Svar: Mælk før putning, søvn mv.
Kære spørgende mor
Når jeg anbefaler at man starter med at give skemad, når barnet vågner af lur og giver mælken inden barnet puttes igen, så er det fordi barnet naturligt på denne måde vil finde bedst plads i maven til begge ting. Samtidig vil de fleste børn naturligt sove godt og vil, som du også er inde på, naturligt bedre kunne falde i søvn, hvis de har fået mælk først. Din problemer med at du er nødt til at gå tur for at få din dreng til at sove, vil altså kunne løses ved at du begynder at bytte rundt på skemad og mælk - og giver mælken inden han puttes. Jvf. tidligere sendt plan :)
Hvis han ammes ca. 6 gange i døgnet, så vil han få sit behov for mælk dækket hos dig. Udover det du giver ham, så skal maden energiberiges ved også at bruge mælk i den, altså modermælk eller modermælkserstatning. Men derudover vil det være rigtig fint at give ham vand af en kop. Det er fornuftigt at lære ham at drikke vand, helt almindelig frisk vand. Vand er den bedste tørstslukker og han lærer at det at drikke ikke altid behøver smage af noget. Det er naturligvis også sådan, at hvis du føler han har brug for ekstra mme ud over hvad du kan give ham fra brystet, så må du naturligvis også give ham det af kop - men som udgangspunkt vil vand være bedre.
Det vigtigste i forhold til sengen er at barnet føler sig tryg og roligt ved den og forbinder den med noget rart. Hvis du således er nødt til at lægge din dreng fra dig, fordi du skal i bad og du vil være sikker på at han ikke trille, kommer til skade eller lignende, så må du naturligvis ...
... gerne lægge ham i sengen. Men ellers er det faktisk bedre at lade ham lege på gulvet, netop så sengen ikke forbindes med leg og sjov, men forbindes med stedet, hvor han skal puttes.
At din dreng pludselig begynder at være mere vågen og søge brystet hyppigere om natten kan godt skyldes et tigerspring, det kan dog også hænge sammen med at han nu begynder at have behov for lidt mere mad i løbet af dagen og måske lidt mere struktur i forhold til hvornår han spiser, sover osv. Hele dagens rytme påvirker også rytmen om natten og det er vigtigt at mætheden skabes fra morgenstuden og hele dagen igennem og ikke kun om aftenen, for så vil han naturligt søge brystet igen og igen om natten.
Mit forslag er at du prøver at følge den plan jeg har sendt dig, både med skemad og derefter mælk inden han så puttes til lur. Når du putter ham, så starter du altså med at amme ham og herefter lægger du ham i voksipose, giver ham overtøj på - hvad han nu sover i og så putter du ham i barnevognen. Han skal ikke være spilvågen, men registrer lige hvor du lægger ham og ved at det er der han nu skal sove. Så triller du vognen lidt, holder pause, lytter. Hvis han ikke siger nok, så holder du bare vognen stille, klynker han, så triller du lidt igen, holder atter stille og hvis han ikke siger noget lader du vognen stå, når han klynker triller du lidt igen og ny pause.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved hele tiden at holde pause, så lærer du ham at falde i søvn uden at behøve blive trillet :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.