Svar: Nummer 2 og storesøster

---

Kære Camilla

Sikken indsigt du har i dig selv, i din væremåde og I måden du kan påvirke din datter på. Hvor er det dog fantastisk.

Det er nogle rigtig gode overvejelser du har omkring Isabella og det at blive storesøster - og få det hele til at glide bedst muligt. Det er fint at give hende en "storesøster" seng, som symbol på at hun ikke længere er en baby og babysengen kan lillebror få. Det kan være rigtig godt, hvis hendes værelse kan nå at blive indrettet inden lillebror kommer, så der på den måde sker forberedelser for hende, ligesom I også forbereder forskellige ting til ham.

Samtidig vil det at hun får en åben seng naturligvis kunne gøre at hun begynder at gå ind til dig om aftenen i stedet for at kalde på dig igen og igen, men modsat, vil det måske også give hende den tryghed hun søger, fordi hun netop ved at hun kan komme ind til dig, at hun kan komme ud af sin seng, hvis hun har behov og derfor ikke behøver kalde så meget. Samtidig vil du også kunne sætte dig hos hende på sengekanten, lade hende mærke dig rent fysisk, du kan sidde og læse en historie, tale lidt om dagen der er gået, hvad I har lavet af både gode og mindre gode ting, grine af noget sjovt I har oplevet sammen og hun kan på den måde mærke at du lige der er der for hende 100 pct. og hun kan få tømt sit hoved for tankemylder og derefter falde i søvn.

Så en ny seng og et nyt værelse vil være rigtig godt hos jer, og meget gerne så hurtigt som muligt - som du skriver er ingen jo rigtigt herre over, hvornår lillebror kommer :)

Det er helt fint at du indtil da forsøger dig med at gå frem og tilbage, men også svarer tilbage indefra stuen "sove nu, nat-nat skat" så hun forstår at du altså ikke kommer rendende for leg og ballade, men naturligvis er der for hende, når hun har brug for det, men det er sovetid og ikke legetid nu. Det er vigtigt at du sender signaler til hende om dette :)

Renlighed, - ja, det er en god idé at lægge mærke til barnets signaler og gribe chancen, når den er der. Et signal kan være at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer. Et andet signal er at hun begynder at gøre opmærksom på når hun har noget i bleen og fortæller dig at hun gerne vil have en ny ble på. Derefter begynder hun ofte at sige når hun tisser - ligesom du fortæller at hun nu i badet pludselig opdager at kunne tisse - det er rigtig fint, grib dette og fortæl hende at hun skal prøve at tisse på toilettet eller potten næste gang. Tilsidst når hun at sige til lige inden og så er det med at skynde sig på toilettet, "tisser du, godt skat, kom så skynder vi os, løb, løb ..." :)

Der vil naturligvis være dage, hvor det går fint og hvor man har mulighed for at være ekstra opmærksom og så vil der være dage, hvor man ikke når at springe til hver gang og det er okay. Det sker der ikke noget ved, men det kan være fornuftigt at man i den periode, hvor man beslutter sig for at det er nu, så også holder fast i dette og arbejder helhjertet på at det er nu det skal ske. Der er ikke grund til at trække tingene i langdrag, hvis tidspunktet ellers er passende :)

Jeg har ladet mig fortælle at nogle børnehaver stadig kræver at børnene er renlige ... personligt tænker jeg at det nok ikke holder helt i praksis. I hvert fald bliver mange børn først renlige i 3 års alderen og det harmonerer jo ikke med krav om renlighed inden børnehavestart.

Du har naturligvis ret i at børn til en vis grad selv vil vise, når de er parate. Det er i hvert fald vigtigt at lægge mærke til deres signaler og så guide dem i den rigtige retning. Det kan ikke forventes at et barn selv kommer i en alder af 2½-3 år og siger "nu vil jeg tisse på toilettet". Det er naturligvis dejligt, hvis de gør det, men forventes kan det ikke. De skal jo være opmærksomme på at det er ...

