Svar: Astmatisk Bronkitis
Hej med dig
Jeg er ked af at høre, at I er så hårdt ramt. Selvom det naturligvis er hårdest for jeres lille pige, så rammer det jo hele familien og jeg kan godt forstå at overskuddet efterhånden ikke er særlig stort ...
Når børn under 3 år bliver forkølede og får kortvarige astmasymptomer, så kalder man det for astmatisk bronkitis. Når det samme sker hos børn, der er ældre end 3 år, så taler man om astma.
Der kan godt være en sammenhæng mellem allergi og astmatisk bronkitis og ofte vil perioderne med astmatisk bronkitis være hyppige og langvarige, hvis der også er allergi inde over. Måske skulle I derfor prøve at se på, hvorvidt der i hverdagen kunne være noget, som påvirker din datters luftveje negativt, da hun fortsat hoster meget, hoster slim og nu også har brug for medicinsk behandling.
Symptomer på astma er en hvæsende eller pibende lyd når barnet trækker vejret, derudover vil barnet hoste ofte - også meget om natten og barnet vil generelt have en lidt besværet vejrtrækning. Barnet vil ofte også hurtigt få mange forkølelser og det udvikler sig ofte til hyppige lungebetændelser. Børn med astma vil også ofte være lidt mere stille, simpelthen fordi de ikke har energi til at spæne rundt som andre, de har ikke luft til samme energiniveau. Samtidig svinger symptomerne meget, i perioder har barnet det rigtig godt og i andre perioder har barnet det svært.
Der er ingen tvivl om at jeres datter har følsomme luftveje og det betyder at hun vil reagere let på luftvejsirriterende stoffer. Det kan f.eks. være tobaksrøg eller blomsterstøv - f.eks. liljer kan være meget generende for hende og nogle børn reagerer også hvis man tænder mange stearinlys - det skal I medtænke netop på denne årstid, hvor vi tit har levende lys indendøre - så overvej jeres brug af lys. Det samme gælder brug af pejs, brændeovne osv. Det kan genere hendes luftvejene.
Også kold og fugtig luft er et problem. Det er hårdt for hendes luftveje at skulle trække kold og fugtig luft ned i lungerne, varme det op og sende det ud i kroppen. Hendes kredsløb vil naturligt have svært ved at klare dette og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også at børn med astmatisk bronkitis ikke sover ude i koldt, tåget vejr.
Du skal også være opmærksom på parfume og det vil her være rigtig godt at du vasker alt tøj i Neutral, Änglamark og lignende produkter, som er fri for parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer.
Rengøring er rigtig vigtigt, da støv også påvirker hendes luftveje og det er vigtigt også at forebygge f.eks. husstøvmideallergi.
Sundhedstyrelsens anbefalinger lyder:
- Luft godt ud 2-3 gange dagligt
- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op
- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum
- Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60 grader
- ...
... Vask dyne, pude, rullemadras 4-6 gange årligt
- Gør almindeligt grundigt rent
Brug også miljøvenlige rengøringsmidler, køb produkter som er svane eller blomstermærkede.
Og så er det rigtig vigtigt at hun så vidt muligt ikke udsættes for infektioner. Det er naturligvis svært, når hun nu skal til at starte i vuggestue og dermed udsættes for forkølede og snottede børn hver dag. Men heldigvis har du stadig mulighed for en lang indkøring og vi går også den lysere tid i møde, så det burde hjælpe på antallet af infektioner i institutionen.
Det er dog vigtigt at man generelt både hjemme og i institutionen, er meget opmærksom på hygiejnen, at man sørger for at vaske hænder både på sig selv og på barnet efter bleskift, i forbindelse med mad, pudsning af næse osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I har husdyr (pelsdyr) eller ryger, så skal I virkelig tage dette op til revision ...
Man kan godt have astma uden at have allergi, men hvis der er allergi inde over, så er det vigtigt at vide, hvad det er man skal undgå, da disse ting kan forværre ens astmasymptomer. Jeg synes derfor I skal tale med lægen om, hvorvidt man må mistænke dette og hvorvidt det vil være relevant at tage forskellige prøver, for at se om der er noget jeres datter ikke kan tåle. Man kan godt undersøge hende selvom hun endnu ikke er så gammel og jo yngre hun er, jo mere usikker vil f.eks. en priktest også ofte være ...
Der er bestemt en arvelig faktor, så når far har haft astma som barn, så er der risiko for at jeres datter får det. Men også andre faktorer spiller ind og selvom der ingen tvivl er om, at risikoen for at få astma er større hvis én af forældrene har eller har haft sygdommen, så vil miljø og livsstil også påvirke. Det kan være f.eks. forurening, kemiske stoffer i vores hverdag, vores øgede brug af antibiotika i flere år osv. Mange faktorer menes at spille ind på både astma og allergi.
Du skriver at du føler dig stresset og er bange for at gå ned med stress eller depression, fordi det er så hårdt, at jeres datter har været syg længe ... Det er meget vigtigt at du lytter til de signaler din krop sender og at I finder en løsning, som gør at du kan blive aflastet lidt. Har du ikke en veninde, en mor eller anden, som kan tage over så du kan få lidt frihed. Enten til bare at gøre noget for dig selv, tage en tur i svømmehallen, løbe dig en tur shoppe noget nyt tøj, eller bare gå i seng og sove, hvis det er det du har mest brug for. Hvad der nu giver dig lidt ekstra energi og overskud.
Hvis du knækker sammen, så har I først problemer og derfor er det super vigtigt at I forældre nu sætter jer sammen og få talt om, hvordan I kan tilrettelægge hverdagen og hvordan du kan få frigivet nogle timer til dig selv.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke - pas rigtig godt på dig selv og på hinanden!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.