Svar: Grød - 6 mdr.
Kære Martine
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter.
Med den alder din datter har nu, vil det være super godt, at variere hendes indtag af mad mere. Hun skal have mad der smager af noget, hun skal have mange forskellige ting, så hendes nysgerrighed pirres og hun skal have mad i hånden, som hun selv kan sidde med og sutte på, opbløde med spyt osv.
Det er som udgangspunkt rigtig godt at starte med skemaden når hun vågner af en lur og så først amme, når hun puttes til næste lur. På den måde får du givet plads til begge ting. Det er også vigtigt at hun bliver fyldt godt op med mad helt fra morgenstunden og ikke kun om aftenen, for at kunne sove om natten og så skal du også regne med, at det at sove igennem betyder at hun kan sove 5-6 timer om natten uden at få mælk - det vil sige fra midnat og til næste morgen tidlig.
Hendes mælkebehov er fortsat stort og det handler både om at hun skal have mælk, men også om at hun skal have væske nok. Væskebehovet dækkes dog også via vand af kop til maden. Det vil være relevant at hun ammes 5-6 gange dagligt med den alder hun har nu, når hun bliver 7 måneder vil det være fint at amme hende 4 gange dagligt.
Det er også meget vigtigt at hun tilbydes små hyppige måltider og at du holder fokus på at lidt er bedre end ingenting. Det er vigtigt at I forsøger at holde en helt fast plan for dagen og således har nogle faste rutiner omkring det at spise.
Maden skal som sagt smage af noget og du må meget gerne tage mere udgangspunkt i familiens egen mad.
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, stimulerer hendes mundmotorik og samtidig lærer det hende at det man putter i munden kan smage af noget og smage forskelligt - så hun på den måde får en nydelse og god oplevelse. Derfor vil det være super at gøre hende opmærksom på spisetid ved at starte med at give hende noget i hånden at sutte på og så følge efter med skemaden.
Kød og fisk skal hun igang med, de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød er vigtigt. Du kan give hende lidt af jeres sovs på ...
... grøntsagsmosen, du kan bruge indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), du kan give hende lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomat krydret med lidt løg, timian og oregano. Det er helt fint, det må hun gerne få nu :)
En plan for dagen lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30-10 som nu
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, starter med at få lidt rugbrødbjælker, agurk eller lignende i hånden og imens laver du mosen klar, Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: Ammes ofte igen, får derudover lidt frugtmos og frisk frugt som hun igen selv sidder med og sutter saften ud af, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappen sen eftermiddag springes ofte over, men det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur hun har taget.
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med lidt brødskorper, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og begynder nu at kunne sove uden mælk indtil næste morgen tidlig, som sagt er det at sove igennem ofte at kunne sove 5-6 timer uden mælk.
Det er helt fint at amme hende kl. 04.30/05 i stedet for kl. 6 - det gør ikke spor. Det giver bedre plads til morgengrøden og sådan trives nogle børn bedst :)
Hun må gerne få 200ml mme om aftenen, hvis hun kan drikke det. Du må forsøge dig frem. Hun skal naturligvis have en mængde som mætter hende og som hjælper hende med at overgive sig til søvnen, men hun skal ikke have så meget at hun får ondt i maven af det ... men mange børn kan sagtens drikke ca 200ml uden problemer :)
Amningerne skal som udgangspunkt ikke erstattes med flaske. Når man skærer ned i amningerne, så er det for at skære ned i mælkebehovet og det skal erstattes med rigtig mad og ikke anden form for mælk :) Når jeg anbefaler 4 amninger i 7 måneders alderen, så er det altså 4 amninger eller 4 flasker - eller 3 amninger og 1 flaske - altså i alt 4 mælkemåltider på et døgn. De fire amninger/flasker vil ofte ligge aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur. Det er altså amningen om formiddagen og eftermiddagen som forsvinder og i stedet gives mellemmåltider i form af lidt frugt.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!