---

---

... en mulighed og støttes i at forsøge sig ud i denne nye disciplin :)

Hvordan det passer med ankomsten at lillebror må du se. Nogle børn går tilbage i udvikling, når der kommer en baby i huset og vil under ingen omstændigheder undvære deres ble, andre børn har det fint med at få bleen af og prøve at tisse på toilet eller potte. De føler sig måske store og 'særlige' fordi de bestemt ikke er babyer ... Hvordan Isabella vil reagere, kan kun tiden vise.

Fjern ikke bleen for tidligt, det er svært for hende at fornemme hvor lang tid der går fra fornemmelsen af vandladningstrang til hun rent faktisk skal tisse, så bleen fungerer i starten som en ekstra sikkerhed. Når hun gentagende gange har nået at sige til inden og tisset på toilet eller potte og bleen er tør, så prøver I at tage bleen af.

Netop nu hvor vi går den lyse tid i møde vil det være lettere at træne renlighed, hun vil lettere kunne nå toilettet med det lette sommertøj på og hun vil også kunne løbe lidt rundt i haven i bar numse eller med et par trusser, så hun finder ud af fornemmelse af at tisse og hvornår hun skal sige til.

Omkring det med at lege med andre børn og trække sig - ja her ligner hun måske nok sin mor og den usikkerhed du har i de situationer, kan hun sandsynligvis godt mærke og når du trækker dig, så gør hun det derfor også ... Det er nu ikke noget særlig figundik i at være sammen med andre børn og forældre og jeg er sikker på at du klarer det helt fint. Der er jo rigtig mange måder at gøre ting på og din måde kan være fuldt ud ligeså god som den andres. Så for mig at se, så handler det nok mest om at du skal tro på dine super gode evner som mor og din måde at være omkring din datter på.

---

---

---

Du gør dig rigtig mange gode overvejelser og tackler hende rigtig fint. Det er dig der kender hende bedst og derfor er det også dig der er bedst til at tackle situationer, hvor hun skal anerkendes og samtidig også have sat grænser og lære de regler der er børn og børn imellem.

Hun lærer meget af at se hvordan du gør, så det vil være rigtig godt, hvis du kan tage kontakt til de andre børn og forældre "hej, hvad hedder du?" og kigge på din datter og sige "du hedder Isabella, ikk os?" så hun kan nikke og se hvordan man tager kontakt.

Det er vigtigt at du guider hende. Du skal ikke sige "prøv at se den anden pige, hvor hun ..." eller "du kan da også prøve at ...", det er vigtigt at du tager hende i hånden og viser hende, hvordan hun kan være med i en leg "hej, må vi være med til at bygge med klodser" eller hvad det nu kan være. Sæt dig ned sammen med hende og børnene, tal lidt med de andre børn som du plejer at tale til Isabella og skab en god stemning ved at smalltalke lidt :)

Hvis Isabella tager noget fra et andet barn, så afvent se hvad der sker - måske klarer de det selv, måske er der brug for din hjælp. Hvis det andet barn bliver ked af det, så må du naturligt forklare Isabella at hun skal give det tilbage igen, hvis det andet barn ser spørgende ud, så kan du sige "Isabella kigger lige på bilen, så får du den igen" og lære dem lidt om at man godt kan dele og låne af hinanden og få tilbage.

Hvis et andet barn tager noget fra Isabella, så må du igen vurdere, hvordan hun reagerer. Bliver hun ked af det, så må du trøste hende og f.eks. sige "drengen låner den lige, så får du den igen" og så gå ud fra at den pågældende drengs forældre hjælper ham på samme måde med at aflevere igen. Det kan også være at du kan aflede hende og finde noget andet hun kan lege med i stedet for og så sige "se her, skal vi ikke lege med dukken i stedet, så hjælper jeg dig med at give den tøj på" eller lignende, så det pludselig bliver interessant.

Håber du kan bruge lidt af dette, og så tro på at du sagtens kan finde ud af det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---