Svar: Ammestop ja tak!
Kære Mia
Tak for dit brev :) Jeg kan godt høre at du er meget frustreret og ønsker at stoppe amning, gerne fra den ene dag til den anden ...
Jeg ved ikke, hvor meget du ved om amning, hvordan det fungerer og hvad du egentlig havde af forventninger til at begynde at amme. Jeg vil derfor gerne starte med at give dig lidt betragtninger i den forbindelse :)
Det er sådan at børn har brug for modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år. Det er også sådan, at barnet naturligt ofte vil foretrække det, som barnet er blevet præsenteret for i starten. Det vil sige at hvis du ammer din dreng naturligt og hyppigt efter hans behov, så vil han naturligt foretrække amning og det vil normalt betyde at du så indstiller dig på at amme ham til han er 1 år.
Modsat, hvis du starter med at give ham flaske, så vil han naturligt foretrække dette og det vil virke mærkeligt for ham, hvis du pludselig når han var 5 måneder gammel lagde ham til brystet. Det ville han ikke kunne finde ud af og ville blive ked af det, frustreret og ulykkelig, når du nægtede ham flasken.
Hvis man fra starten ved, at man ikke vil amme til barnet er et år, hvis man f.eks. ved at far skal overtage barselsorloven og man er nødt til at være adskilt fra barnet om dagen osv. hvor barnet normalt ville skulle ammes - så skal man virkelig overveje meget grundigt, hvordan man forholder sig til amning. For man kan være nødt til i en sådan situation at tilbyde barnet flaske meget tidligt, simpelthen for at sikre sig at barnet vil acceptere en flaske senere hen.
Hvis man vælger at amme sit barn, så vil der naturligt være en risiko for at barnet vælger den ægte vare og det kan man ikke fortænke barnet i. Jeg kan godt forstå du er frustreret, du synes amningen fylder for meget og du er træt af at du ikke kan putte jeres ældste dreng, fordi du må sidde og amme om aftenen. MEN, det er altså vigtigt at sige at det ikke er lillebrors skyld at I er havnet i denne situation.
Du har givet ham brystet og han er blevet glad for det og jeg synes faktisk det er super synd for ham, at du fra den ene dag til den anden pludselig har fået nok af det og ønsker at stoppe.
Og ja, det er rigtigt, at hvis du blev indlagt eller skulle have noget medicin, der ikke kunne fungere med amning, så blev man nødt til at give ham flaske og så blive ved indtil han tog den - men det er jo ikke optimalt og det er bestemt ikke omsorgsfuldt. Det er en situation, som man er tvunget til, fordi der ikke er andre muligheder - men det er der jo hos jer, for du kan jo godt amme og det kan altså godt lade sig gøre at kombinere amning, putning af den ældste og sammenhængende nattesøvn :)
Jeg kan naturligvis ikke sige at du skal amme, men hvis ikke du vil amme, så er det nødvendigt at din dreng lærer at tage en flaske i stedet.
Det lyder ikke som om at det er sutteteknikken han har svært ved, derfor handler det sandsynligvis om smagen og mme smager ikke ret godt i forhold til hvordan modermælk smager. En løsning kunne derfor være at malke noget af din mælk ud og give ham det på flaske (det kunne gøre at far kunne tage over).
En anden løsning er at du forsøger med forskellige typer af mme og evt. forsøger med vælling, som han jo faktisk har accepteret smagen af. Alle produkter smager forskelligt og måske er der nogen i mødregruppen, som du kan få lidt mme af, så du kan prøve dig frem. Du kan også starte med at købe mme på brik, for at se om han kan lide noget af dette, det gør at du ikke brænder inden med en stor karton. Ellers kan og bør mme jo også bruges i skemaden, så det skal nok blive brugt, på den ene eller den anden måde :)
En tredie løsning er at du kommer sukker i modermælkserstatningen, for at gør smagen mere sød. Du kan komme 1 tsk. sukker i 100ml mælk og dette skal naturligvis trappes ud stille og roligt i takt med at han begynder at acceptere smagen.
