Svar: Har altid sovet dårligt

---

Kære Signe og familie

Jeg kan godt forstå at I synes det er dybt frustrerende, når I føler at I ikke har sovet sammenhængende i næsten 1½ år ... Det er super hårdt og spørgsmålet er hvad der sker ...

Der er ingen tvivl om at børn er forskellige og at nogle børn har et bedre sovehjerte end andre børn. Nogle børn sover også mindre end gennemsnittet, hvor andre børn sover mere - børn er og bliver forskellige.

Der er heller ikke tvivl om at alle børn sover dårligt i perioder og at man må forvente at børn i kraft af deres udvikling og de store udviklingsmæssige spring de tager - det man nogle gange kalder for tigerspring - naturligt vi sove dårligt netop i disse udviklingsmæssige perioder.

Det er også sådan at søvnproblemer er mange ting, så det har ganske givet ikke været det samme der har været galt i alle 18 måneder - men for jer, så føles det bare hårdt og ulideligt, uanset hvad årsagen er. Det er også mere for at sige til jer, at det ikke nødvendigvis handler om at I gør noget forkert eller skulle have gjort tingene anderledes - der er så mange faktorer der spiller ind, at meget kan gøre sig gældende.

Sikkert er det i hvert fald, at hun nok skal lære at sove igennem på et eller andet tidspunkt ...

Det har naturligvis noget at sige, hvordan hun har lært at sove tidligere, hvad erfaringer og vaner hun har med sig og her betyder det naturligvis noget, hvordan I har gjort og hvordan I agerer, når hun vågner nu og når hun puttes til natten.

Hvis hun er vant til at falde i søvn med en bestemt bamse, jer ved sin side, en bestemt natsang, historie osv. så vil hun naturligvis sove bedst med dette ritual, fordi det er noget hun kender og føler sig tryg ved. Derfor vil hun naturligt også søge efter dette, når hun vågner om natten.

Jeres datter har et eller andet sted lært at falde til ro med jer ved sin side. Hun har stort brug for jeres nærhed og tryghed, hun har brug for at mærke at I er der. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat og retter på dynen, putter os ind til vores partner, flytter på hovedpuden, skifter side, sparker dynen lidt af osv. Vi mærker ofte ikke at vi har disse små opvågninger, men vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som det skal være.

Det samme gør jeres datter, hun vågner naturligt mange gange hver nat og hendes underbevidsthed registrerer at alt er som da hun faldt i søvn.

Jeres datter har et stort behov for at vide at I er der, faktisk lyder hun til at være en ...

---

---

... pige, som ville have det allerbedst, hvis I alle sammen kunne sove i samme rum og evt i en stor seng - hun er om nogen et lille tryghedsøgende 'flokdyr'. Hun vågner, skal lige sikre sig at I er der og så sover hun trygt igen.

Prøv at forestille dig at du lægger dig til at sove sammen med din mand om aftenen. Du putter ham ind til ham og I sover tæt, det er trygt, dejligt og rart. Efter nogle timer så vågner du lidt op, flytter på dig, vender dig og din arm skal til at tage om ham ... han er der ikke ... Du føler lidt videre, mærker om han har flyttet sig, prøver at finde ham - han er der ikke. I en sådan situation kan du ikke sove videre, du bliver urolig, du har brug for at han skal være der, for han var der, da du lagde dig til at sove og pludselig er han væk.

Du lytter, du prøver at høre om efter om han måske er gået på toilettet eller andet der kan forklare, hvor han er - men der er stille ... Så kan du naturligvis ikke sove videre. Du vågner op og tilsidst står du ud af sengen for at finde ham. Du er urolig og søger efter ham og først når du har fundet ham og er sikker på at alt er som det skal være, så kan du gå tilbage i seng og sove videre.

I princippet er det lidt det samme jeres datter søger, hun har brug for at blive bekræftet i at I er der for hende, at hun ikke er forladt om natten og ikke er alene. Ligeså snart hun har fået denne bekræftelse, så kan hun sove igen.

---

---

---

En stor opgave for jer er derfor at vise hende at I er der for hende og passer på hende. I skal både dag, aften og nat betrygge hende, så hun stille og roligt - også i sin underbevidsthed begynder at fornemme at der ikke sker noget, hun kan roligt sove, fordi I er der for hende hele tiden.

Nogle børn er bare mere følsomme end andre og det er helt okay, hos jer lyder det som om at det lige nu handler rigtig meget om tryghed og behov for nærhed og det skal hun naturligvis have. Det er meget fint at I forsøger forskellige metoder, hvor I sover sammen, kommer med det samme, prøver at berolige med ord lidt på afstand osv. Det skal nok komme, hun skal nok lære det, hun har bare rigtig meget behov for at vide at I er der for hende ...

Måske er hun en pige, som generelt har brug for sikkerhed. Hun kaster sig ikke bare ud i nye ting uden at I er der, hun skal lige se tingene lidt an inden hun selv går igang, - det er hendes personlighed, det er en del af hendes charme ...

Håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---