Svar: Flere opvågninger om natten
Kære Pernille
Der er ingen tvivl om at din dreng er meget søgende mod brystet og nyder amningen - det lyder faktisk som om at han helst bare ville ammes, hvis han ellers kunne få lov til det ...
Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer. Ofte vil det være en god idé at trappe ned stille og roligt, så amningen udfases mere og mere og noget andet sættes i stedet. Det kan også være godt i forhold til at du ikke skal få problemer med brystbetændelse eller lignende, fordi du danner mælk, som ikke bliver tømt ud .. Men nogle gange kan man være nødt til at stoppe mere eller mindre fra den ene dag til den anden, fordi amningen simpelthen kommer til at påvirke søvnen for meget - som du skriver, så er der jo ikke samme uro, hvis far tager over, det er især når mor er i nærheden at han hiver i blusen og vil have mælk ...
Du skal naturligvis overveje om han kan have ondt i sine ører? Har han været forkølet, hostet eller andet så synes jeg måske du skulle overveje at få en ørelæge til at tjekke ham. Hvis han har ondt i ørerne, så er det naturligt at han søger brystet fordi det at sutte letter trykket og derefter kan han så sove igen ... Selvom han sover første del af natten godt, så kan der faktisk godt være øreproblemer ... :)
Derudover tænker jeg at du er nødt til at se på hans indtag af mad og mælk i løbet af dagen. Det er en ond cirkel at begynde at amme mere og mere, for det fjerner appetitten og nedsætter indtaget af rigtig mad og jo mindre rigtig mad han spiser, jo mere vil han naturligt søge brystet ...
En plan for dagen ser således ud:
Morgen: ...
... Havregrød, letmælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, der serveres fisk næsten hver dag til frokost og også kød, der serveres forskellige grøntsager - kogte ærter, majs, gulerod, kartoffel og også rå grøntsager som peberfrugt, agurk og tomat. Vand af kop.
Sover middagslur
Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli eller andet, ½ bolle med smør og ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der gives mad i stykker og også stadig lidt moset mad - letmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød så I er sikre på at han ikke er sulten, når han går i seng.
Ammes og puttes til natten
Som du kan se bør han faktisk få rigtig mange måltider hele dagen igennem og bør nu kun ammes en gang dagligt. Mit umiddelbare råd til dig er derfor at du i første omgang netop derfor forsøger at få skruet amningerne betydeligt ned og få givet mere rigtig mad i stedet. Jo mindre afhængig han er af brystet, jo mere rigtig mad han har fået, jo mere må vi gå ud fra at han sover igennem om natten :)
Derudover tænker jeg at aktivitetsniveauet om dagen også spiller ind. Du fortæller jo at han på jeres ferie sov super godt og jeg tænker at der netop fordi I har været ude at rejse, er sket en masse nyt, han har brugt sig selv meget mere motorisk og mentalt end I plejer og har derfor været 'kørt mere træt' om aftenen. Prøv derfor om I kan aktivere ham mere derhjemme, når I er hjemme sammen :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







