Svar: Dagssøvnen kortere nu end før
Kære Stine
Det er fuldstændig normalt det du oplever. Netop i 3-4 måneders alderen begynder børn at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, de powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med.
Det betyder at de fleste børn i denne alder ofte sover mange små lure i løbet af dagen og det kan være en god idé at arbejde lidt struktureret på en rytme, hvor barnet får 3 lure dagligt. Det er en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen.
Soverutinerne ændrer sig stille og roligt i takt med at din datter bliver ældre. Når hun begynder at få skemad, så vil det være hensigtsmæssigt at dette indtages på nogenlunde faste tidspunkter i løbet af dagen og det vil påvirke rytmen på sigt. På den måde vil hun med tiden lære at spise morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde vil hendes tidspunkter for lure også stille og roligt komme mere i system, du vil få mere overblik over dagen osv. I takt med at hun bliver ældre, så sover hun også anderledes om dagen, hun bruger sig selv mere fysisk osv. Tingene ændrer sig således hele tiden.
Du skal være opmærksom på ikke at putte hende for tidligt. Hun har som sagt en alder nu, hvor hun er meget opmærksom på verden og hun må gerne være vågen og aktiv imellem sine lure. Det er vigtigt at ...
... hun bliver stimuleret både fysisk og mentalt og derfor skal du tumle med hende, hjælpe hende med at bruge sig selv, hun skal behandles som den lille baby hun er nu og ikke længere som et spædbarn.
Pas derfor på ikke at fokusere for meget på ro og hjælp til at sove, men prøv at fokusere på aktivitet og vågenperiode ... Og når hun så er træt og du er sikker på at det er sengetid, så er det naturligvis vigtigt at du skærmer hende og hjælper hende til både fysisk og mental ro, hjælper hende med at lukke verden ude og overgive sig til søvnen. Og her er det fint, at du nogle gange står på spring for at lulle hende videre i søvnen, så hun får den søvn hun har behov for.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ud over at hun skal stimuleres og aktiveres i sine vågne perioder, så skal du også sikre dig at hun får mælk nok. Mange børn vil i denne alder, let lade sig forstyrre under amning, hun dier lidt, slipper, smiler til dig, tager fat igen, slipper, drejer hovedet for at se hvem der kommer ind i stuen, tager fat og spiser lidt, slipper igen. Hun kommer derfor let ind i en rutine med at slatspise og slatsove lidt og det kan være en god idé at arbejde lidt på at holde hende igang ved brystet.
Nogle gange kan man med fordel amme to gange mellem hver lur, så hun får bryst når hun vågner og tilbydes modsatte bryst inden hun skal sove igen. På den måde stimuleres til mere mælk og samtidig øges mælkemængden lidt. Godt fyldt op med mælk og med lidt længere vågne perioder og masser af aktiv vågentid, vil hun ofte begynde at kunne sove lidt længere lure igen, så hun kommer ind i den omtalte 3-lure-om-dagen rytme.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.