Svar: Smider sutten hele natten
Det er et lidt problematisk spørgsmål, du der stiller.
Man kan sige at jeres datter jo efterhånden har fået den vane/erfaring, at hver gang hun taber sutten, så kommer I og giver hende den igen. Det betyder at I kommer til at ligge med et ben ude af sengen hver nat, parat til at hjælpe, hvilket i naturligivs gør i bedste mening og for at få så meget søvn som muligt:o)
Hvis I fortsætter med dette, så vedbliver den erfaring og det vil tage måneder før hun er i stand til at finde sin sut selv. De fleste børn skal være 8-9 mdr eller ældre, før de selv kan finde sutten om natten.
Samtidig så har I alle tre brug for en sammenhængende nattesøvn, både jer og jeres datter. Det vil derfor være en god idé at I fik ændret på det, der sker lige nu.
Hvorvidt I skal tage 'en kold tyrker'... umiddelbart er jeg ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn. Jeg synes I skal vurdere hvorfor hun vågner om natten. Er det vanen, eller er det fordi hun er sulten eller er det tryghedsbehov?
Børn kan jo sove meget uroligt om natten og svinger hyppigt imellem den dybe og den lette søvn. Der er derfor ikke noget ...
... unormalt i at et barn på jeres datters alder vågner lidt op, småklynker og laver suttebevægelser. Som de omsorgsfulde forældre I er, så tolker I dette som et behov for sut, men er I sikre på at hun vil vågne op, hvis I lader være? Nogle gange skal barnet have mulighed for at falde til ro af sig selv.
Jeg tror at det vil være en god idé, hvis I i stedet for at give hende sutten, enten trak tiden lidt, eller hjalp hende med at finde ro på en anden måde. Det kan være at hjælpe hende til at skifte stilling, stryge hende lidt over håret og putte hende igen.
Efterhånden som hun bliver ældre vil hun så selv kunne dreje sig om på den anden side og falde til ro igen, uden behov for sut.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kommer naturligivs til at kræve at I bruger lidt mere tid på hende om natten, så I nogle dage vil I ikke sove helt så meget som I ellers ønsker, men set i forhold til at I ellers får en usammenhængende nattesøvn flere måneder frem, så er det nok det værd:o)
Hold jer selv fast i at det også er vigtigt for hende at få en sammenhængende søvn og vigtigt at lære at falde til ro af sig selv.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.