Annonce

Annonce

Svar: Natamning eller ammestop ?


13. april 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maria

Din datter er lige aldersmæssigt på grænsen til at vide, at du er der, selvom hun ikke kan se dig. De fleste børn vil naturligt først omkring 16 måneders alderen begynde at have lidt forståelse og bevidsthed omkring dette og netop det at hun nu er i vuggestue og samtidig udvikler denne bevidsthed, så gør det sandsynligvis at hun søger dig lidt ekstra.

Samtidig spiller tandfrembrud og flere tænder på en gang naturligvis også ind, hun har ondt og derfor søger hun dig og brystet - det hjælper hende, det er tryg og rart og hun falder videre i søvn.

Det er rigtig godt at du har forsøgt at give hende mad, for det viser jo at hun reelt lyder til at være sulten. Du har naturligvis ret i at hun ikke skal have mad om natten og ikke skal til at opbygge appetit der, så hun begynder at vågne, fordi hun forventer at få mad - men det tyder på at hun skal have lidt mere mad og måske mere mættende mad i løbet af dagen, for at kunne undvære det om natten.

Det er super fint at du nu har indført en godnatgrød, derudover er det vigtigt at du sørger for at hun får en god aftensmad - gerne bestående af det man kalder tryptofanholdige fødevarer. Det er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager. Også proteiner og fibre er vigtige - det er med til at forbedre hendes søvnkvalitet.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør (havregrynsbolle, grahamsbolle eller lignende - fibre er vigtige), med smør og ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg, suppleret med stykker af frikadelle (kød eller fiske), godt kogte pastaskruer, stykker af kylling, kalkun, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, muslinger. Tilbydes også altid grøntsager til frokost, det er stadig bedst med kogte grøntsager men du kan også lave lidt fintrevet gulerodssalat med revet æble, rosiner og ananas.

Eftermiddag 14.30-15: ½ bolle med smør, ost, lidt marmelade som nu, Derudover gerne en flerkornsgrød eller en portion tykmælk, A38 eller ymer med rugbrødsdrys eller mysli, vand af kop.

Sen ...


Annonce

... eftermiddag 17: tilbydes en tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være agurk, tomat, gulerod, ærter, majs, avokado, rød peberfrugt osv. Så hun får lidt 'før aftensmaden' imens maden gøres klar.

Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Masser af variation og smag og det er især vigtigt med kød, fisk, groft brød .. Letmælk af kop.

Godnatgrød, gerne en havregrød eller hvad du nu føler for, noget som mætter godt og stabiliserer humør og bedre søvnkvaliteten :)

Ammes eller tilbydes mælk af kop og puttes til natten kl. 20


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som du kan se så indeholder planen for dagen generelt lidt mere mad og også lidt mere mættende fødevarer - en grovbolle i stedet for knækbrød, mere grønt, kød og fisk som supplement til brøddet osv. :)

Det er fint at du holder amningen på et minimum, naturligvis med den fleksibilitet at hun nogle dage lige nu har brug for brystet, fordi hun har savnet dig ekstra meget - det er en dejlig måde for jer at mødes på. Men på sigt bør amningen ikke trappes op og hun skal stille og roligt lære at undvære.

Hvor hurtigt du vil gå frem kan du kun selv vurdere. Det er super dejligt at gøre det stille og roligt, trappe ned så I begge kan følge med - men nogle gange lykkes det ikke og så er man nødt til at stoppe helt. Din datter forstår jo ikke, hvorfor hun nogle gange får lov om eftermiddagen og ikke om natten og omvendt - hun kender jo ikke klokken ... :) Derfor kan man nogle gange være nødt til at stoppe helt og sige "slut, der er ikke mere" og slå ud med hænderne, præcis, som når bogen slutter og der ikke er mere historie.

Nogle gange er det bedste at lægge sig med hende, give hende masser af fysisk kontakt og lade hende mærke at du stadig er der for hende osv. Andre gange er det får frustrerende for barnet at ligge tæt med mor, dufte mors mælk - når man ikke må få brystet og så kan det være bedre at lade far tage over, fordi han ikke forbindes med amning. Han kan i princippet tilbyde samme nærhed og beroligelse, men kan af gode grunde ikke amme og det kan gøre at barnet acceptere de nye vaner nemmere ...

Jeg håber at mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce