Svar: Sove og ikke spise om natten
Kære Camilla
Lad mig lige slå fast at din datter stadig har brug for at få en flaske om natten med den alder hun har - at få en flaske kl. 20, kl. 01 og kl. 05 lyder fuldstændig relevant for hendes alder!
Det har naturligvis noget at sige, hvor meget mad hun indtager i løbet af en dag og det lyder hos jer som om at hun om dagen får tilbudt for lidt mad og for meget mælk. Det er vigtigt at hendes tilbud om flasker ligger fordelt over hele døgnet og at skemaden tilbydes flere gange hele dagen og aftenen igennem.
En plan til et barn på 7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt at sutte på, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, får f.eks. lidt ris, en kartoffelbåd at sutte på, lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsager, lidt laks osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er relevant med 4 flasker dagligt og de ligger fordelt så der er flaske tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Derudover tilbydes hun skemad 3 gange dagligt + 2 mellemmåltider. Det er her fint at give hende en lille dl grød eller mos 3 gange dagligt, det er bedre at hun spiser lidt og tit end få og store portioner. Det er altså bedre at hun spiser ½ til 3/4 dl. 3 gange dagligt end at hun spiser 1½ ...
... dl. en gang dagligt.
Jeg kan godt forstå at du er træt af at blive vækket kl. 01 for at give flaske der og du kan derfor godt forsøge at tilbyde hende flasken sen aften kl. 23-24 og lade hende spise den mere eller mindre i søvne. Det kan gøre at hun i stedet for at tage sit lange søvnstræk fra 20 til 01 i stedet sover fra 24 til 05 og det kunne være rigtig dejligt for jer begge to :)
Der skal fortsat gå tid mellem skemad og mælk for at der er plads til begge dele. Derfor er det en rigtig god idé, at du tilbyder skemad, når hun vågner af en lur og mælken inden hun skal sove igen. På den måde får hun begge dele hele dagen igennem og kan derefter forventes at sove uden mælk midt nat - men stadig altså 5-6 timer sammenhængende er rigtig fint.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så i min verden, så sover din datter faktisk igennem som det er nu, hvor hun får flaske kl. 20, 01 og 05. Det kan godt være at du kan ændre på tiderne og derved få lidt mere sammenhængende nattesøvn til dig selv, men jeg er ikke enig med de personer omkring dig, som siger at hun kan undvære mælken fuldstændig. Først når børn i 10 måneders alderen begynder at kunne nøjes med 2 flasker dagligt, vil barnet kunne sove et længere stræk uden at få mælk. De to flasker vil i 10 måneders alderen ofte ligge aften (20) og sen aften (23.30) hvor efter barnet sover til næste morgen og starter dagen med grød. Eller de to flasker kan ligge aften (20) og meget tidlig morgen (04), hvorefter barnet så sover videre.
Det er altså vigtigt at have realistiske forventninger til hvad det vil sige at sove igennem :)
Min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" udkommer den 15. april. I den kan du og andre blandt andet læse om, hvad man kan forvente af børns søvn - med realistiske forventninger når man længst :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.