Brev:
Lillesøster på vej
Kære Helen!
Først vil jeg starte med at sige tusind tak for det indlevende og personlige svar du sendte mig da jeg for nu næsten 7 mdr skrev til dig om at jeg var blevet gravid igen. Vi var jo begge helt i krise min mand og jeg, men sikke en rejse vi har været på det sidste halve år.
Vi er da om muligt bare blevet endnu tættere og er helt sikre på det var den rigtige beslutning vi tog da vi valgte at beholde barnet. Nu står jeg i hvert fald her højgravid, str elefant med en helt færdig baby-pige i maven på ca 2,5 kg som bare lige skal vokse sig stor og stærk de sidste uger så hun kan klare fødslen. Det er helt fantastisk vi glæder os så uendelig meget.
Spørgsmålet er hvordan vi takler det bedst iforhold til vores "store" pige, som jo stadig er så lille. Her under graviditeten er der ikke blevet lavet om på det store. Hun kan da sikkert godt se at mor er blevet lidt tyk og det er da også blevet lidt svært at lege farlig løve på gulvet, men det kan da lade sig gøre endnu. Det jeg mener er at vi ikke har lavet om på rutinerne herhjemme endnu. Burde vi det?
Jeg mener hvordan forbereder man en pige på 16 mdr på at hun skal være storesøster når hun bliver 17 mdr. Hun forstår så mange ting efterhånden. Nu skal du have bluse på, bukser på, er du tørstig, sulten osv. Siger også enormt mange ord og er rigtig god til at gøre sig forståelig, både når det drejer sig om noget hun vil have og noget hun bestemt ikke vil have. Men at forklare hende at nu kommer lillesøster snart og så må du dele mor og far med hende det kan hun jo slet, slet ikke forholde sig til.
Vi kan godt mærke at hun har en lidt svær alder lige nu. Der skal ikke meget til før hendes verden, som ellers lige for et øjeblik siden var helt fantastisk og fuld af grin og smil, vælter og bliver helt fordærdelig fordi hun ...
... ikke lige kan få kiks når vi skal til at spise aftensmad eller far kysser mor!!! Ja mor skal man altså helst have eneret til =). Lille bønnespire. Jeg kan da godt få en lille klump i halsen over hvordan det da skal gå når jeg skal sidde og amme lillesøster, og kan da også mærke at familie og venner tænker det samme, men de holder pænt mund.
M. kommer stadig i vuggestue hver dag også selv om jeg nu går herhjemme på barsel. Jeg afleverer hende når de spiser frugt deromme om formiddagen og henter hende igen kl halv 3 når hun har sovet middagssøvn og lige har nået at lege lidt efter. Jeg oplever at det er blevet sværere at aflevere hende, hun klamrer sig til mig og vil ikke rigtig give slip, og pædagogerne siger også at hun er lidt stille deromme. Vil gerne putte med de voksne og sidder meget og observerer. Er ikke rigtig ked af det men heller ikke rigtig glad. Bare stille og eftertænksom.
Tænker om hun mon kan fornemme at der snart kommer til at ske en omvæltning herhjemme eller om det er en helt naturlig del af hendes udvikling?
Jeg synes det er MEGET fristende at beholde hende herhjemme. Hun er simpelthen så glad når jeg kommer og henter hende at hun næsten er ved at falde over sine egne ben, eller falde ned af stolen, men tænker også at det bedste for hende er at komme om til den vante hverdag og hendes små venner og pædagogerne som holder så meget af hende?? Hvad tænker du?
Jeg tænker jo også at når lillesøster først er her har hun jo også krav på noget tid uden M. som kun er hendes så hende og jeg også kan få en tæt relation. Men synes bare det er så svært at gå herhjemme og tænke på at M ikke griner og har det sjovt når nu vi kunne have det sjovt sammen herhjemme... Kan du følge mig?
Jeg glæder mig til at få lidt tanker og gode råd tilbage. TAK.
Med venlig hilsen
S.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to