Svar: Storebror - 3 år, 7 mdr.

---

Hej med jer

Tillykke med lillebror :)

Der er ingen tvivl om at Elias har det svært med pludselig at være storebror og finde sin rolle i dette. Og jeg synes det lyder som om at I møder ham på en rigtig god måde. Det er meget fint at I lige nu ikke stiller for mange krav, men i stedet hjælper ham lidt ekstra. Det er meget fint at I forsøger at aflede, så visse konflikter undgås. Det er meget fint at du prøver at sætte ord på de følelser han har, lytter til ham og også forklarer hvad det han siger, gør ved dig. Det virker jo også - han lytter og føler sig forstået og I bliver gode venner, giver kram osv. ... indtil det så naturligt er galt igen et par timer, ikke fordi han bevidst gør det modsatte af, hvad I gerne vil - men fordi det er rigtig svært at være Elias lige nu.

Det er dejligt at I er hjemme sammen her i påsken og har udnyttet muligheden for at lave noget med Elias, så han har følt sig ekstra set og hørt af begge sine forældre. Men jeg tænker også at det vil være rigtig godt at sende ham i børnehave igen på tirsdag så han kommer væk hjemmefra. Simpelthen fordi han der har den rolle han plejer at have, hvor han hjemme bruger enorme mængder energi på at finde ud af at være 'den store Elias', være i en familie på fire, hvor man skal dele lillebror med mor og far.

Prøv at tale lidt med ham om følelser. Om at man kan føle sig ked af det indeni, selvom man udenpå ser glad ud. Prøv at vise ham billeder af forskellige ansigter, som udtrykker forskellige følelser for at billedliggøre, hvordan man kan udtrykke glæde, vrede, gråd, angst, sjov, overrasket osv. Det kan være en god måde at tale lidt om følelser på og på den måde måske få åbnet lidt op for, hvad han går og tænker eller er bange for - f.eks. usikker på om I mon stadig elsker ham ligeså højt som før ...

Jeg har en kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Jeg tror måske du kan bruge dette og at det kan hjælpe både dig og din dreng ... det er i hvert fald et forsøg værd.

Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når din dreng bliver vred, ked af det, føler at han har brug for at få mors opmærksomhed, når lillebror fylder for meget og han føler sig generet af ham, så skal han komme og lægge stenen i din lomme. Han behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når han gør det, så ved du at han har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give ham masser af ...

---

---

... fysisk kontakt og nærhed som får ham til at slappe af og giver lidt ro. I skal så naturligvis huske at give ham stenen i hans egen lomme hver dag, så han altid har den hos sig og derved lettere husker at bruge den ...

Et simpelt redskab, som måske vil virke fordi det ikke kræver ord, men bare et meget konkret signal om at lige nu skal du se mig :o)

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at Elias får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Samtidig skal han jo så også have sat lidt grænser, for han har jo også en grænsesøgende alder og I må derfor godt sige f.eks. "Jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende, men jeg vil ikke have du slår!" eller hvad det nu er. Så I forsøger at finde en balance imellem at lytte og anerkende de følelser han har, men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire.

---

---

---

Jeg synes også I skal prøve at tale lidt med ham om de lidt større ting i livet. Tag en snak med ham om f.eks. døden. Lån bøger på biblioteket, der handler om døden, hvad der sker når man dør. Faktisk er det meget naturligt at han interesserer sig for dette, med den alder han har - han har lige fået en lillebror så tanker som "hvor kommer vi fra?" og "hvad sker der når vi dør?" er helt normale. Han vil måske også kunne spørge "mor hvad ville du gøre, hvis jeg døde?" - at han lige nu reagerer med 'at ville gøre nogen ondt' eller 'ønske nogen død' er som du skriver ikke ment så direkte som det er sagt. Det er naturligvis udtryk for den afmagtsfølelse han har, men det kan også være udtryk for at han lige nu rent faktisk tænker over disse ting og bare ikke kan finde ud af, hvordan I skal få talt om det.

Hvis I har talt om, hvad der sker når man dør - måske med udgangspunkt i hvad han tror der sker, så vil I også bedre kunne reagere, når han siger at han ønsker I døde eller kom til skade.

At Elias nævner gråden som det værste ved at blive storebror er meget sigende. Børn er naturligt følsomme overfor andre børn der græder og er kede af det - han ved jo fra sig selv, hvor trist det er, hvis man ikke bliver trøstet. For ham er det forfærdeligt når lillebror græder og I ikke kan trøste ham. Han kan slet ikke forholde sig til dette, fordi han føler smerten inde i sig selv - det er faktisk en meget fin evne at have i en alder af kun 4 år :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---