Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligt - 7 mdr.


15. marts 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå at du synes det går den forkerte vej, du beskriver jo en dreng, som de første måneder var i stand til at sove mange timer uden at få mælk og nu søger han pludselig brystet mange gange om natten ... Mange kvinder oplever det frustrerende, men ikke desto mindre er det normalt.

Det handler om at din drengs mælkebehov fortsat er stort. Han drikker måske 800-900ml eller mere hos dig i døgnet og det behov er et reelt behov, som ikke kun handler om at få mælk, men også handler om at få væske. Netop i takt med at han er begyndt med skemad, så fylder dette også i maven og det levner ikke plads til så store mængder mælk/væske - og for at få sit behov dækket er han derfor nødt til at søge dette i ydertidspunkterne, det vil sige sen aften, nat og tidlig morgen. Det er derfor helt normalt at børn der kunne sove igennem da de var få måneder gamle pludselig når de begynder med skemad ikke længere kan det - det er et reelt behov for mælk.

Men, når det er sagt, så er det naturligvis også vigtigt at du forsøger at få ham til at spise mere effektivt ved brystet om dagen. Skemaden skal holdes nede på en mængde, hvor han kan have plads i maven til begge dele - det vil sige at det er bedre at give ham 3/4 dl. grød eller mos, vand af kop og så tilbyde amning inden lur, end det er at give ham 1½ dl. grød eller mos, vand af kop og han så afviser brystet inden lur. Ved at sikre ham nok dagen igennem, sikrer du at han ernæringsmæssigt ikke behøver mælk midt om natten. Men amning aften, sen aften og tidlig morgen er stadig nødvendig.

De fleste børn vil i 7 måneders alderen kunne nøjes med 4 amninger eller 4 flasker dagligt. De vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften - altså ca. kl. 05, 12.30, 19.30 og 23. Hvis han har brug for en ekstra amning ud over dette er det naturligvis okay - det kunne være formiddag eller eftermiddag ...

Du ammer lige nu en del mere end dette og måske er I ved at komme ind i en rytme, hvor din dreng ammes lidt for tit og derfor slatspiser mere end hvis han kun fik brystet 4 eller max 5 gange dagligt. Det kan godt være at han ville tage bedre fra, hvis han ikke blev ammet helt så hyppigt, det er i hvert fald et forsøg værd. Det ville også gøre at du måske begyndte at synes amning var okay - for lige nu er du jo træt af det og det er ikke så godt, da din dreng ikke vil tage flaske ... Faktisk er det ret godt, hvis du kan amme ham til han er 1 år.

Du fortæller at din amning ikke gik med storesøster og det er jo super flot og dejligt at det er gået så godt denne gang. Måske er det netop også for ikke at ødelægge amningen, at I ikke har introduceret en flaske tidligere og det forstår jeg godt. Det er ...


Annonce

... bare sådan at jo ældre barnet bliver, jo sværere er det at få dem til at acceptere flasken, jo mere bevidste bliver de og jo mere foretrækker de den ægte vare.

Hvis du vil have ham til at tage flaske, så er der ikke andet at gøre end at forsøge igen og igen. Det kunne måske være en god idé at forsøge sen aften kl. 23-24, eller når han har sin urolige opvågning kl. 21 fordi han der stadig er halvtsovende og måske netop derfor vil acceptere den.

Jeg synes det er problematisk at stoppe amning helt, hvis han ikke vil tage flaske, med den alder han har. Som sagt er hans væskebehov stort og det vil være svært for ham at drikke den mængde af en kop ... I forvejen har han ikke alt for våde bleer og afføringen lyder ikke til at være lind og blød ... Alternativet til flaske kan være mme af en almindelig tudkop, det kan forsøges. Han vil sandsynligvis heller ikke her kunne drikke helt så store mængder, men det vil trods alt kunne give ham lidt ekstra ud over modermælken og på den måde måske gøre, at han får lidt og amningen kan nedsættes.

Din plan for dagen er meget fin, men med nedsættelse af amning kunne planen se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, gnavemad/frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg og gnavegrønt Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14 som nu

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød m. frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop. Ammes evt om eftermiddagen, i håb om at han så kan undvære mælken om natten bedre.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk, ris, sovs osv. Udgangspunktet er jeres mad og jo mere smag og variation I kan give ham, jo bedre er det. Suppleres med en kartoffelbåd, kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop. Brug evt. lidt smørsovs på grøntsagerne, så glider de måske bedre ned ... :) Vand eller mme af kop.

Ammes rigtig godt og puttes i egen seng 19.30

Hvis han ikke har taget særlig meget bryst og vågner op og søger det igen kl. 21, så må du amme ham ekstra der. Det er helt fint.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge sider, eller får her en flaske, som spises mere eller mindre i søvne. Sover i sin egen seng.

Hvis han har fået ekstra amning kl. 21 eller I har forsøgt med flaske der, så vil amningen kl. 23-24 måske ligge for tidligt og han vil derfor i stedet have brug for amning kl. 01. Det vil sige amning kl. 21, 01 og 05 - den rytme er der også børn som har.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine overvejelser videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce