Annonce

Annonce

Brev:

At falde til ro og sove selv i egen seng


16. marts 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

At falde til ro og sove selv i egen seng

Kære Helen.

Tak for en god brevkasse som jeg igennem længere tid har læst med interesse og nu selv blevet medlem.

Jeg har samlet en del spørgsmål til dig mht. søvn, håber ikke det er for mange spørgsmål i en mail.

Men først lidt information om os:

Vores dejlige og for det meste altid glade datter runder i denne de uge 8 måneder.
Hun har været udsat for lidt af hvert i sit korte liv, idet hun er født og var de første 3 mrd i Danmark, hvorefter vi tog tilbage til vores hjem gennem 3 år i Afrika. Vi trivedes alle ved at være her og nyder for det meste udfordringerne ved at være børnefamilie uden for Danmark. Derfor glæder det mig især at læse, du til en anden mor har skrevet at det handler ikke om hvor man er, men om man er sammen :-)

Nu til mit første spørgsmål som fylder meget hos os i øjeblikket: Hvordan får vi vores datter til at falde til ro og dernæst i søvn i sin egen seng uden at blive rokket eller ammet?

Vores datter har altid været et barn, der helst vil rokkes i søvn; da hun lå i sin lift måtte vi vugge hende mens hun lå nede i den, barnevognen skulle helst trilles lidt og da hun kom over at sove i sin tremmeseng ville hun også helst rokkes til ro i armene på mig eller min mand.
Til gengæld når hun først sover, gør hun det som regel også fint nok.

Jeg har i en lang periode fundet det mest behageligt at amme hende liggende i vores seng. I et stykke fik hun lov at sove videre i vores seng, men det var ingen god løsning for nogen af os.
Jeg forsøger nu, at hun ikke falder helt i søvn ved brystet, men at hun registrerer at jeg lægger hende over i tremmesengen, som står vi vores soveværelse. Jeg har bl.a. et lille ”lægge i egen seng ritual” hvor jeg aer hende på kroppen og spillebamsen spiller sin melodi.

Sommetider lykkedes det at holde ”liv” i hende, mens andre gange er hun helt væk når jeg lægger hende, men ritualet gennemfører jeg alligevel i håb om at hun alligevel opfatter det.
Tilgengæld hvis hun er for vågen når jeg lægger hende, bliver hun vred og græder – så står jeg og rokker hende og aer hende mens hun ligger nede i sin seng. Det lykkedes ca. halvdelen af gangene at få hende til at falde ned igen på denne måde, andre gange må jeg tage hende op i favnen, inden hun falder ned igen, mens helt andre gange (hvis ...


Annonce

... hun virkelig er blevet vred) virker det kun at amme hende igen.

Vi har prøvet at introducere en bamse eller en sutteklud i forbindelse med aften ritualet, men vores datter virker slet ikke interesseret – hun vil bare have bryst – så vi er lidt stoppet med det igen – men bør vi genoptage dette?

Hvis jeg tilfældigvis venter for længe med at flytte hende fra brystet til sengen, at hun har nået at ligge og blunde ved brystet, vågner hun op, når jeg putter hende og vil slet ikke sove mere. Ligesom hvis vi har puttet hende for tidligt, vil hun heller ikke sove og går langt over sin normale sengetid inden vi kan få hende til at sove.

Det er meget længe siden vi har kunnet få hende til at falde til ro og derefter i søvn uden at blive ammet først. Men det er en uvane vi gerne vil ud af, da jeg er så småt begyndt at arbejde igen vil det være rart at både min mand og vores søde barnepige kan putte. Til middag sover hun også i tremmesengen for åbne vinduer, da vi ingen barnevogn har hernede.

Vores datter er sikkert et typisk første født-barn, idet hun er temmelig følsom overfor lyde når hun sover. Er der nogen måde vi kan ændre dette på?
Pludselige lyde får hende til at vågne og hun vil ofte ikke sove igen, mens konstante lyde når hun falder i søvn/under søvnen fx luft blæseren, bilens motor, musik eller vores småsnak ikke generer hende. Vi har prøvet at spille musik for hende mens hun sover, for ligesom at lukke andre og pludselige lyde ude.

Hendes seng står som sagt stadig i vores soveværelse hvilket gør, at hun nemt vågner hvis vi kommer til at larme lidt, når vi selv går i seng. Vi ville egentligt gerne flytte hende ud af soveværelset, men indretningen af og sikkerheden i vores hus kræver, at vi flytter om på rigtig meget, hvilket er årsagen til at vi har vi trukket det ud.

Et sidespørgsmål til dette med søvnen er; hvordan man bedst holder op med at svøbe sit barn? Vi har siden hun var nyfødt svøbt hende i et tæppe, da vi fornemmede at det gav en bedre søvn. Men nu er det blevet den varme tid her, så vi vil gerne stoppe med dette. Vi har lagt en dyne og puder ned i tremmesengen, så hun stadig føler sig omsluttet, men er der en anden måde?

Det var alt for nu. Glæder mig til at høre dine bud på mine spørgsmål.

Venlig hilsen

Mor i udlandet

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce