Svar: Ammestop og sove igennem
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg vil starte med at skitsere en dagsplan som den kan se ud til en pige på 8 måneder:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk bløde frugt i hånden at sutte på, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med godt kogte pastaskruer, små stykker af en frikadelle eller lignende, suppleres yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grønsager, sovs af forskellig slags - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ris med sur-sød-sovs, laks fra ovnen, fiskefrikadeller, rødspættefiletter osv. Hvad I nu får - naturligvis i en konsistens hun kan kapere, der skal stadig være mos og så lidt i små stykker og lidt til hænderne selv at sidde med. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis hun spiser og ammes som beskrevet her, så er hun fuldt dækket ind og behøver ikke yderligere mælk om natten. Amning aften og sen aften + ofte også tidlig morgen, har de fleste børn dog behov for.
Om en månedstid vil du kunne skære en af amningerne væk, så hun kun ammes 3 gange dagligt. Det vil ofte være amningen inden middagslur der ryger eller amning sen aften eller tidlig morgen. I 10 måneders alderen vil 2 amninger (eller flasker) være passende og det vil være sådan, at hvis du ikke ammer, så skal hun have flaske i stedet for.
Hun kan naturligvis også tilbydes mme af en kop, men for de fleste børn vil være svært at dække deres behov for mælk, hvis de ikke ammes. Lige nu skal du regne med at hun hos dig får ca 600ml modermælk dagligt og de to amninger i 10 måneders alderen vil sandsynligvis give hende ca. 400ml - hos nogle lidt mindre, hos nogle mere. Det samme gælder, hvis hun får flaske, så skal hun af den drikke ca 400ml når hun er 10 måneder for at få jernbehovet dækket.
Hvis du vil gå over til at give flaske nu, så bør du altså erstatte en amning af gangen med flaske og netop at trappe over på flasken på denne måde vil være godt. Både fordi dine bryster får en chance for at følge med og du undgår brystbetændelse (det kan du få hvis du stopper fra den ene ...
... dag til den anden), men det vil også være en god overgang for din datters tarmsystem.
En flaske dagligt kunne evt. være sen aften, hvor hun vil kunne spise den mere eller mindre i søvne. Far kan evt give den og det gør at du får mulighed for pludselig at gå tidligt i seng og sove til næste morgen tidlig, hvor du så kan amme igen.
Som du beskriver jeres tider, kunne du / I måske forsøge med amning kl. 19.30-20, give en flaske kl. 22.30-23 når hun vågner og så kan du amme hende kl. 03, hvor hun vågner igen - tiderne kan så rykkes lidt i takt med at hun vender sig til flasken og begynder at spise mere i løbet af dagen og brystet vænnes fra :)
Det er fornuftigt at I sover hver for sig, så din datter ikke ligger foran mælkebaren hele natten, det gør det naturligvis sværere for hende at undvære din mælk. Tag en t-shirt på, så hun ikke kan finde brystet selv, hvis I sover sammen. Far kan med fordel tage over, hvis det kun er tryghed hun søger. Hun kan putte sig ind til ham, men han kan af gode grunde ikke amme. En god løsning, hvis det er tryghed hun søger, fordi hun så får dette af far og derfor også lærer at undvære mor og dermed lærer bedre at sove for sig selv på sigt ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Også far kan være god, hvis der skal introduceres en flaske, fordi han ikke forbindes med amning.
Hvis hun kun vil brystet, så kan du være nødt til at give hende det. Men i første omgang prøve om du kan få hende lullet videre i søvnen uden at give hende noget - heller ikke vand. Er det kun brystet der dur, så må hun have det men du skal så trække brystvorten til dig, så hun ikke fylder sig med mælk.
Tag hende over til dig, læg dig med hende og giv hende brystet, hold dine hænder på hendes hofter, vug hende stille imens hun ligger hos dig, hold hendes hænder, kærtegn hende lidt osv. Lirk brystet ud af hendes munden, higer hun efter det, så giv hende det igen, men bliv ved med at nusse, berolige og betrygge på anden vis og træk så brystvorten til dig. Så hun hele tiden kun lige får lov til at blive beroliget og ikke får lov til at fylde sig med mælk. Samtidig sættes dine beroligende hænder, et stille "sshh-ssshh" i stedet. Tanken er at du på sigt ikke behøver give hende brystet mere, men i stedet kan nøjes med netop kærtegn og beroligende hænder for at få hende til at sove videre.
Put hende tilbage i egen seng igen, så hun ikke ligge og dufter din mælk. På sigt vil den beroligende berøring osv. som du har sat i stedet for brystet kunne virke - uden at du overhovedet behøver at flytte hende frem og tilbage. Hun kan blive i sin seng og du i din :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.