Annonce

Annonce

Svar: Utryg dreng om natten


15. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære bekymrede mor

Mange børn søger deres forældre i 3 års alderen om natten. Det er en alder, hvor børn ofte begynder at få mareridt og vågner fordi de har en ond drøm. Det er også en alder, hvor barnet ofte er bange for mørke og derfor ikke bryder sig om at sove, skyggerne på væggen laver ubehagelige billeder, lydende udenfor virker pludselig kraftigere osv.

Samtidig er det at starte i børnehave også for de fleste børn en kæmpe stor omvæltning. Både fordi der forventes mere af dem, de skal være mere selvhjulpne og pædagogerne taler til dem som større børn. Men også fordi de jo samtidig er små og de store drenge på 5-6 år er måske ikke altid lige søde, de siger tingene som de er "vi gider ikke lege, du er for lille" eller også løber de bare deres vej, fordi de ved at de mindste ikke kan følge med.

Jeres dreng er altså på den ene side en stor dreng, der nu går i børnehave og forventes at kunne en masse ting selv og på den anden side er han stadig en lille dreng, som oplever rigtig meget modstand i sin hverdag.

Hjemme ændrer tingene sig også - i og med at du er gravid, tillykke med det! Der er ingen tvivl om at din dreng godt fornemmer at der sker ændringer. I taler om babyen, I er så småt begyndt at forberede jer, der er fokus på din mave, måske har du haft kvalme og der har skulle tages specielle hensyn til dig, du løfter ham ikke som du plejer osv. Han mærker det og mærker det måske især fordi han jo i forvejen har en lillesøster og nu skal han så dele jer med en mere.

Det er super godt at du er opmærksom på at han lige nu har brug for ekstra tryghed og nærhed og at du prioriterer ham og gerne vil ...


Annonce

... give ham det. Der er lidt forskellige muligheder, du kan overveje :)

Det ene er at lade ham komme ind til dig om natten og putte mellem mor og far. Hvis han selv kommer ind med sin pude under armen og søger jer på denne måde, så synes jeg et eller andet sted, at han skal have lov til det. På sigt, vil det være fint, at du så forsøger at flytte ham tilbage til egen seng igen, når pladsen bliver for trang, så han også begynder at vågne op i sin egen seng om morgenen. Det kan nemlig godt have noget at sige i forhold til at forbinde det at sove hele natten i egen seng.

En anden mulighed er at tage en madras ind på gulvet i soveværelset, så han får lov til at komme ind til jer, men så han ligger på madrassen og ikke i smørhullet. Det er betydeligt lettere at komme fra en madras på gulvet ind i eget værelse end det er at komme fra smørhullet og derind.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle forældre gør også at det at de tager en madras ind i børneværelset og vælger at sove derinde et par nætter, sådan at når barnet vågner, så er man der og får beroliget barnet og hjulpet barnet til at sove i egen seng igen.

Og så kan du også gøre det at du vælger at følge ham tilbage i egen seng, når han vågner og søger dig om natten. Stille og roligt sige at han skal sove i sin seng, tage ham i hånden og gå med ham og så sætte dig lidt på sengekanten, tale stille og roligt med ham, betrygge og berolige ham lidt. Evt. have lidt vand og et par kiks stående ved sengen, som du tilbyder ham hvorefter han roligt kan lægge sig til at sove igen.

Jeg håber at lidt af ovenstående forslag vil kunne hjælpe jer videre til en god løsning :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce