Brev:
Morglad, bider, sprog, aftenputning og natteskræk
Hej Helen.
Så har vi brug for din hjælp igen og jeg undskylder på forhånd over det lange brev...
Vi har brug for dit input omkring hvordan vi håndterer følgende udfordringer bedst muligt: 1. C er udpræget morglad/syg, 2. Han bider i frustration, 3. Sprog/stammen, 4. Aftenputning samt 5. Natteskræk.
1.
Han er tilbøjelig til at være meget mor-syg. Han kan for eksempel bede om et glas mælk, men det skal være mor, der giver ham det. Hvis far hælder op, vil C ikke have det. Han afviser det, og siger/råber nej-nej-nej, og hælder det måske ud på gulvet. Han vil ikke trøstes, eller krammes af, lege med eller have noget med far at gøre overhovedet, så længe mor er der. Hvis far er alene med C, er der ingen problemer. Far og søn hygger, griner, leger, spiser og pjatter uden problemer. Når mor træder ind af døren, bliver far afvist igen.
I det hele taget er C meget temperamentsfuld. I den seneste tid er han gået hårdt ind i det, man i gamle dage kaldte trods-alderen... Han er stædig og hidsig og nogle gange voldsom. Tingene skal foregå på helt bestemte måder, og gør de ikke det, bryder han helt sammen.
Han er også begyndt at drille. Sådan forstået, at han for eksempel hælder sit vand eller havregryn ud på bordet, og griner højt når vi siger fra. Eller kaster mad eller ting på gulvet, og gør det igen når vi siger fra.
Når vi siger fra overfor ham bliver han først meget arrig. Han stamper i gulvet, råber højt og skriger. Det går over i frustration og gråd, hvor han kaster sig på gulvet og skriger. Nogle gange banker han hovedet i gulvet, hvilket selvfølgelig gør ham endnu mere ked af det.
Når vi siger fra, siger vi først i normalt tonefald, "Stop, skat! Far og mor vil ikke have at du kaster med maden!" Anden gang siger vi det mere bestemt, herefter standser vi ham. Altså tager tallerkenen, bestikket eller koppen fra ham.
Der er ingen tvivl om, at han søger grænser, og vi forsøger at vise dem, uden at blive for strenge eller sorte-skole-agtige. Vi er ret opmærksomme på, om hans krav er rimelige og relevante.
Især om eftermiddagen hidser han sig voldsomt op, men i alle retninger på een gang. Det er som om, at han er fuld af følelser og stærk vilje, men uden mål og mening.
2:
I dit sidste svar skrev du, at børn kan bide mens man hygger, men det her handler om, at når C bliver irettesat eller får et nej, ...
... bliver han dybt frustreret og bider ud efter os/mest mor. Vi forsøger naturligvis at tale fornuft til ham, inden han når så vidt som til at bide, men nogen gange får han bare fat og bider til indtil vi højt siger fra. Nogen gange når hans tænder at lave hudafskrabninger, andre gange trækker det "kun" blod frem i huden.
3:
C har et meget veludviklet sprog og han kan allerede føre flere sætninger, de fleste farver/frugter, genfortælle oplevelser etc. Men inden for den sidste uges tid er han begyndt at inddrage ordet øhhhh i starten af sætninger, når han vil fortæller os noget og han har svært ved at komme videre med de ord han vil sige. Er det bare fordi han bliver så ivrig efter at fortælle os noget, eller bør vi være opmærksomme på om det udvikler sig?
4:
Jeg har før skrevet om vores laaaange putteseancer. Det har indtil videre ikke ændret sig. Vi bruger stadig ofte over 1 time på putningen, hvor det foregår på nøjagtig samme måde hver aften. Det eneste der ændrer sig er, at min mand og jeg skiftes til at putte. Vi sidder i lænestolen, synger måske en lille sang og lytter til afslappende musik. Hvis vi forsøger at lægge ham over i hans seng inden han sover, bliver han dybt ulykkelig. Dette stopper ikke før vi tager ham op igen og går tilbage til stolen. Vi forsøger med at tale blidt til ham, nusse ham etc. mens han ligger i sengen, men intet andet end at tage ham op, hjælper.
Han står typisk op kl. 545 (HVIS han har sovet igennem - hvilket bestemt er langt fra hver uge vi oplever det), middagslur fra 12-14, puttes til natten kl. 1930, men hvor vi sidder med ham til tæt på kl 21 de fleste aftener, før han falder i søvn. Men får han nok søvn ved at sove så sent? Bør vi være mere bestemte i vores putning? Vi har virkelig brug for din hjælp her.
5:
C har ofte nogle heftige natteskræk-anfald, hvor han skriger helt vildt og slet ikke er til at komme i kontakt med. Han vil ikke røres, tages op eller lades være alene. Når/hvis vi tager ham ind i vores seng forsøger vi at berolige ham, men han vrister sig løs, kravler op i hovedenden, hvorefter han banker hovedet ind i væggen. Det er meget voldsomt at se på og vi forsøger selvfølgelig at trøste, gå lidt rundt med ham, tænde lys etc. etc. Kan vi håndtere det anderledes? Går det over af sig selv, eller kan der gøres noget?
Hjæææælp :o)
Venlig hilsen
Marianne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.
Putte senere eller vække fra lur
Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S