En fjerde mulighed er at udnytte tidspunkterne hvor han sover, f.eks. sen aften eller tidlig morgen, fordi ...
... han mere eller mindre i søvne, måske vil acceptere flasken. Prøv derfor at putte den i munden på ham og se om han ikke i søvne pludselig tager den til sig - en flaske sen aften, spist i søvne kan gøre at I alle får en mere sammenhængende nattesøvn og det kan være guld værd at udnytte dette. Når han er vågen vil han være mere bevidst og vil derfor også naturligt protestere mere :)
Når du giver ham skemad og bryst/flaske, så er det vigtigt at du starter med skemaden når han vågner af en lur og så giver mælken inden han skal sove igen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover videre, vågner evt. med en lille tår mælk igen og dagen starter
Morgen 8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød (anden type end om morgenen), eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske, tilbydes evt. også lidt frugtmos, vand af kop.
Powernapper 20-30 minutter
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten kl. ca 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske som spises mere eller mindre i søvne og begynder måske at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. Mange børn er dog 6 måneder inden man kan forvente dette, men du kan forsøge.
Som du kan se er der i denne plan plads til 6 amninger eller flaske og 3 måltider skemad, samt lidt frugt som mellemmåltid. Det er din drengs behov og for at kunne undvære mælk om natten, er det naturligvis vigtigt at han får både mælk og mad nok hele dagen igennem. Du skal altså ikke amme ham 5 gange mellem midnat og næste morgen tidlig, det er klart at det tærer på kræfterne hvis det er sådan det er - men netop derfor er du også nødt til at give ham bryst om dagen (og skemad), hvis han ikke får dette i tilstrækkelige mængder, vil han naturligt søge brystet om natten.
Du kan med fordel også prøve at give ham flasken i barnevognen, når han puttes der for at sove. Ligesom du også kan forsøge at lægge dig med ham i dobbeltsengen, som når du ligger ned og ammer og så tilbyde ham flasken. Så han på den måde får tæt fysisk kontakt og nærhed hos dig og måske netop derfor vil acceptere at få mælken af en flaske.
Du har ret i at man godt kan sige at han skal tage flasken og det vil han sandsynligvis også gøre, hvis det er det eneste han får tilbudt. Spørgsmålet er hvor lang tid der vil gå og hvor meget han vil græde. Gråden i sig selv vil ikke skade, det er naturligt at børn græder - MEN, den langvarige utrøstede fortvivlelse, gråden der tydeligt er et behov for hjælp, et råb om at barnet har brug for at du reagerer og hjælper - hvis du ikke reagerer på den, så skader det barnet på sigt.
Den type gråd som fortsætter indtil barnet er fuldstændig udmattet og ender med at falde i søvn, fordi det i en tilstand af håbløshed mærker at det ikke nytter at græde, der kommer ingen hjælp - den type gråd er skadelig for barnets hjernemæssige udvikling. Et barn der oplever perioder med langvarig utrøstet gråd, kan udvikle et overfølsomt stress-responssystem, der vil påvirke det hele livet igennem.
Jeres lille dreng prøver ikke at manipulere jer, han prøver ikke at kontrollere dig til at give ham brystet. Han græder og søger brystet, fordi du har lært ham fra starten at det var det han skulle have, når han var sulten, tørstig, ked af det, træt og bare havde brug for at blive beroliget og føle sig tryg. Det er fuldstændig essentielt for ham og hvis du fjerner det, så vil han naturligvis blive dybt frustreret og ulykkelig. Ikke at børn ikke kan lære at finde ro, tryghed osv. med en flaske - men du er nødt til at huske på at amningen fra starten var et valg som du tog og når vi vælger noget til, så vælger vi ofte også noget fra ...
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og bliver taget godt imod :)
Pas godt på hinanden alle fire og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!