Svar: Pjevs eller utryghed?
Kære Annes mor
Vores tanker om opdragelse er jo mindst lige så forskellig som vi er som mennesker, men nu spørger du jo om min mening og den får du så her:o)
En lille pige på 6 mdr. har stadig behov for sin mor som den trygge base. Er hun meget sensitiv, så er det nok at være på mors arm eller sidde på mos skød og se på personer omkring sig, og ikke være på andre personers arm.
Hun har også en alder hvor hun ikke forstår at du er lige inde ved siden af. Når du går fra hende føler hun sig forladt og det tger tid for hende at lære at du er der. Du kan øve det med hende ved at lægge hende på tæppet på gulvet, sidde hos hende, gå lidt væk og hele tiden komme tilbage. Tale med hende når hun ikke ser dig, så hun kan høre din stemme.
Når hun græder så er du nødt til at tage hende op. Jeg mener ikke at børn skal græde, men mener at gråd er udtryk for at noget er galt, at barnet har et behov som det skal have hjælp til at løse. Det kan være at barnet er sulten, skal skiftes, gerne vil snakkes med, tages op og holdes om og simpelthen mærke trygheden. Jeg tror på at hvis man lytter til sit barn og reagerer på sit barns signaler, så ved barnet at det bliver hørt og forstået og når man vokser op med at blive lyttet til og blive forstået så får man automatisk en tillid til sine omgivelser. ...
... Jeres datter får en tillid og en tro på at I er der for hende og vil lytte til hende og hjælpe hende.
For mig at se er det sådan det hænger sammen og det handler ikke om 'at få sin vilje' eller manipulere.
Med hensyn til din datters sovevaner, så handler det om at have et genkendeligt putteritual. At gøre det samme aften efter aften, for det genkendelige giver tryghed. Derudover så er det vigtigt at hun lærer at du er der. Du kan godt vælge at putte hende og så gå, for at vende tilbage kort tid efter og putte igen.
Når hun græder må du vurdere hvad hendes gråd handler om og hjælpe hende derefter. Er hun utryg, kan det være en god idé at tage hende op, trøste hende putte igen, det kan nogle gange også være nok at holde hendes hånd, stryge hende over håret, hjælpe hende med at skifte side. For nogle børn vil det være bedre at være sig selv, da de ellers søger underholdning, men græder hun er det højst sandsynligt ikke det, som det drejer sig om.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver ikke om du ammer eller giver flaske, men uanset hvad så er det altid en god idé at få lidt varm mælk at sove på.
I takt med at hun blive ældre vil hun også blive mere tryg og lære at falde til ro. Men det tager tid og det kræver tålmodighed.
Håber mine overvejelser kan hjælpe jer videre i debatten:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!