Svar: Ændret søvnmønster - hvorfor?
Kære Maibrit
Tak for dit brev, velkommen til og tusind tak for dine pæne ord til mig :)
Det lyder simpelthen så fint det du fortæller og det er en meget fin beskrivelse af søvnmønsteret hos en 4 måneders baby du beskriver. I min nye bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som udkommer den 15. april, kan man netop læse om det ændrede søvnmønster hos børn i din datters alder :)
Hos os voksne består søvnen af forskellige faser, der er perioder, hvor vi sover let, perioder med dyb søvn og også perioder, hvor vi drømmer. Små børn har ikke samme inddeling af deres søvn som vi har, det ændrer sig stille og roligt og første gang i 3-4 måneders alderen. Her begynder deres søvn altså i sammensætning at minde lidt mere om vores søvn og det kan gøre at nætterne bliver lidt mere urolige.
Det er også sådan at børn i denne alder er meget optaget af verden og af hvad der sker omkring dem. Når din datter spiser hos dig om dagen, så lader hun sig lettere forstyrre. Hvis nogen kommer ind i rummet, så slipper hun brystet og kigger efter dem, hun er også meget bevidst om at du og brystet er forbundet og hun slipper brystet, kigger på dig, smiler, tager fat igen, slipper, kigger osv. Så selvom hun er god til at spise ved brystet og du oplever at have masser af mælk, så vil børn i denne alder ofte ikke fylde sig helt op på samme måde som tidligere og vil derfor naturligt søge brystet lidt ekstra om natten.
Det kan også gøre at barnet i denne alder begynder at sove kortere lure om dagen og således virker til at powernappe på tidspunkter, hvor man tidligere var vant til at barnet godt kunne sove et par timer.
Det er i denne alder en rigtig god idé at arbejde lidt på en fast rytme med 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og ...
... en lur sidst på dagen og faktisk vil den sidste lur ofte ligge som en tidlig aftenlur. Det betyder at børn i denne alder ofte går sent i seng - det er altså mere reglen end undtagelsen at barnet først sover kl. 22 eller måske senere og ikke går i seng kl. 20, som de fleste forældre forventer.
Faktisk bliver mange forældre frustrerede, når de oplever at deres barn pludselig er vågen om aftenen, det er jo det tidspunkt, hvor man som forældre føler man skal være sammen som par, netop har tid til at sidde og se hinanden lidt i øjnene og få talt lidt om hverdagen - men det er vigtigt at indstille sig på at I denne alder er det helt normalt og godt at prioritere familietid i stedet for partid. Og derfor er det så super fint det du fortæller og rigtig dejligt at høre, at I helt naturligt bare lader jeres datter være i stuen og at I hygger jer alle tre :) Det er lige sådan det skal være!
Så for at komme til dine spørgsmål, så er det helt normalt at din datter vågner og søger brystet lidt ekstra om natten med den alder hun har. Du kan godt forsøge at holde hende lidt ekstra til brystet i løbet af dagen, så hun ikke behøver søge mælken om natten og man kan også overveje om en start af skemad er nødvendigt, hvis en øgning af mælkemængden om dagen ikke er tilstrækkeligt. Men lige nu er det fint, bare at amme løs :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og du er bestemt ikke en dårlig mor - du er en super god mod, som lyder til at være rigtig god til at læse din datters signaler og reagere hensigtsmæssigt på hendes behov. Og hvor er det dog dejligt at høre, at I tager det så stille og roligt og så naturligt, som det trods alt er :)
Rigtig meget held og lykke med jeres lille pige, som måske er et mirakel, men som bestemt også har nogle gode forældre!
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer