Svar: Mad og søvn - dreng på 10 mdr.
Kære J
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det er rigtig vigtigt at I nu får fjernet flaskerne om dagen og får jeres dreng til at falde i søvn uden at få flaske først. I en overgang, kan I tilbyde lidt lun mælk af en kop, men på sigt behøver han heller ikke dette.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, får evt. en lille kop lun mælk inden - sover 45 minutter.
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. Suppleres derudover med kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod, tilbydes en kartoffelbåd, godt kogte pastaskruer eller anden rest fra aftensmaden, evt. ½ hårdkogt æg, små stykker frikadelle, lidt rejer, muslinger eller lignende.
Puttes til middagslur ca 14/14.30 som nu og kan her igen få en lille kop lun mælk af kop inden. I kan også give ham lidt frugtmos med mælk på af en ske - det vil han måske synes er dejligt og det ligger fint i forhold til at han sover sen lur efter frokost.
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes ½ bolle med smør, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli eller lignende, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, pasta med kødsovs, lasagne, risretter, frikadeller, laks, fiskefileter - alt hvad I spiser kan han stort set få. Der skal være moset mad og mad i stykker, f.eks. kan kartofler ...
... moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Maden skal smage af noget og udfordre både i farve og konsistens og smag. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20 og sover så uden mælk indtil tidlig morgen kl. 04, hvor han vågner, får flaske og sover igen.
Som det fremgår af planen er I nødt til at sikre jeres dreng mellemmåltider som erstatning for flasken inden søvn og en overgang er lidt mælk af kop okay, men stille og roligt skal han altså kunne undvære dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han har meget svært ved at undvære flasken, så vil det være en rigtig god idé at I en overgang sætter ham i barnevognen og triller ham en tur. Lad ham sidde og kigge på verden, mærke vinden i ansigtet, se på bilerne på vejen og put ham så, når han viser træthedstegn. Da han sover kortvarigt om dagen, så må I gå med ham de 45-60-90 minutter eller hvad han nu normalt har brug for og så tage ham op, når I kommer hjem. I skriver jo at han normalt ikke kan stå og sove ude, der hvor I bor og så må det være på denne måde i stedet.
I takt med at han lærer at sove uden at få mælk ført, vil han naturligt også have lettere ved at undvære mælken selvom han så skal puttes indendøre.
I kan evt. give ham en bamse, sutteklud eller andet hver gang han skal puttes - også i barnevognen - og så lade denne følge med ham også i sengen både om dagen, om aftenen og om natten :) Altså en ny substitut for flasken, noget som vil give ham samme tryghed fremover.
Jeg håber min plan for dagen og tanker hjælper jer videre på vej, held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer