Brev:
Hjælp til dagsrutinen - 7 mdr.
Kære Helen
Tusind tak for dit svar. Vi er nu sluppet for den lange vågne periode de fleste nætter og det er utrolig dejligt :D. Til gengæld har vi lidt problemer med at få dagsrutinen til at gå op, og vi håber du har nogle ideer til, hvordan vi kommer videre.
Min søn vågner som regel mellem kl. 6.30 og 7. Vi har prøvet at give ham mad omkring kl. 7-7.30, men her er han næsten aldrig sulten. Det bliver han som regel først omkring kl. 8.30-9. Allerede kl. 8- 8.30 bliver han dog meget søvnig og pjevset. Det betyder, at selv om han er sulten kl. 8.30-9, så er han svær at få til at spise, fordi han er for træt.
Jeg har et par gange givet ham lidt bryst omkring kl. 8 og han er i den forbindelse faldet i let søvn. Når jeg gør det, så er han ofte lidt mere frisk og også interesseret i at spise grød. Det kan så til gengæld have indflydelse på den efterfølgende søvn. Alt efter hvornår han spiser grød får han også lidt frugtmos om formiddagen, det sker dog ikke så tit lige pt.
Omkring kl. 9-9.30 får han flaske, hvor han spiser mellem 150-200 ml. Han er på det tidspunkt så træt, at han falder i søvn, mens han får flaske. Det kan nogen gange resultere i, at han ikke vil sove efterfølgende. Men de sidste par dage er han faktisk blevet god til at sove formiddagslur i barnevogn ude, og har sovet 1-1½ time.
Til middag har vi det samme problem, som om morgenen. Han vil først spise (mos med kød) omkring kl. 12-12.30, hvor han så allerede er ved at være godt træt igen. Her kan bryst + en kort let lur også gøre underværker, men igen kan det have indflydelse på den efterfølgende lur.
Omkring kl. 12.30-13 får han flaske, hvor han spiser 150-200 ml. Igen falder han i søvn, mens han spiser og kan godt have svært ved at ...
... sove efterfølgende. På dette tidspunkt går vi som regel en tur med barnevogn og han falder altid i søvn og sover 1½-2 timer alt efter hvor meget han har sovet om formiddagen.
Omkring kl. 15-15.30 får han noget frugtmos. Jeg er så småt begyndt at prøve at give ham noget med lidt mere substans her (fx øllebrød) for at komme af med eftermiddagsflasken. Som regel får han også en lille smule mælk, men ikke noget videre.
Dog har jeg også med nogen succes skubbet aftensmaden frem til 16.30-17 (mos med kød) (så får han lidt frugtmos kl. 15.-15.30 og lidt flaske) for, at han skal undgå at blive for træt. Hvis vi venter til kl. 18 er han igen for træt til at spise.
Kl. 19, ca. kl. 23, ca. kl. 4-5 får han flaske (ml. 200-220 ml.). Han vågner stadig løbende i løbet af aftenen/natten, men der er meget stor forskel på hvor tit og hvordan. Som regel er det dog nogle korte opvågninger.
Som du kan se har vi nogle problemer med at få søvn og mad til at gå op. Jeg tænker umiddelbart, at han får for meget mælk, hvilket gør at han først er sulten på det tidspunkt, hvor han normalt ville få flaske igen. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skære ned på mælken for ham, eller om jeg skulle vente på, at han selv ikke havde lyst til mere mælk, fordi han var mæt af mos/grød.
Jeg er i tvivl om, hvor meget grød/mos jeg skal forvente han spiser på nuværende tidspunkt. Jeg laver portioner på 1-1½ dl. - det er sjældent, at han spiser en hel portion. Som oftest spiser han 1/4-1/3 del portion.
Han er utrolig glad for de ristede rugbrødsbjælker, og hvis de bliver dyppet i lidt mos er det bare super. Er det for tidligt at introducere ham til rugbrød med pålæg?
Tak for hjælpen.
De bedste hilsner
Den mindre trætte mor:)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.