Brev:
Ændring i nattesøvnen
Hej Helen,
De sidste par måneder er gået så fint. Vores datter har lært at kravle, hun kan stå op, gå rundt ved møbler og gåvogn, hun "snakker" en hel del og har fået 6 tænder (de tre sidste i overmunden er kommet indenfor den sidste 1½-2 uger). Hun spiser godt - bortset fra når tænderne i overmunden er på vej ud, men så snart de er ude, spiser hun fint igen. Vi har lige haft sidste besøg af sundhedsplejerskeren og hun vejer nu 8kg og trives godt.
Problemet er nu hendes nattesøvn. Hun har altid været god til at sove både i løbet af dagen og om natten. I flere måneder har hun sovet mindst 10 timer uden at vågne om natten. Fra 8 måneders alderen arbejdede vi også meget på at hun skulle falde i søvn selv i sin egen seng. Vi kunne lægge hende i tremmesengen, give hende hendes elskede bløde tæppe som hun nusser med og så kunne vi gå ud og hun sov af sig selv. Inden hun skal sove, bliver hun ammet og får børstet tænder.
Men de sidste par nætter er det blevet umuligt at få hende til at falde i søvn selv i sin egen tremmeseng. Hun begynder at græde meget ulykkeligt allerede når hun mærker at vi er ved at ligge hende ned - altså når vi stadigvæk holder hende men vender kroppen sådan vandret. Hun er først nu begyndt at sætte sig op i sengen (selv om hun har kunnet sidde selv i 3-4 måneder efterhånden), så nu vender hun sig og sætter hun sig op med det samme og hun bliver meget ulykkelig og græder så vi ikke kan trøste mere.
Derfor har vi været nødt til at tage hende med over i vores seng i håbe om at hun kan falde i søvn dér, men her bliver hun bare lysvågen og sidder op, pludrer, griner, leger ...
... med dynerne, trækker os i håret osv. Vi er nødt til at lægge en hånd over hende så hun ikke kan vende sig og sætte sig op i sengen, og i vores seng bliver hun ikke ked af det. Men der kan stadigvæk gå op til et par timer før hun falder i søvn. Hun ligger bare og laver suttebevægelser på min arm (hun bruger ikke sut), eller ligger bare og "snakker" selv indtil hun bliver træt og falder i søvn. Hun burde være træt da hun gnider sig i øjnene og det er mindst 5-6 timer siden hendes sidste lur, og alligevel kan hun ikke falde i søvn mere.
De sidste to nætter, er der heller ikke gået lang tid før hun vågner igen. Vi lægger hende tilbage i tremmesengen når hun er lige ved at falde i søvn så hun opdager det lige inden hun sover helt. Men hun vågner efter 3-4 timer og græder og så snart hun er i vores seng er hun lysvågen igen og virker ikke til at være sulten. Vi ignorerer hende bare, tænder ikke lys, snakker ikke med hende og nægter at står op kl. 3 da hun skal vide at det er nat - men i nat gik der også 3 timer hvor hun bare lå og var vågen, snakkede og evt. klynkede lidt før hun endelig faldt i søvn igen ved 5 tiden og vågnede igen kl. 8.
Er det bare en fase hun skal igennem? Jeg tænker på at det har noget med hendes motorik at gøre - at hun simpelthen kan sidde op, kravle rundt osv. og det gør hun så bare om natten også. Men hvordan kommer vi videre? Hvordan kan vi lære hende at falde i søvn i egen seng igen og sove hele natten igen? Vi vil helst ikke have det til en vane at hun skal ind til os da vi ikke kan sove med hende i midten.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Med venlig hilsen,
Michelle
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.