Svar: Skæld ud

---

Kære Sanne

Tak for dit brev og du kan tro at det giver mening :)

De fleste forældre er forberedte på at de i den periode, hvor barnet er 1-3 år, vil opleve stor frustration og behov for regler og grænsesætning, samtidig med at barnet skal lyttes til, forståes og anerkendes. I slutningen af 3 års alderen oplever man ofte en periode, hvor barnets kampe og negativitet mirakuløst virker til at være forsvundet og barnet begynder at virke rolig og mere samarbejdsvillig.

Man oplever igen en ømhed med sit barn og føler sig helt sat tilbage til det først år, som set i bagspejlet, bare var så skøn en tid. Man bliver utroligt stolt når man ser sin 3 åriges personlighed udfolde sig, når man virkelig ser det lille skønne menneske som man har fået skabt - og så pludselig kommer en helt ny pige frem - en temperamentsfuld pige, der pludselig opfører sig som en teenager. Hun skælder ud, svarer igen, løber ind på sit værelse og smækker med døren og som forældre står man fuldstændig målløs og tænker "hold da op, det her må vi sætte en stopper for, hvordan skal det ellers gå, når hun bliver 13 ...!" :)

Alderen 4-6 år er udfordrende for mange forældre og på en helt anden måde end tumlingeårene var. Det handler især om at jeres datter i denne alder er i stand til at bruge sit sprog og verbalt give udtryk for sine meninger og holdninger og det kræver sit at forholde sig til det. Nogle gange kan I måske høre jer selv i hende, hun svarer jeg, som I nogle gange svarer hende, hun bruger vendinger I selv ville bruge. Nogle gange kan du måske se at hun ligner dig, hun reagerer som du selv ville reagerer - og det gør det ekstra svært at tackle.

Det er vigtigt at I prøver at møde jeres datter som den store og fornuftige pige hun er. Det er super fint, at hun selv siger at hun synes I skælder for meget ud - det er et fint udgangspunkt.

Jeg synes derfor I skal sætte jer og tale med hende om, hvordan det skal være at bo hos jer. Hvad der gør hende glad, hvad der gør jer glade og hvordan I alle sammen kan være der og hjælpe hinanden. Det er vigtigt at hun føler hun har en ganske særlig plads og at hun ved, hvad det er I sætter stor pris på. Det kan være at hun f.eks. naturligt hjælper til når der skal laves mad, dækkes bord eller at hun en gang imellem tager med far op og vasker bil. Jo mere hun føler der er brug for hende og at hun har en plads at udfylde, jo mere vil hun også lytte efter hvad I siger, jo mindre grimt vil hun tale og jo mindre skal I skælde ud.

Det er her også vigtigt at I lytter efter, hvad ønsker hun har og taler med hende om hvordan nogle af hendes ønsker kan komme til at ske. Når hun føler at hun også har en mening og er med til at bestemme, så vil hun også ...

---

---

... begynde at slappe mere af.

Så skal I naturligvis også tale om, hvad der sker, hvis man gør noget som er forkert. I skal tale med hende om den regel I har med at sige "stop!" og hvad det betyder. Du skriver at I nogle gange skal sige det to eller tre gange og måske har hun et ønske om at I skal sige det på en anden måde. Måske hører hun det ikke eller forstår ikke alvoren i det. Måske kan hun selv sige, at "du skal bare tage mig på skødet så stopper jeg" eller lignende - og så er I jo så langt. Hun lyder til at være en kvik pige og hun kan ganske givet godt give udtryk for, hvordan hun synes det så skal være.

Og hvis hun så ikke overholder den aftale I sammen har lavet, så skal I naturligvis være enige om, hvad der så skal ske. Det er fint at hun går på værelset, det må hun gerne - lad hende bare gå. Når hun så har været derinde lidt, så bank på og spørg om I må komme ind. Får I lov til det så gå ind og sæt jer på sengen, tag hende på skødet og tal med hende om hvad der skete. Det er vigtigt ikke at bære nag, det er meget vigtigt at blive gode venner igen.

Hvis hun ikke vil have I kommer ind på værelset, men siger at I skal blive ude, så skal I gøre det. Men fortæl hende så, at I er der og gerne vil tale med hende. At I ikke er sure, men at I vil snakke lidt med hende om hvad der er sket og at hun kan komme ud, når hun har lyst.

---

---

---

Når hun plager, så prøv at finde ud af, hvad det handler om og forklar hende, hvorfor I nogle gange synes hun skal være hjemme i stedet for hos naboen. Det kan være at I direkte skal sige til hende, at I savner hende, når hun ikke er hjemme og at I nyder, når I kan lave noget sammen. Det kan være at hun svarer med "jamen I laver jo alligevel ikke noget med mig" og så er det måske det, der gør at hun plager for at få lov til at gå hele tiden - så er I så langt.

Med den alder hun har nu, er det rigtig fornuftigt at forsøge at finde ud af, hvad det er hun tænker og hvad det er der foregår i hovedet på hende. Det er en god idé at tage udgangspunkt i at børn i denne alder, selv skal være med til at løse de konflikter som de er en del af og at det er vigtigt at komme igennem konflikter på en ligeværdig måde.

Jeres datter skal lære at tåle modgang uden at verden bryder sammen og hun skal også acceptere at hun ikke kan bestemme det hele - men samtidig også lære at man via dialog, kan have medindflydelse og gøre sin mening gældende. Det er vigtigt at hun får styrket sit selvværd, at hun kan lide sig selv og ved at hun har en særlig rolle i jeres familie og det er vigtigt at hun mærker sine egne følelser og får lov til at sætte ord på dem.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---