker og hvordan hun har det. Og det er vigtigt at hun føler sig lyttet til. Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at du forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, adrenalinen drosler ned.

Det betyder ikke at din datter skal bestemme alt og køre om hjørner med dig, for hun skal naturligvis også opdrages og det er en del af hendes opdragelse at lære, at tingene ikke altid kan gå som hun vil. Det betyder også at I naturligt vil have små konflikter i hverdagen og det er helt okay, det vigtige er at begge parter kommer igennem konflikten på en god måde :)

Det er vigtigt aldrig at bære nag. Den 3 årige har ikke hukommelse som vi voksne har og vil naturligt hurtigt glemme tidligere begivenheder, ligesom de har svært ved at forholde sig til "i går" og "i morgen".

---

---

---

Der stilles ofte mange krav til børn i din datters alder, det er krav om renlighed, krav om at spise selv, selv tage tøj af og på, krav om ikke at bruge sut osv. Hun vil naturligt elske når hun mestrer disse ting og hun har også lyst til at kunne meget selv - men stadig har hun også brug for din hjælp og din guidning dagen igennem og nogle gange er man nødt til at hjælpe lidt ekstra i en periode, for at alt ikke skal virke for uoverskueligt.

Hun vil elske at lave ting sammen med dig - det kan være alt lige fra halskæder og armbånd hvor I sætter perler på en snor til boldspil i haven. Vis hende, hvordan man kaster, fanger, sparker til bolde i mange forskellige størrelser.

Tal med hende om dyr, blomster, frugter osv. i naturen. Sæt mange ord på, beskrive farver, dufte osv. som I ser - de fleste børn vil fra denne alder elske at høre deres forældre fortælle om alverdens ting, de suger til dig "hvorfor dit og hvorfor dat alderen" :)

Læs bøger sammen med hende, tæl forskelligt ting, tag hende med i bordækning, madlavning osv. Jo mere du inddrager hende i hverdagen og de ting der naturligt skal gøres, jo mere glad, jo mindre pylret bliver hun også ...

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---