Svar: Svært ved at sove om dagen, men ikke om natten
Kære Lotte
Det er rigtig dejligt at høre, at I har fået jeres dreng lært at falde i søvn uden bryst om dagen. Det er super flot, det er jo lige præcis sådan det skal være med den alder han har. Det er en god idé netop at starte med at lære det om dagen og så få overført de nye rutiner til om natten. Super godt, så er I så langt, stort skulderklap for det!
Jeg vil fortælle dig lidt om søvnassociationer, fordi jeg mener det er et søvnassociationsproblem din dreng har. Man kan have mange forskellige slags søvnproblemer, et af dem er altså søvnassociationsproblemer :)
Det er sådan at vi alle sammen har brug for det der hedder søvnassociationer. Det vil sige helt bestemte ting, som vi forbinder med at skulle overgive os til søvnen. Det er de faste rutiner vi alle har i hverdagen inden vi går i seng. For små børn er en søvnassociation ofte at få bryst eller blive vugget i favn og det er rigtig fint - men søvnassociationen skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre og med den alder jeres dreng har nu, så er det en uhensigtsmæssigt søvnassociation kun at kunne sove med mors bryst i munden:)
Det er uhensigtsmæssigt, fordi han lige nu er afhængig af bryst og dermed af dig og din tætte favn, for at kunne sove. Han skal nu lære at kunne komme videre i søvnen uden at behøve din hjælp.
Det er naturligvis fortsat vigtigt at du ammer og giver ham din mælk, men det kunne måske være en idé at du ammede ham i stuen og først derefter gik på værelset for at putte. Det kunne betyde at han så var mere vågen og registrerede, at han blev lagt i sin seng og så er det i sengen, at I skal lulle ham til ro.
Det kan også være at det vil virke bedre at du sætter dig og ammer ham på værelset, hvor han skal sove og så først flytter ham fra din favn og ned i sengen på det tidspunkt, hvor han er træt nok til at falde i søvn, men stadig lige når at registrere at du lægger ham i sengen. Det er altså vigtigt at han lige der, hvor han skal overgive sig til søvnen ikke har dit bryst i munden og ikke ligger i din favn.
Så længe han forbinder det at falde i søvn med brystet eller med at være i din favn, så vil han søge bryst/favnen igen og igen i løbet af natten og først når du tager ham op, lægger dig med ham, tilbyder ham brystet som du plejer og giver ham det han søger, - ja så falder han til ro, sover videre indtil han så vågner op og har behov for det igen.
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres dreng vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er helt normalt at disse opvågninger ligger med 1 times interval - det der er vigtigt, er at han er i stand til at komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget og uden at få bryst. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra jer og det er det I skal lære ham nu.
Det betyder at han for det første skal sove i sin egen seng og ikke længere ligge mellem jer. Det er smadder synd for ham, hvis han ligger foran mælkebaren og nægtes brystet. Han har med den alder han har, brug for 3 amninger i døgnet og de kan meget fint ligge ...
... kl. aften ca. 19.30, sen aften 23.30 og næste morgen tidlig kl. 05, hvor han så kan sove sammen med dig. Men i tidsrummet 23.30-05 skal han ikke længere ammes.
Det kan her være en god idé at far tager over, fordi han ikke forbindes med brystet, men kan give masser af nærhed og kærtegn. Som du skriver har far nogle gange bedre held til at få ham til at falde til ro end du har. I må vurdere om han har et reelt behov for amning allerede kl. 22.30, hvor han ofte vågner nu - hvis han ammes rigtig godt der, så er det helt fint og så kan far så tage over, når og hvis han vågner senere om aftenen eller først på natten.
I kan overveje om I vil prøve at praktisere at sove i hvert sit værelse. Der er forskellig måde at gøre dette på. Han kan blive puttet i børneværelset så han lærer at sove der med det samme og far kan f.eks. være hos ham eller gå ind til ham efter behov. I nogle familier vælger man at tage det i lidt større etaper, så du f.eks. flyttede ud af soveværelset og lod far og sønnike sove sammen. På den måde kunne jeres dreng får nærheden osv. som han plejer, putte tæt med far, men lære at sove uden at få mælk. Derefter kunne man så flytte ham til egen seng og eget værelse lære ham at sove der.
I må prøve at vurdere, hvad metode er mon passer bedst til jer. Hos jer handler det meget om at få sat et nyt søvnritual ind og få skabt en ny søvnassociation for ham, som gør ham uafhængig af jeres hjælp om natten :) Det kan være nødvendigt at gøre det lidt i etaper. Først lære ham at sove uden bryst, derefter lære ham at sove uden at ligge i jeres seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det behøver altså ikke handle om at give ham en kold tyrker hvor han pludselig skal undvære både bryst og nærhed på en gang. Nej, det handler om at sætte noget andet i stedet, som vil fungerer som et godt ritual fremover. Så når far i en periode er den der putter og giver nærhed om natten så skal far altså indføre en ny måde at få jeres dreng til ro på og her kommer så også de ritualer, putteklud, beroligende hænder, faste små beroligende ord eller lignende, som I også bruger om dagen. På sigt skal han kunne nøjes med disse ting og stille og roligt vil I så naturligt også på afstand kunne nøjes med at sige "ssshhh-ssshhh", så han hører at I er der og vil derefter kunne sove videre.
Også alder og udvikling spiller naturligvis ind og han er jo i separationsfasen, som du også selv er inde på. Det er helt naturligt at børn i den alder, hvor de ofte begynder at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, også sover meget mere uroligt. Det handler både om at han skal finde ud af at separerer sig fra jer og dermed har lidt ekstra behov for tryghed og nærhed, men det handler også om at han oplever ekstra meget og alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme. Så en stor del af en uro i oplever om natten kan og vil altså ofte skyldes drømme og de er der jo også selvom han ligger mellem jer :)
Så I skal naturligvis finde en balance imellem at give ham den ekstra nærhed og tryghed som han lige nu viser behov for og også lade ham forsøge at finde roen selv og lære ham at sove uden at være afhængig af jer ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder