Svar: Spisning og tager ikke flasken
Kære Mor S
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan godt høre at du er bekymret for at give din dreng mad med mere bid i - og det er et problem. For han har brug for mad der skal tygges og han har brug for at få mad som han selv kan sidde med. Hans mad er som du skriver lige nu for kedelig, han får alt for meget babymad og skal have meget mere familiemad og da han bliver ammet rigtig meget, vil hans kæbemuskulatur være rigtig god - han kan godt tygge :)
Det er vigtigt at du skærer amningerne ned for at give plads til mere rigtig mad og faktisk vil 3 amninger dagligt, være passende til at dække din drengs behov for mælk. De 3 amninger kan meget fint ligge tidlig morgen, aften og sen aften og amningerne om dagen fjernes således helt - og det er jo netop super, i forhold til at du også skal begynde at arbejde og far skal kunne passe :)
En alderssvarende dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. 10 uden amning
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrelguf, rognguf, sildepostej eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Puttes til middagslur - i starten kan du bibeholde amning her, men stille og roligt udgår denne og far putter uden at give mælk.
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Aften 18.30: Familiemad, spiser det I andre får, almindelige børnevenlige retter som lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, laks fra ovnen osv. Der skal være grøntsagsmos, det kan være kartofler moset med sovs og stykker ...
... af mad - det kan være små stykker frikadelle. Maden skal smage af noget, den må gerne være krydret som jeres mad - salter I meget kan I bruge bordsalt. Tilbydes brødskorper og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20 som nu
Sen aften 24: Ammes
Det er uhyre vigtigt at du nu tilbyder din dreng rigtig mad, mad som smager af noget, mad som skal tygges og også mad han selv kan have i hånden. Han har en alder nu, hvor han naturligt gerne vil smage, tygge og undersøge med munden og dette må du ikke passere - samtidig er det vigtigt at han får så mange smagspræferencer som muligt, jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det. Det forebygger alt sammen kræsenhed fremover. Så jo mere rigtig mad du kan give ham nu og introducere i denne alder, jo mere forebygger du altså kræsenhed, når han bliver ældre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Rugbrødshapserne skal være af fiberholdigt blødt rugbrød uden hele kerner. De skal være ganske små og med smørbart pålæg, så han kan sutte og gumle på dem. Forsøg at lægge dem ind i siden af munden, så han med det samme tygger sammen på dem.
Gør sådan at han får mad som skal tygges med fingrene eller med en gaffel og mad som han skal synke kommer med en ske - på den måde vil du også hjælpe ham til at finde ud af, hvad han skal.
Din dreng skal ikke have flaske! Han skal have vand af kop og så dækkes hans behov for mælk af den mælk du bruger i maden, giver ham via ost, sovs osv. og så via de 3 amninger dagligt. Det er altså vigtigt ikke at erstatte amningerne med flaske, men i stedet skrue mælkeindtaget betydeligt ned.
Så om dagen skal I altså give ham rigtig mad, jvf. planen og ikke længere bryst eller flaske - det sikrer jeres drengs behov og så kan far naturligt også passe :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.